Bed & Breakfast

lørdag den 20. maj 2017

Gunneraen sluppet fri.

Her til aften har vi befriet gunneraen for sit telt. Teltet byggede vi 2 påskedag d. 17 april, og i dag d. 19 maj har vi taget det ned igen. Nu er faren for nattefrost forhåbentlig ovre. Gunneraen havde vokset sig så stor at den ikke længere kunne være i teltet, nu er den så sluppet fri og kan vokse alt det den orker.


Her er teltet ved at blive skilt ad, John står på en stige for at nå.


Helt befriet for teltet.


Der er noget fortryllende og eventyragtigt over de store blade og kolberne der vokser under dem.



Man kan føle sig helt lille imellem de store blade, og de bliver endnu større endnu.


Gunneraen tåler ikke frost, så om vinteren vinterdækkes planten, når bladene er klippet af. Den begynder at skyde ret tidligt om foråret og løfter vinterdækningen. Hvis bladene får et strejf af nattefrost bliver de svedet og må klippes af, derfor alt det postyr med teltet til beskyttelse mod nattefrosten.

1 kommentar:

  1. Wow.... den er da godtnok imponerende. Godt I fik "pakket" den ind, så den overlevede frosten
    Rigtig god søndag

    Knus Lone

    SvarSlet