Et overraskende besøg og snitblomster.

I aften har jeg haft den sidste lysaften i haven for denne gang, mange gæster lagde vejen forbi. Jeg gik vanen tro rundt og bød velkommen og snakkede. På et tidspunkt var jeg på vej over mod skurvognen, for at byde en mor og datter velkommen, men så fangede mit øje en bekendt skikkelse ved gåsegården, og først tænkte jeg nej, det er det ikke, men ved endnu et blik blev jeg helt varm om hjertet. For der ude ved gåsegården stod min gamle veninde, som jeg gik på tandlægehøjskolen sammen med, da jeg var helt ung, og som jeg boede sammen med i et år, da vi begge var elever ved den kommunale tandpleje i Holstebro. Irene som min veninde hedder, havde taget turen fra Grenå sammen med sin mor, for at se min have og hilse på mig. Det er fire år siden vi sidst har set hinanden, men vi snakker som om vi ses jævnligt :-)

Det år jeg gik på tandlægehøjskolen i Århus boede jeg hos min farmor. Om morgenen tog jeg knallerten ind til Irene, som boede tæt på stationen, og parkerede knallerten i deres garage. Irene var aldrig i god tid, så jeg ventede i køkkenet på hun blev færdig og hyggesnakkede med hendes mor, hun smurte hver morgen 35 madder til familiens madpakker, iført sin grønne morgenkåbe. Sjovt som nogen billeder fæstner sig i hukommelsen. 

Irene og hendes mor blev efter de andre gæster var færdige med at se lysene i haven. Så der blev opfrisket minder og opdateret om hvad familie og børn lavede. 

Hvor er det dejligt at blive overrasket, så tak for det Irene og Bente.

 I snittehaven bugner det med blomster, næsten dagligt laver jeg buketter, det er en fryd, at kunne fråse løs.

En ny jeg har prøvet i år, er den lyserøde gullerodsblomst. Det er ikke sidste gang jeg har haft den, den er supergod i buketter.