Overnatning / Glamping

tirsdag den 30. september 2014

En glad hilsen fra sommeren.

Nogen der har gjort det helt fantastisk godt i denne sommer er de små røde isbegonier, som jeg har stående i en balje henne ved den ene cykel på grusvejen. Tørke, varme og fru Pedersens mangelfulde vanding har de klaret så godt. De strutter af sundhed og er så blomsterrige. De lyser op og spreder glæde på lang afstand.


Blomsterne i kassen på bagagebæren er røde kalanche eller brændende kærlighed, de gør det også rigtig godt som sommerblomst, og har også klaret min til tider mangelfulde omsorg.



I træet som cyklen står op ad, er der en kæmpeverbena der har selvsået sig i en sprække i barken. Det ser lidt sjovt ud.


Cyklen viser sammen med skiltet vej til haven. Det andet skilt på pælen viser om til Yrsas blomster, det er vores nabo som har blomsterbutik.



8 kommentarer:

  1. Hvor ser de glade ud, de isbegonier... :o)

    SvarSlet
  2. Kære Anette.
    Hvor ser det dejligt ud......det minder mig om jordbær :)
    Ja, det gælder om at finde noget der kan holde til solen og varmen, så det ikke er brændt af på to dage.
    Kærlig hilsen til Jer begge to fra John og Eliane

    SvarSlet
  3. De er da smukke vejvisere de isbegonier! Og detaljerne (tæppet) er på plads som altide! :-)

    SvarSlet
  4. Det er skønt med disse små opstillinger i landskabet, det er rigtigt noget vi kunne blive bedre til her i Danmark, Vi ser det over alt i Sydfrankrig, selv de mest ydmyge små landsbyer har blomsteropstillinger og skulpturer.

    SvarSlet
  5. Orv ja, især de isbegoniaer gør sig godt! Dem har jeg aldrig prøvet, men min svigermor har nogle lignende, de står som skønne røde farveklatter i sin gårdhave lige nu.

    Mht til brændende kærlighed, så har jeg set hvor godt de har af at komme ud i sommeren efter en lang kedelig vinter indendøre. Gad vide hvor store de kan blive
    med den rette pleje hen over årene...? Har købt to hvide at 'fornøje' mig med.

    Hvis naboen har blomster butik, er det så der du forsyner dig med friske blomster mestendels?

    Hilsen Lene

    SvarSlet
  6. Hej Anette.Det ser bare knaldgodt ud ved dit vejskilt....................de lyser SÅ fint op ud til vejen.Og dejligt at have nogle blomster der klarer sig næsten uden vand.
    Rigtig god dag fra en regnvåd have Knus Jette

    SvarSlet
  7. Skønt at høre, at du også kan have svært ved at nå hele vejen rundt med vandkanderne.

    :-) Karen

    SvarSlet
  8. Flot. Ja der har været slæbt mange kander vand i sommer.
    Når jeg ser dit billede ævrer det mig st jeg smed min gamle cykel ud!!
    hilsen Hanne

    SvarSlet