Det er svært at miste.

Vi mistede i slutningen af november min svigermor Bodil. Hun var indlagt på sygehuset med en infektion, men var i bedring, så det kom helt uventet.

Det er svært, når et kært familiemedlem pludselig er væk. Jeg har kendt min svigermor siden jeg var 13 år, så hun har været en del af mit liv, lige siden.

Bodil var landmandskone, elskede sin have og ikke mindst at bage. Selv om der var meget at lave på gården, var der altid masser af tid til både vores børn og os.

Kisten blev pyntet med Bodils yndlingsblomster, roser, nelliker og crysanthemum.

Efter begravelsen var der mindekomsammen i forsamlingshuset. Bodil har altid bagt til sin familie, så vi er blevet forkælet med småkager, og lagkager i lange baner. Så til hendes begravelse skulle der selvfølgelig være hjemmebagte lagkager og småkager, efter smørrebrødet.

Merle og jeg hentede hendes gamle kogebog, og fandt opskriften på brunkager. Bogen var så gammel, at den var fra den tid, hvor man havde brændekomfur, så der stod ikke noget om grader og tid. Så jeg tænkte lige, at det kunne jeg ringe og spørge hende om. Uha hvor er det svært, for det kunne jeg jo ikke.

I hendes fryser lagde der en kasse med pebernøddedej i pølser, så de blev bagt, og Alma smagte dem tilpas.

Hendes opskrift på lagkagebunde, havde jeg fået skrevet ind i min egen opskriftsbog for mange år siden, så den blev fundet frem. Lagkagerne lignede dog ikke helt hendes, men smagte fint. Opskriften på lagkagecreme havde jeg også, så den blev kogt. Syltetøjet som kom i havde hun selv lavet af frugt hjemme fra gården, hvor Johns bror og kone, bor nu.

Vaniliekransene havde hun bagt, så de var klar til jul. Hun bagte verden bedste vaniliekranse. Så småkagerne blev en blanding af nogle hun selv havde bagt, og hendes egne opskrifter.

Bordene blev pyntet som hun allerbedst kunne lide det ved juletid, nemlig med røde julestjerner, røde lys og hvide duge.

Sådan her vil vi huske hende. Babyen er Flora, som var hendes 4 oldebarn. Bodil vidste at der var 2 oldebørn mere på vej.

Bodil elskede sin have, først den store landbohave på gården, og siden byhaven. Hun passede selv sit hus og sin have. Jeg har gennem årene fået rigtig mange planter og stiklinger af Bodil, hun elskede at dele haveglæden.

Bodil kunne være blevet 85 år, d. 13 dec. Hun havde købt flæskestegen, og vi var inviteret. Så John syntes at vi skulle holde hendes fødselsdag alligevel, så det gjorde vi med flæskesteg, og hendes bedste dessert, jordbærrand med råcreme. Selv om jeg aldrig havde lavet jordbærrand før, lykkedes det. Der var røde julestjerner på bordet. Merle syntes dog at det var et lidt kedeligt bord jeg havde dækket, om ikke hun måtte kigge i juleskuffen. Det måtte hun, så hun og Alma fik pyntet bordet med nogle gamle nisser. Selv om Bodil ikke var der, ved vi at hun sidder oppe i himlen, sammen med sin Hermann, og holder øje med os allesammen. 

 Ære være Bodils minde.