Overnatning / Glamping

onsdag den 18. september 2013

Blå septemberhimmel.

 
I formiddags var der den mest fantastiske blå blå himmel. Cosmosene blomstrer fint endnu, men jeg plukker også flittigt af dem.

Æbler i en kurv.





Jeg har jo æbler i enorme mængder, så jeg kan frådse helt vild, faktisk alt det jeg gider. De gamle madæbler bærer så rigt, at der er både til os, venner og famile, fuglene og venindens heste, og så må jeg stadigvæk køre mange trillebører ud på marken.
Jeg bruger flittigt af dem i diverse opstillinger og stilleben, i både kurve, krukker og kasser. Frit liggende på borde og bænke, pryder de også. Sommeræblerne spises med største velbehag, de er dog ikke lige flotte allesammen i år, men pyt, der er rigeligt alligevel.

tirsdag den 17. september 2013

Grønt og gråt i regn.






Det behøver absolut ikke være kedeligt fordi det regner. Frodigt og livgivende, dejlige dufte og hyggeligt. Farverne træder ligesom mere frem, når alt er vådt. Selv alle de grønne og grå nuancer får mere liv.

mandag den 16. september 2013

På en regnvejrsdag i september.









På en dag hvor regnen står ned i stænger, er der hyggeligt i udestuen. De levende lys i lysekronen tændes, sammen med flere fyrfadslys. De lyserøde sommerblomster som var blevet trætte, efter en god lang sommer i varmen, blev skiftet ud med en græs, æbler og græskar. Ikke meget der skal til for at skifte stemning, fra sommer til efterår. 
Dagen blev iøvrigt også brugt på at ordne lidt i potteskuret, et herligt sted at opholde sig i regnvejr. Her tændes foruden den gamle emaljelampe med elpære også fyrfadslys. Jeg nyder at tænde lys for min egen skyld, de steder hvor jeg går og laver noget.

søndag den 15. september 2013

Æv, der var ikke åbent.







Kom forleden dag forbi dette fantastiske skue. Smukt og Brugt i Aulum. Var nød til at stå ud af bilen og nyde synet af dette høstinspirede stilleben ved det fine skilt. Sådan et arrangement ved en lille landevej er noget der kan gøre mig rigtig glad i låget. Tænk at lave sådan et flot blikfang til glæde for dem der kører forbi. Og ja selvfølgelig bliver fristet til at køre ned til den eventyrlige butik der befinder sig på den gamle gård. Der var desværre ikke åbent den dag jeg kom forbi, men jeg ved at butikken er helt eventyrlig, for jeg har været der flere gange. Er sikker på at jeg nok skal få arrangeret en tur derhen en dag hvor der er åbent, engang i løbet af efteråret.
Kan varmt anbefale alle der elsker haveting, hygge, nye og brugte ting i nostalgisk stil at besøge stedet.

lørdag den 14. september 2013

En sæk kartofler og en kartoffelmus.




I går i det flotte vejr, fik jeg taget kartoflerne op. De var rigtig fine, store og uden revner. Der var en eneste kartoffel der skilte sig sig ud, og det var denne mickeymouse lignende. Den er da helt sjov. Kartoflerne opbevares køligt og mørkt i en kaffesæk. Der er vist rigeligt med kartofler til min mand hele vinteren. Jeg spiser helst grøntsager, dem er der nu også mange af endnu.

fredag den 13. september 2013

Havefuchia.





Det smarte ved havefuchia er at de overvintrer ude i haven. De fryser godt nok det er over jorden, men klippes ned om foråret, og bliver hvert år igen store og kraftige planter. At de derudover er meget nemme at formere er et ekstra plus. Om efteråret klippes en gren, eller flere af et par ca. over jorden, de afklippede grene stikkes ca 25 cm ned i jorden, der hvor man gerne vil have nye staudefuchier.
Jeg kan rigtig godt lide deres lidt spinklere blomster, der kommer i rigelige mængder.

torsdag den 12. september 2013

Solnedgang bag kastanjehegnet.


Så er solen endnu engang gået ned bag kastaniehegnet.

Finstrået elefantgræs.




På denne årstid står græsserne i haven så flot. En jeg er særlig glad for er den finstråede elefantgræs. Som den står her foran koreagrannerne, med en fodpose af geranium rose clair, synes jeg den giver en spændende virkning i haven. Den er på samme tid både let og elegant, og så giver det en dejlig lyd, når vinden siver gennem stråene. 

onsdag den 11. september 2013

Lygtetændingstid.

 
Nu er det ved at være lygtetændingstid i haven. Det bliver tidligt mørkt, og så hygger det meget med levende lys i lygter og lanterner. Både ved indgangen og i haven, hvor det kan ses fra vinduerne. Disse 2 gamle lygter er helt rustne, og kan ikke længere benyttes, men de er stadig en pryd for øjet.