Overnatning / Glamping

tirsdag den 18. januar 2022

Sådan byggede vi havehuset.

 I vinteren 2021 byggede vi et havehus med loungeområde.



Som altid startede projektet inde i maskinhuset, så vi kunne stå i ly for vind og vejr. Havehuset blev bygget i 2 dele. Først hovedhuset på 3x4m og sidst loungeområdet på 3x3m. Da delene var næsten færdige blev de flyttet ud på plads, og samlet. Havehuset står løst ovenpå nogle sokkelsten, så det er flytbart.


Skelettet til hovedhuset. Gulvet er isoleret.


Huset blev beklædt med vindpap og trykimptægnerede brædder. Brædder, dør og det ene vindue, havde vi stående på lager. Det store vindue i gavlen købte jeg brugt.



Huset blev malet 2 gange.



Taget blev lavet af træplader med tagpap. Yngste svigersøn og John svejsede tagpappet på.



Indendørs blev vægge og loft isoleret, beklædt med dampspærre og træplader. Der blev lavet et lille stykke mur til thekøkkenet, med et vindue i.



Der kom troldtekt plader på loftet, en bordplade og vask i thekøkken, samt gulv.



Loungeområdet blev færdiggjort og malet.




Udendørs blev der gjort klar til udflytning af hovedhus og loungeområde. Der blev gravet lidt ud og lagt groft grus på, samt sat sokkelsten som huset kunne stå på. Huset er ikke fastgjort, så det kan nemt flyttes.



Begge bygninger blev kørt ud med rendegraveren med lange pallegafler på. Ude på pladsen blev de sat sammen.



I loungeområdet blev vægge og loft isoleret, og beklædt, som i hovedhuset. Der kom terrassebrædder på gulvet. Vi byggede vi en loungesofa.



Inde i hovedhuset blev der sat tapet på endevæggen, en rest jeg havde liggende, fra den skurvogn vi renoverede vinteren før. Det kan du se HER



Thekøkkenet blev indrettet med hylder til service. under forhænget gemmer køleskab, skraldespand og støvsuger sig.



Vi byggede en 4 meter lang briks langs bagvæggen, af færdige skuffer fra Ikea. I dem er der dyner og puder.



Spisebordet havde vi stående få loftet og de 2 bambusstole stod på det ene gæsteværelse. Skabet på væggen lagde på loftet, og er nu kommet til ære og værdighed igen. Stolen i hjørnet havde vi også. Lampen over bordet er købt i Jydsk, ligesom madrasser, sengetæpper, tæpper og puder.

Der er udsigt til åbne marker, gennem vinduerne.




Loungesofaen blev malet grøn, og der kom madrasser og puder på.



Bambusbordet købte jeg i Bilka, det er fint til planter og nips.



Loungebordet er toppen af en kabeltrommel, som blev pudset og fik olie. Bordbene er købt færdige og blot skruet på kabeltrumlen.



Havehuset med loungeområde, vinduet i midten sidder i en skydedør, så der kan lukkes til loungeområdet, så det kan bruges til et ekstra soverum. Der kan overnatte 4 personer ialt. 2 i hovedhuset og 2 i loungeområdet.



Der er bålplads.



For gavlen er der en lille bænk.



Der er et lille udekøkkenbord på bagsiden af huset.



Der er udsigt til solnedgang over de åbne marker. Her en septemberaften.



 Man kan trække indenfor når duggen falder.



Havehuset med loungeområde bruges til overnatning / Glamping (luksuscamping)
Kunne du tænke dig at overnatte i det hyggelige havehus, så se mere HER



8 kommentarer:

  1. Bodil Riis Christensen19. januar 2022 kl. 09.20

    Hej Anette. Hold da op! Det var en overraskelse! Altså at der var noget på din blog, for den har jeg elles måttet opgive, desværre!
    Hvor er det et flot projekt, I har lavet. I er så dygtige og så flittige, og det ser bare fantastisk ud.
    Jeg vil glæde mig til at se det i virkeligheden, når verden igen bliver normal. Selv om smittetallet er enormt, lyder det til, at vi får has på den dumme sygdom i år. Vi håber, at det passer.

    Fortsat god vinter.

    Hilsen Bodil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Bodil.
      Dejligt at du alligevel faldt over mit nye blogindlæg. Og så dejligt at høre fra dig, jeg vil glæde mig til besøg.
      Ja jeg har bestemt ikke været flittig ved tasterne, i meget lang tid. Til gengæld bruger jeg Instagram rigtig meget.

      Men jeg savner blogindlæggene, det er jo en fantastisk dagbog at kigge tilbage i. Men det er tidskrævende. Dette indlæg tog 3 timer at lave, da billederne skulle findes blandt flere tusind. Men det var et indlæg jeg længe havde ønsket mig at lave, så nu blev det.

      Jeg har planer om flere indlæg i nærmeste fremtid.

      Kærlig hilsen Anette

      Slet
  2. Så flott. Dette så virkelig spennende ut. Hilsen fra Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Liv.
      Tusind tak skal du have.

      Kærlig hilsen Anette

      Slet
  3. Svar
    1. Tusind tak skal du have.
      Kærlig hilsen Anette

      Slet
  4. Hej :)
    Hvilke skuffer fra IKEA er brugt til bænken ved spisebordet? Jeg skal selv i gang med et lignende projekt, og det ser simpelthen så fint ud, det du har lavet.

    SvarSlet
  5. Hej Annette.
    Vi har købt en skurvogn, som vi er igang med ar lave til havehus. Den er lavet af metal plader. Grunden til vi købte den, var bestemt efter at ha set dine men også fordi vi sover på loftet og der bliver voldsomt varmt. Tanken var at male den sort udvendig, mest fordi jeg syntes det er pænt. Men nu er jeg kommet i tvivl, om det var bedre med hvid af hensyn til varmen. Så mit spørgsmål er egentlig om det bliver meget varmt i dine ?
    Håber du har tid til at svare.
    Venlig hilsen Annne Louise

    SvarSlet