Bed & Breakfast

onsdag den 3. maj 2017

Hvad skal der sås til sommerens buketter.

Nu er det snart tid til at så sommerblomsterne til snit på friland.Jeg er ikke den store tilhænger af at forkultivere, her bliver planterne mere robuste af at blive sået direkte. Jeg tror det bliver i næste uge sommerblomsterne skal sås.
Sommerblomsterne til snit sås i både højbede og i snittehaven.
Snittehaven består at både stauder og georginer, samt gladiolus og så sommerblomsterne.


Jeg skal så: kongekommen, frøken hat, morgenfruer, ærteblomster, stolt kavaler, brudeslør, marmelukærme, tandstikurt, valmuer, kniplingeblomst, jomfruen i det grønne og solsikker. Flere af dem i forskellige varianter.

Desuden sår jeg også 2 årige gyldenlak og studenternellike. Så skulle der blive til alle de buketter jeg lyster at lave.

Om ikke så længe er det buketter som disse der kan plukkes i forårshaven, hvor er det en dejlig tid vi går i møde.


Billeder fra snittehaven sidste år.




8 kommentarer:

  1. Så smukke billeder du sender os Anette.
    Så kommer man til at længes helt vildt.
    Du sætter griller i mit hoved......

    Rigtig skøn aften
    Knus

    Charlotte

    SvarSlet
  2. Kære Anette. Ja det er herligt med alle de fine frø man kan så enten på friland eller i drivhuset som jeg forsøger mig med. Jeg gør det primært pga den lidt tunge jord vi har, for det tager lidt tid inden vores jord er klar til at blive sået. Men jeg tror også at noget har bedst af at blive sået direkte udenfor. Jeg har i hvert fald tænkt mig at prøve med frøkenhat, for at så dem i drivhuset vil bare ikke lykkes for .
    Men det bliver herligt når vi kan pynte op med buketter fra haven :-)
    Knus

    SvarSlet
  3. Skønne billeder! Jeg sår også helst på friland, men det er fordi jeg ikke er så vild med at prikle og hærde og den slags. Jeg såede ærteblomster for flere uger siden - og så kom der ret hård nattefrost, så jeg frygter at de ikke overlever. Øv! Men jeg har en del blomsterfrø som jeg kan så i løbet af de næste uger.
    Lader du gladiolusløgene overvintre i jorden ligesom georginerne?
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Ærteblomster kan godt tåle en smule frost, så måske er der en chance for at de kommer. Jo jeg lader gladioulsløgene blive i jorden. Jeg fik dem ikke dækket i denne vinter, men de kommer nu alligevel :-)

      Slet
  4. Uhmmm, så dejlige billeder. Jeg er også bedst til at så på friland, har faktisk aldrig prøvet andet. I tiden lues og sorteres kraftigt ud i forhaven, så der er plads til at så lidt ekstra farveklatter.
    Vældig intens og utrolig smuk tid vi er i nu.
    Ha en god god dag
    Kærlige hilsner Anette

    SvarSlet
  5. Dejlige billeder :0)
    Her planlægger jeg også, hvilke blomster der skal sås - og i år har jeg jo planer om en lille "plukselv" mark ( stykke ) i haven til kunderne i butikken og selvfølgelig mig selv. Så dejligt med lidt inspiration..

    SvarSlet
  6. Hej Anette. Det lyder godt. Jeg forspirer alle mine sommerblomster - det er det bedste jeg ved. Nogle gange skal de lige hærdes i starten når de bliver plantet ud og så går det fint. Herligt med en snithave. Det er nogle skønne sommerblomster du har valgt.

    SvarSlet
  7. Hvor er jeg glad for at læse dit indlæg Anette!
    Jeg troede at jeg godt kunne opgive at så sommerblomster da hverken tiden eller kræfterne har været til, at så noget som helst.
    Men jeg vil da prøve at gøre lige som dig, og så frøene direkte i bedene.
    Tusind tak for endnu et rigtig godt indlæg fra din hånd!
    Mange forårshilsner Vibeke

    SvarSlet