Mette Blomsterberg betonkagen, har fået plads på et af de Claus Dalby borde jeg købte sidste sommer i Bilka. Bordet står for enden af garagen, mellem de 2 vinduer.
torsdag den 10. april 2014
Mette Blomsterberg betonkage.
I min søgen på fine kageforme til betonkager, fandt jeg en rigtig fin en fra Mette Blomsterberg. Den var rasende dyr, i forhold til dem jeg tidligere har fundet i genbrugsbutikker. Men den er pengene værd, dejlig at støbe i, kommer nemt ud af formen og har en rigtig fin facon. Opskrift på betonkager, kan du se HER.
onsdag den 9. april 2014
Nyt stort minidrivhus.
I vinters, da jeg havde været på Formlandmessen, og set et helt fantastisk lille drivhus, som kunne stå ovenpå en palleramme, måtte min mand høre på fordele og ulemper. Min konklusion var, at selv om det var eventyrligt flot, så var det ikke praktisk, for jeg ville ikke kunne nå ned og luge, når det kom op i højbeds højde, da det kun kunne åbnes i taget.
Så jeg glemte alt om det smukke og fantastiske drivhus.
Men det gjorde min mand ikke, han tænkte at smeden måtte kunne lave et, som kunne åbnes i siden. Min mand havde bestilt det, så det skulle have været en fødselsdagsgave til mig, men det nåede ikke at blive færdig. Det er det nu, jeg skal selv male det og sætte glas i. Glæder mig til at få det malet hvidt og til at så i det :-)
Tror jeg har verdens dejligste mand :-)
tirsdag den 8. april 2014
Kattekillinger og flis.
Killingerne vokser sig store, de har fået øjne, og de er begyndt at finde ud af at der er et liv udenfor ølkassen.
De 2 store killinger fra sidste sommer, nyder at havemøblerne er kommet frem igen.
Vi har nu fået flist de sidste bunker, af det vi beskar i haven, for godt en uge siden. Der var en der spurgte ind til maskinen. Så her kommer lidt billeder. Maskinen fodres med grene og stammer, de lægges ind til valserne, så æden den det selv. Flisen kommer ud af en tud foroven. og flyver over i en opsamlingstank.
Af det vi havde beskåret rundt om i haven, + det gran jeg havde brugt i julehaven, blev der 8 kubikmeter flis, det er nok til at dække et areal på 80 kvadratmeter, med et 10 cm tykt lag. De steder, hvor der tidligere har været flis, lægger jeg dog kun 5 cm ovempå. Det holder på fugten og forhindrer det værste ukrudt. Dog spirer træer og buske lystigt deri, så jeg er ikke helt fri for at luge, der hvor der er flis på.
mandag den 7. april 2014
Pressemeddelse nyt haveprogram
Hvordan laver man sine egne cement-æg til påskehaven? Hvordan
forvandler man en gammel skurvogn til et romantisk hønsehus, og hvad er
opskriften på det perfekte dueslag i det hjørne, hvor det hvide haveafsnit er
indrettet?
Det og mange flere spørgsmål får seerne svar på og
inspiration til, når TV MIDTVEST har premiere på et nyt haveprogram med titlen
”Fru Pedersens have”. Første gang torsdag 10. april kl. 19:30
En gang om måneden fra april til november besøger tv-holdet
Anette Pedersen lidt uden for Vemb og følger sæsonens gang i hendes to tønder
land store engelsk inspirerede have.
Her er et væld af blomster, spændende skure, lysthuse,
nysgerrige gæs, der aldrig bliver slagtet, køkkenhave i højbede, og hyggelige
stilleleben/opstillinger med antikke havemøbler og genbrugsting.
Kort sagt en have, der emmer af romantik og
skabertrang.
Anette Pedersen har brugt 28 år på at skabe sit have-paradis
og tilbringer mindst 30 timer om ugen under åben himmel. Hun kan simpelt hen
ikke lade være og har altid gang i et hav af have-projekter.
I hvert program binder den haveglade vestjyde ”månedens
buket” udelukkende med materialer fra egne bede.
Det første program bærer præg af, at påsken står for døren,
og vestjyden viser, hvordan hun pynter haven i den anledning.
To haveprogrammer på samme dag
Programmet bliver sendt på torsdage, på TV MIDTVEST kl.
19.30 og derefter samme aften i en længere version på TV MIDTVEST Mokka. Første
gang torsdag den 10. april.
Tilrettelægger: Journalist Margit Vendelbjerg
Foto: Hans Trier Vittarp
1) Anette Pedersen har brugt 28 år på at skabe sit
have-paradis. Se med på TV MIDTVEST torsdage i foråret. Første gang 10. april
kl. 19:30 og 20.
2) I det første program viser den haveglade vestjyde blandt
andet, hvordan hun selv laver cement-æg, som hun pynter haven med til påske. Ny
haveserie på TV MIDTVEST. Første program bliver sendt 10. april kl. 19:30 og på
TV MIDTVES Mokka kl. 20.
søndag den 6. april 2014
Forårsmakeover i det lille lysthus.
En stor glæde for mig, er de forskellige årstider, hvor stemningen skifter, i både haven og dens små huse. En dejlig anledning til at få gjort rent, skifte ud og friske op.
Det er ikke fordi jeg er ude at købe nye ting, jeg flytter bare lidt rundt på det jeg har. En stor forandring er farverne i puder og tæpper, disse tæpper ligger oftest i gyngestolen i den lille stue, men nu bor de lidt i det lille lysthus.
Du kan se HER hvordan der så ud til jul.
lørdag den 5. april 2014
Dekoration i den gamle gruekedel.
Den gamle gruekedel på gårdspladsen, har fået skiftet jord og fået nye planter, samt et stativ af pilegrene. En kæmpe dekoration, som gør sig godt mellem portene til garagen. Jeg har brugt hornvioler, perlehyacinter, hyacinter, hø og betonæg.
Pilegrenene gør at hele dekorationen får mere volumen, og ser ud af mere, plus den indrammer planterne og gør gruekedlen mere spændende at se på.
Betonæggene kan du se hvordan jeg har lavet HER
fredag den 4. april 2014
Aftensol,hvide hyacinter og højstjærtopdatering.
De hvide hyacintløg, som jeg lagde i den hvide have, i efteråret, er nu så småt begyndt at blomstre. De er ekstra smukke i aftensolen.
Der er nu 2 æg i reden i dueslaget. Håber at de er befrugtet, så der kommer unger.
Aftensol på dueslaget.
I aftes blev aftensmaden nydt i skurvognen, med udsigt til højstjærterne i dueslaget.
torsdag den 3. april 2014
Blomsterhoveder i zinkbaljen.
Nu er der endelig så mange blomster i haven igen, at jeg kan få afløb for min afhængighed, af blomsterhoveder i vand. Jeg elsker fade og baljer fyldt med vand, hvor himlen spejler sig, og der flyder årstidens blomster rundt.
onsdag den 2. april 2014
Barneseng i forårshumør.
Den gamle barneseng på gårdspladsen, er kommet i forårshumør. Mosbamsen har fået selskab af små påskeliljer og et påskeæg er der da også til ham.
Betonægget kan du se hvordan jeg har lavet HER
tirsdag den 1. april 2014
Så blev højstjærterne sluppet fri.
I dag havde vi igen besøg af TV midt-vest. Højstjærterne blev sluppet ud af volieren. Det vil sige, de ventede til vi var helt færdige med at pille alt net ned, inden de fløj over på taget af jernlysthuset og satte sig. Derefter tog de turen op på taget af stuehuset, så skorstenen. Så var de væk, de havde fundet ned på terrassen i haven, og fundet et fuglebad. Det fornøjede de sig med i lang tid. Efter nogle timer vendte de tilbage til dueslaget.
En af højstjærterne blev i dueslaget, længe efter de andre var taget på inspektion, da hun forlod sit hul, kravlede jeg op af stigen og kigge ind. Den fineste lille rede med et æg i. Godt at jeg havde lagt hø og grene i bunden af volieren.
Det er så flot med dueslaget i haven, nu hvor volieren og stilladset er kommet væk. Det er endnu smukkere at se højstjærterne bevæge sig rundt i haven, end jeg havde forestillet. De er virkelig en gevinst for haven og stemningen i den. Fredfyldt og romantisk.
Du kan se hvordan dueslaget blev sat op HER
Resten af dagen blev brugt på at optage andre steder i haven, udsendelsen om Fru Pedersens have kommer d. 10 april i TV midt-vest. Skal nok lægge link :-)
Her bliver Fru Pedersen monteret med mikrofon. Ledningerne gemt og senderen anbragt i baglommen.
Det er så flot med dueslaget i haven, nu hvor volieren og stilladset er kommet væk. Det er endnu smukkere at se højstjærterne bevæge sig rundt i haven, end jeg havde forestillet. De er virkelig en gevinst for haven og stemningen i den. Fredfyldt og romantisk.
Du kan se hvordan dueslaget blev sat op HER
Resten af dagen blev brugt på at optage andre steder i haven, udsendelsen om Fru Pedersens have kommer d. 10 april i TV midt-vest. Skal nok lægge link :-)
Her bliver Fru Pedersen monteret med mikrofon. Ledningerne gemt og senderen anbragt i baglommen.
Abonner på:
Opslag (Atom)