Lige nu er det tid at forkultivere sommerblomster, og finde ud af hvad der skal i bedene denne sommer.
Bogen Sommerblomster, fra frø til fryd, af Lotte Bjarke, er en fantastisk inspirende bog om sommerblomster, der guider både nybegyndere og erfarne haveejere.
Jeg er vild med Lottes letlæselige og inspirende tilgang til det at dyrke egne sommerblomster. Smukke billeder, super gode anvisninger, tips og tricks. Samt ideer til utallige sommerblomster, til både snit og tørring, og små hyggelige projekter.
Der er simpelthen alt om frøsamling, såning, skærehave, så det kan kun gå godt, hvis man følger bogens lette anvisninger.
Min frøsamling består af både indkøbte og hjemmeavlede frø.
I bogen er et par billeder fra min køkkenhave, hvor rækker med sommerblomster står mellem grøntsagsrækkerne.
Tallerkensmækkerne på billedet her, kom helt af sig selv, da vi året forinden havde sået dem. Så hvis man lader sommerblomsterne smide frø, og ikke roder for meget i jorden, er der flere slags der selvsår sig.
Her er nogle af de sommerblomstfrø jeg skal have i år. Sidste sommer havde jeg for første gang sommerfloks. I starten var jeg meget skuffet over resultatet, synes simpelt hen at de var for opreklamerede, men hold nu op hvor blev de smukke og blomsterrige senere på sommeren. Jeg plukkede utallige til buketter, og der var rigeligt. Så dem skal jeg helt sikkert have igen. De er så smukke i blandede buketter.
Jeg kan på det varmeste anbefale bogen, Sommerblomster, fra frø til fryd, af Lotte Bjarke.
Bogen kan bla. købes HER (reklamelink)
Lotte har tidligere skrevet bogen Slip haveglæden løs, se min anmeldelse HER
Lotte Bjarke skriver på Bloggen Helt hen i haven, se HER
Hendes Instagramprofil finder du HER
Bra boktips! Det gillas :)
SvarSletÖnskar dig en underbar helg...
Kram Titti
Oh sure this book is beautiful. Congratulations - your garden deserves it to be featured in a book.
SvarSletHappy days and all my best
Elisabeth
Fuldt forståeligt at Lotte Bjarke har fundet inspiration i din have til sin bog, akkurat som mange af os andre finder gode og spændende ideer hos dig og din have. Tak for det.
SvarSletEn af mine favorit-sommerblomster er hareøre, som jeg har taget frø af i efteråret. Den er fantastisk som fyld i buketter.
Kærlig hilsen Ingeborg