Bed & Breakfast

søndag den 28. maj 2017

Bag om Fru Pedersens have.

Bo, spis og arbejd  i Fru Pedersens have.

Kunne du tænke dig at prøve at bo, spise og arbejde her i haven, lure af hvordan jeg gør. Suge inspiration og energi til dig, i fredfyldte og inspirerende omgivelser.

Trænger du til frisk luft, god energi, sund mad, positiv livskvalitet, digital detox og at sove som en sten om natten, er dette måske lige noget for dig.
Så kan du bo i denne skurvogn, spise med i køkkenet, og deltage i dagens arbejde i  haven, helt  gratis.


 Der ser sådan her ud indeni. 

En god seng at sove i, som også fungerer som sofa.



Opholdet kan vare fra 3 dage og længere. Opholdet kan gentages hvis du skulle få lyst. Du kan evt. komme sammen med en veninde, mor eller kæreste/mand, som ligeledes kan deltage i arbejdet, bo og spise gratis.



Arbejdet i haven er meget alsidigt, lige fra fjernelse af visne blomsterhoveder, vanding af krukker, luge, feje, rengøring af tingene  i  havens  stilleben,  lave kaffe og pynte kager. Vi har det hyggeligt og sjovt i haven. Du behøver ikke at have den store erfaring, jeg er en god lærermester.


Bor du i nærheden kan du også blive frivillig hjælper en enkelt dag, eller nogle timer om ugen.

Kunne dette være noget for dig, så ring og lad os få en snak. Tlf. 40259625


11 kommentarer:

  1. Sikke et godt tilbud! Sjovt og lærerigt - voluntør i Fru Pedersens have! Sikke et fint formål for den nye skurvogn - håber, den er beboet af flittige og søde havetosser hele sommeren!

    SvarSlet
  2. Ja sådan en ekstra havehjælp er ikke så tosset, det kunne jeg også godt bruge, men jeg har ingen skurvogn :)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Så har du måske et gæsteværelse :-) Ja du kunne også godt bruge et par ekstra hænder og hos dig kan man virkelig lære meget om planter, du har så mange forskellige.

      Slet
  3. Super skøn ide, håber der er fuldt hus i den hyggelige skurvogn, det må blive ren win win for alle. VH Carina

    SvarSlet
  4. Ha ha nej ellers tak jeg har rigeligt arbejde her hjemme. Jeg tror nu også du ret hurtig ville blive træt af at have mig til at hjælpe for jeg ville jo lynhurtigt få det hele lavet om.

    SvarSlet
  5. Super god ide ,håber mange vil nyde op holdet ,og få masser af jysk energi 😉

    SvarSlet
  6. Det er simpel en fantastisk ide, et fantastisk gavmildt tilbud, det kan ikke andet blive en succes.
    Jeg inspireres dybt og inderligt af din gejst og ideer, og at du får ført dem ud i livet.

    SvarSlet
  7. Uha - jeg trænger virkelig til at sove som en sten:-) God fornøjelse med søgningen.

    SvarSlet
  8. Meget generøst "tilbud".De fleste med egen have kan nikke genkendende til travlheden i haven.Os der ændrer i haven i stedet for blot at vedligeholde halter altid nogle skridt bagefter.
    Hvis man kun dyrker haven som hobby er man jo nødt til at nøjes med den fritid der er til rådighed efter en arbejdsuge på X-antal timer.Helt personligt minimerer jeg de huslige pligter til fordel for udelivet,som giver alle de fordele du nævner i indlægget.
    Skulle det gå så galt,at du ikke finder den nødvendige havehjælp,ved jeg at man kan betale sig fra både hus-og havehjælp og endda trække det fra i skat!
    M.v.h. og god "jagt"

    SvarSlet
  9. Hej Anette. Superflot tilbud, jeg håber, at skurvognen er optaget hele sommeren med glade havemennesker - jeg er sikker på, at det nok skal blive godt. Jeg er lige kommet hjem fra Sjælland og læste dit indlæg om havefesten. Dejligt at læse, at det var sådan en god dag. (Kunne også læse med hos de andre).

    SvarSlet
  10. Hvor er det en fin ide :0)
    Vi har nogle venner, som også bor på en gård. De har et lignende tilbud om at deltage i den daglige drift på gården og de har haft flere boende - også fra udlandet og de taler meget om, hvor berigende det er at åbne sit hjem op på den måde. Pøj pøj med det :0)

    SvarSlet