Overnatning / Glamping

tirsdag den 17. juni 2014

Gråt i gråt.

Grå er slet ikke nogen kedelig farve, men derimod elegant efter min mening. I dette hjørne i den hvide have, er det de forskellige grå toner fra zinktingene der spiller hovedrollen. De grågrønne farver i bladplanterne er fine sammen med det grå zink.





søndag den 15. juni 2014

Olietønde som plantekrukke.

En af mine olietøndekrukker er plantet til med kæmpeverbenaer. Planterne lavede jeg sidste somme. Nogle selvsåede eksemplarer blev plantet ud på række i køkkenhaven. I vinters var der dækket med vintermåtter. De har nu alle fået nye pladser i diverse krukker. De vokser fint og nogle af dem er ved at sætte blomsterknopper. 




Olietønden indgår nu i en ny opstilling ved den overdækkede terrasse på gårdspladsen. En spand med heliocrysum og en balje med en småblomstret petunie, udgør det grønne, mens en kurv med betonæg og en gammel glas vinballon udgør pynten, sammen med en glaskugle på stativ.



Er rigtig glad for den lille blomsterrige petunie.



Du kan se HER hvordan olietønder bliver forvandlet til havekrukker.

lørdag den 14. juni 2014

Beton gummistøvler med husløg.

Jeg har været i gang med at skifte ud i krukkerne og lave lidt om i mine stilleben, rundt om i haven. Forårsblomster og løg var der ikke længere meget pynt ved, så udskiftning måtte der til. Betonstøvlerne har fået husløg, med mørke kanter. De passer så smukt sammen med de næsten sorte petunier. Chokoladeblomst og mørkbladede kløvere gør det godt sammen med petunierne og husløgene. Synes at de mørke blomsterfarver er flotte op ad den gamle mur.



Du kan se HER hvordan jeg lavede betonstøvlerne.




Er helt vild med den mørke, næsten sorte farve på petunierne.




fredag den 13. juni 2014

Syrensaft.

Nu hvor syrenerne blomstrer er det tid til at lave syrensaft.  Det smager rigtig dejligt. Synes at det er lidt sjovt at bruge det der er i haven.


Resterne som kom på komposten.


Syrensaften har en rigtig fin farve, som dog bliver meget lysere når det tyndes op med vand.



Opskriften er fra Mad og Bolig, du kan se den HER

torsdag den 12. juni 2014

Link til havetv fra Fru Pedersens have i juni.

Så kom Fru Pedersens have 3.


Det korte program på 10 min. kan ses HER


Det lange program på 30 min. kan ses HER


Merle elsker at se Fru Pedersens have. Hun er helt vild med hønsene.



onsdag den 11. juni 2014

En slapper.

Pinsedagene bød ind i mellem på en slapper, både for 2 og 4 benede.

Fru Pedersens tæer er blevet sommerklar, med fin sart rosa neglelak.


Godt vandet var tørret væk i fuglebadet :-)


Merle og hendes far tog en lur i hængekøjen.


Se den fine spejling i spejlbassinet.


mandag den 9. juni 2014

Havelågen.

Ved vores store terrasse i haven, har vi en havelåge. Den er vældig praktisk, når børn og hunde skal holdes inde. Det er ikke ofte den er i brug, men hvor er det dejligt at den er der, når der er små børn og hunde, der ikke selv skal gå på opdagelse i haven.


De fine ballustre i lågen, stammer fra gelænderet på en gammel trappe. Lågen er speciallavet til hullet. Om vinteren tager jeg den ind på loftet, hvor den står tørt.


Hvordan mon man åbner den :-)


Hunden er min søsters.


søndag den 8. juni 2014

Picnic i haven.

Her til aften, havde vi planlagt en picnictur til fjorden, men der var for koldt og blæsende. Picnicen blev derfor flyttet hjem i haven, hvor der var sol og læ. Rigtig sommermad på grillen, uhmm. Store og små hyggede sig.


Lækker frisk, sprød jordbærsalat.



Godt man kan trække sig lidt tilbage, og nyde livet i hængekøjen.


lørdag den 7. juni 2014

Frodige grøftekanter.

Gennem den nederste del af haven, løber der en grøft. der er frodige grøftekanten og endnu er der lidt vand i. Senere på sommeren tørrer den ud. Lige nu blomstrer de gule iris. De liver op i alt det grønne.


Tænk at vi bor midt i sådan en frodig, smuk dansk natur. Det er bare at nyde det. Roen, stilheden og den friske luft.



fredag den 6. juni 2014

Det blomstrende drivhus.

Jeg har jo 2 drivhuse, og i det ene har jeg overvintrede sommerblomster stående. De fleste er nu ved at være i blomst, og klar til at blive flyttet ud på havens terrasser, og brugt i diverse stilleben. Aldrig tidligere har de været så tidligt i blomst efter vinteren. De overvintrede er fuchia og pelargonier. 


Der er kommet et par tvillingeblomster på bordet, de er dog nye.


Fuchierne har jeg jo arvet, fra min mosters ven. Dem passer jeg godt på. 



Pelargonierne har mange knopper og de første planter er flytter ud på sommerpladsen.