Overnatning / Glamping

torsdag den 16. marts 2017

Grøn energi til havearbejdet.

Havearbejde kræver energi, det ved vist enhver. En men måde at få ekstra overskud på er at juice grøntsager. 
Efter en vinter med næsten konstant forkølelse, og afprøvning af diverse gode råd, uden større virkning, måtte der ske noget. Så for en måned siden investerede jeg i en juicemaskine, endnu en maskine der fylder i køkkenet, men til dato den mest benyttede. Den står fremme hele tiden. Tænk jeg er blevet så glad for den. Friskpressede juicer morgen og aften, giver god energi, og super næring til cellerne. 

Om morgenen laver jeg en blidt smagende juice, og til aften inden aftensmaden får vi en skrappere udgave, som virkelig booster immunforsvaret.
Jeg bruger mange forskellige grøntsager, ingefær, gurkemejerod, hvidløg, citron, lime, friske spirer og ukrudt fra haven. Tænk at jeg har gået og spejdet efter de første små skvalderkål og mælkebøtter, nu er de heldigvis nemmere at få øje på og plukke :-). 
Ikke alle kombinationer smager lige godt, men så kan man jo tænke de knap så velsmagende som sund medicin og brændstof for kroppen :-)
Det er også en tilvænning for smagsløgene, så nogle grøntsager som jeg ikke var så begejstret for i starten, er jeg nu ret vild med. Og der er jo rig mulighed for lege med smagen, og øve sig. Øvelse gør jo mester :-) 


Hjemmelavede friske spirer, nogle gange har det knebet med at nå at få dem spist, det er ikke noget problem længere, de ryger med i juicen. Efter jeg er begyndt at lave juicer, er der aldrig grøntsager der bliver for gamle, alt ryger i maskinen. De eneste det er synd for er hønsene :-) De må nøjes med pulpen, det der er tilovers når juicen er presset.


Der er noget facinerende og livsbekræftigende over spirer. Jeg har lavet spirer lige siden jeg som helt ung lærte det af min farmor. Det er især om vinteren og tidligt forår jeg laver dem.

Har du endnu ikke prøv et at lave dine egner juicer, kan det varmt anbefales.

Jeg har fundet masser af inspiration og information om juicer HER

13 kommentarer:

  1. Det lyder da bare Mums!Anette,og det man laver selv er ikke at kimse af. Måske skulle jeg efterligne dig,jeg har ellers sagt ikke flere køkkenmaskiner ind i huset.Men da der bliver drukket meget hjemmelavet saft her i huset var det måske en ide. Det ser indbydende ud,sådan en forårsgrøn drink.

    SvarSlet
  2. Lyder skønt med sådanne grønne boostere :)
    Hvilken maskine har du købt dig ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg er virkelig blevet glad for de grønne boostere :-)
      Juiceren hedder Philips HR1869, den er effektiv og nem at rengøre.

      Slet
  3. Uhmmm, det ser godt ud og lyder tiltalende, men den må lige ligge og modne lidt her;-) Og det er altid godt at få udvidet sin smags horisont:-)

    SvarSlet
  4. Wow det ser sundt og lækkert ud. Min svigersøn er en sand mester i at juice, og mit barnebarn Eva på snart tre, elsker også hans juice. Især dem med rødbede er hun vild med, endda også ingefær ;0)
    Måske jeg skal igang med min igen...
    Dine spirer ser lækre ud, og det vil jeg altid også prøve.
    Synes det er LIDT synd for dine høns Hihi...

    Ønsker dig og John en dejlig weekend
    Knus Lone

    PS min John er i København med et projekt, så det med ænderne må desværre vente.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Hvor er det dejligt at dit barnebarn elsker disse juicer, for det er godt nok meget sundt.
      Du ringer bare, det varer nok et par uger inden vi får slagtet de ænder vi ikke får solgt :-) Altså udover dem vi skal beholde, for vi skal da have ællinger igen i år.

      Slet
  5. Grøntsagsjuice er lige lidt for sundt for mig, men jeg har tænkt om man mon kunne juice æblerne fra Annanasæbletræet - hvert andet år er der så mange æbler at vi umuligt kan spise dem, men drikke dem, det tror jeg godt vi kunne .... men så er det bare med at finde den RIGTIGE maskine, der kan klare opgaven og som ikke er for vanskelig at gøre ren

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan også nemt juice frugt i maskinen, og vi skal da juice æbler når vi igen har mange annanasæbler i haven. Min Philips HR1869 er nem at rengøre synes jeg.

      Slet
  6. Frederikshavneren17. marts 2017 kl. 23.57

    Kære Anette. Vi har en "atomstation" som din, men den bliver kun brugt til at fremstille æblesaft på. Jeg fryser saften, eller damper den ind til den dejligste røde æblesirup, som bruges i dressinger, hjemmelavet musli og andre ting der kræver noget surt/sødt. Sidste år forsøgte jeg mig med cider, men det er blevet alt for surt, så enten er det ud eller kogt ind til sirup. Men jeg forsøger igen, når æblerne er der i år. Uha, sagde Henrik, til dine sunde juicer, det er da synd for både mand og høns! Kærlig hilsen fra det nordjyske vi glæder os til din nye havesæson. Else

    SvarSlet
  7. Hej Anette. Det lyder spændende, sikken et vitaminboost I får. Med al det influenza og forkølelse, der har været i går, kan det godt blive nødvendigt med noget ekstra. Vi har også en maskine, men den er ikke blevet brugt længe. Jeg havde faktisk helt glemt den. Jeg tror da, jeg vil finde den frem igen.!

    SvarSlet
  8. Hej. Vil du fortælle hvordan du laver spirer? Det kunne jeg godt tænke mig at prøve:)
    Hilsen Grethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det vil jeg gerne, laver lige et indlæg om det.

      Slet
  9. Hej. Vil du fortælle hvordan du laver spirer? Det kunne jeg godt tænke mig at prøve:)
    Hilsen Grethe

    SvarSlet