Stilhed før stormen. Sådan var det her 1. juledag.
Men natten til 2. juledag, vågnede jeg kl. 03 med influenza. At det var influenza var der ingen tvivl om, vildt ondt i maven og opkastning, føj det er altså ikke min stærke side.
Som om det ikke skulle være nok, så var det begyndt at blæse voldsomt, så den spåede storm der var varslet, blev nok til noget.
Så om formiddagen var det ud af sengen, godt med tøj på, og så ud og redde hvad reddes kunne. Alle løsdele i vindretningen blev flyttet ind i huse og skure. De mest udsatte lyskæder taget ned. Lysthuset i jern, blev befriet for gran og tøjret med en strop, ligeledes fik den lille nye skurvogn en strop. Heldigvis kom yngste svigersøn og hjalp os med at flytte ting og sager i læ for stormen, det var vildt dejligt med hjælp.
Ind i seng igen, og så sov jeg mere eller mindre i 24 timer, kun afbrudt af en enkelt gang opkast, og ubehag med feber.
Hele familien var til julefrokost hos Johns bror, den gik jeg glip af, havde ellers sådan glædet mig.
Stormen sov jeg næsten fra, John fortalte at det var værre end forudsagt.
Heldigvis slap vi for skader af nogen art. Kun nedfaldne grene overalt.
I dag er jeg sluppet ud af influenzaens klamme tag, men desværre er den så sprunget på John, på nuværende tidspunkt er han i tvivl om at han nogensinde bliver rask igen, sådan havde jeg det lige præcis, da jeg sad med hovedet nede i spanden. Men han skal nok blive frisk igen :-)
Jernlysthuset rykkede sig kun et par cm, takket være fortøjringen. Det kan skubbes på plads igen, selv om det er meget tungt.
I dag hvor jeg har haft det bedre, er jeg så småt begyndt at flyttet tingene på plads igen. Det er dejligt at komme ud i den friske luft igen. Fuglene havde næsten tømt alle fodersteder, så det var godt, jeg var kommet lidt til hægterne igen, så der kunne bliver lavet nyt foder, og blive fyldt op i automaterne.
Her i aften har jeg det egentlig helt godt igen, hvor er det dejligt at være rask :-)


