Overnatning / Glamping

søndag den 20. oktober 2019

Halloweenfest.

I efterårsferien holdt vi halloweenfest med guldklumperne.

Jeg havde aftalt med Merle og Alma at vi skulle holde en halloweenfest. Det var pigerne der skulle dække bord og pynte huset op. Lille Floras dagplejemor havde ferie, så hun var også med.

Merle og Alma var meget hemmelighedsfulde da de ankom. De havde hver sin kuffert med, og sagde at de skulle på toilettet, og kufferterne tog de med. De var længe om at være på toilettet, med så kom de også fnisende ud, forklædt som hekse.

Heksene lavede en suppe med en afhugget fod, ulveøjne og tørrede brændenælder.


Den ældste heks Merle rørte omhyggeligt i gryden.


Hun smagte skam også på suppen.



Mens heksen Flora tog en middagslur i barnevognen, dækkede heksene Merle og Alma bordet. Alma pustede selv 10 balloner op, hun skulle kun have hjælp til at binde knuderne.



Heksenes bedstemor havde gemt alt den halloweenpynt som blev brugt da deres mødre var børn. Det var bestemt spændende at finde frem.


Lygterne lavet af syltetøjsglas havde heksenes mødre lavet som børn, det syntes de var sjovt, og de var enige om at de havde været dygtige.


Det gamle spøgelse som ikke havde set dagens lys i 15 år, kunne stadig lyse og sige uhhh...  til stor fryd for heksen Flora.


Der blev pyntet en brun lagkage med edderkoppespin, og heksene satte hver en edderkop på. Sådan en kage fik vi også da deres mødre var børn.


Naboheksen kom forbi og beundrede halloweenpyntningen, og de tre hekse tog lige et heksespil.


Da heksen Flora var vågnet af sin middagslur, var de henne ved vejen med et græskarhoved, som der blev tændt lys i.
Det er så dejligt at se hvordan Merle og Alma tager sig af deres lille kusine, hjælper hende og leger med hende.



Bedstefaren kom hjem sidst på eftermiddagen. Heksenes forældre, lillebror Noah og morbror Thomas kom til aftensmad, og var med til halloweenfesten. Aftensmaden bestod af helt almindelig flæskesteg med tilbehør. En rigtig hyggelig aften, hvor der blev snakket tidligere halloweenfester, og som noget nyt for os, var der sørme skattejagt, som heksene Merle og Alma omhyggeligt havde forberedt.


Hele huset var pyntet med edderkopper, spind, græskar og spøgelser. Det tog bedstemoren det meste af dagen efter at rydde op, men det gjorde hun gerne, for det havde været en stjernestund med de tre hekse i huset en hel dag.


5 kommentarer:

  1. Sikken herlig fortælling om din skønne familie, Anette ��❤
    Tak og knus fra
    Annalise i Viborg

    SvarSlet
  2. Vilka härliga bilder och inlägg! Kul läsning :)
    Varm kram från Titti

    SvarSlet
  3. Det ser så hyggelig ud.Der er ikke noget som hygge med børnebørn. Hygge herfra

    SvarSlet
  4. Kære Anette.
    Tak for en dejlig historie. Jeg elsker at høre om dine familie, som du er så fantastisk til at samle til fest.
    Glæder mig til snart at få besøg af John og dig.
    Kærlige tanker fra Eliane

    SvarSlet