Overnatning / Glamping

torsdag den 7. maj 2015

Beborere i potteskuret, og sarte gule farver.

I vinters fandt jeg i en genbrugsbutik et stort papegøjebur, til den nette sum af 100 kr. Det måtte med hjem og ideen om et par søde småfugle opstod. Valget faldt på et par nymfeparakitter, da de skulle være rolige og hvis man er ihærdig kan man lære dem at sige lidt. De bor i potteskuret, og det er så hyggeligt med selskab deromme. De har nogle dejlige syngende lyde, helt anderledes en de lyde fra havens øvrige vilde fugle.


Sarte svovlgule farver er jeg glad for her om foråret.


Hundetand, som blev delt for nogle år siden, er blevet til store fine buske.


7 kommentarer:

  1. At have dyr giver altså et helt særligt liv til haven, en dejlig energi :) Hundetand- tak for at huske mig på den skønne vækst ! Den mangler så nu i min have :)

    SvarSlet
  2. Hej Anette.Det er bare så hyggeligt med de små fugle..................havde dem også som barn.
    I er rigtig mange der viser jeres hundetand..................den må jeg have fingre i,for den er da så fin.
    Har lige et spørgsmål ang. dine store vinballoner,for jeg har fået en.
    Hvordan får du dem rene..............og lader du dem bare fylde med regn?
    God aften knus Jette

    SvarSlet
  3. De er da så søde, mon de har fået navne.
    Jeg kigger forbi din have på søndag sammen med min mor, hun har nemmelig sagt at det eneste hun ønsker sig i mors dags gave er en tur ud til Fru Pedersens have, så det skal hun da have... ;-)

    SvarSlet
  4. Hej Anette!
    Tillykke med fuglene, de er dejlige, vi har haft en nymfeparakit som hed Tot, og den kunne larme:-)
    Er også meget opmærksom på hundetand, den er for lækker og står også på min ønskeliste.
    Ha en rigtig god dag
    Hilsner fra Anette

    SvarSlet
  5. Godmorgen Anette.
    Håber at du er kommet rigtig godt i gang med Åben Have. Dine parakitter ser meget søde ud og det er dejligt med alle de dyr, du efterhånden har. Havde du ikke også set på kaniner?
    Dine narcisser er vildt flotte. De ligner dem vi købte i Bilka i efteråret. De "fylder hele vores gård" med deres skønhed. Tulipaner har vi ikke særlig meget held med, men Paul Scherer og Spring Time er kommet igen i år.
    Vi ønsker dig en rigtig god dag.
    Kærlige tanker fra John og Eliane

    SvarSlet
  6. Herlige gule arter, allesammen!

    Hvordan står hundetand efter blomstring? Visner den hurtigt ned? Den ser ud til at have ret fyldige blade.
    Mvh Lene

    SvarSlet
  7. Kære Anette

    Jo, din nymfeparakitter er rigtig søde. MEN. Se, jeg er opvokset med en del papegøjer og parakitter. De fyldte mit barndomshjem, fordi det var min fars store kærlighed. Jeg har selv stadigvæk en stor gulnakket amazone, som jeg har haft fra jeg var barn! Den 28. april i år fejrede vi 50 år sammen! Jeg har sat mig grundigt ind i, hvordan man skal holde papegøjer. Som med dyr i zoologiske haver, ved man i dag meget mere om, hvordan man skal tage højde for papegøjers psyke og ernæring. De er MEGET intelligente. Der er naturligvis forskel på intelligensen hos de forskellige arter, men tro ikke, at det "bare er fugle", som skal pynte. Jeg håber derfor, at de sidder i et MEGET stort bur, og at de får mulighed for at flyve. Du kan evt. melde dig ind på dette forum: http://www.metzger.nu/discus/cgi-bin/discus.cgi, som har et stort arkiv om papegøjehold. Du kan se min skat få bad her: https://www.youtube.com/watch?v=fMNucpAdv6M. Pas godt på de 2. Det er følsomme væsner.

    SvarSlet