Overnatning / Glamping

søndag den 23. august 2015

Almas barnedåb.

I dag har vi været til barnedåb. Vores yngste barnebarn Alma blev døbt i Ulfborg kirke. Efterfølgende var vi til brunch på Nørre Vosborg.

Jeg havde lavet en krans til døbefonden, ligesom jeg plejer at gøre når vi holder barnedåb. Almas blev med hvide blomster, for der var ialt 3 børn der blev døbt i kirken i dag. En lille dreng, og en anden lille pige, som også fik navnet Alma.

Jeg havde også lavet en lille dåbsbuket, den var med både hvide og lyserøde blomster.



Blomsterkransen på døbefonden.



Den lille dåbsbuket.


Hele den lille familie.


De stolte bedsteforældre.
Dåbskjolen er den, min mor syede til mig :-) Alma er det 10ende barn i familien der bliver døbt i kjolen, alle navne er broderet på.


En rigtig dejlig dag, som bliver føjet til minderne i vores lille familie.

Et par af mine veninder sørgede for haven og gæsterne indtil jeg kom hjem. John skiftede tøj og kørte afsted på mejetærskeren. Det er med at udnytte det perfekte sensommervejr.

Du kan se HER hvordan den dåbskrans jeg lavede til Merle så ud.

15 kommentarer:

  1. Super flot døbefondskrans. Jeg tror, at de andre dåbsbørns familier, synes de var heldige, at du skulle pynte i dag :-)

    SvarSlet
  2. Hej Anette.Tillykke med lille Alma.Og sikke da en rigtig smuk krans du har lavet til døbefonden.
    Dejlige billeder af begge familier.
    Godaften knus Jette

    SvarSlet
  3. Hvor er det smukt! Og hvor ser I søde og glade ud alle sammen. Man bliver helt glad af dine billeder. Til lykke med Alma!
    Kh Nana

    SvarSlet
  4. Sikke en smuk krans, jeg tror også de andre familier i kirken har følt sig heldig. Stort tillykke med Alma, hvor ser i alle fantastiske ud ikke mindst den lille prinsesse.

    SvarSlet
  5. Sikke en smuk tradition med en krans til døbefonten. I ser allesammen søde og glade ud :)

    SvarSlet
  6. Dejlig ide med dåbskransen, utrolig smukt og personlig.

    SvarSlet
  7. Stort tillykke med jeres lille Almas barnedåb. Det er en fantastisk flot krans omkring døbefonten.

    SvarSlet
  8. Hej Anette
    Hvor er det en fin tradition med dåbskransen, du er bare for sej det er vildt hvad du overkommer.
    Dejlige billeder i fik taget til familiealbummet i dag - tillykke med lille Alma.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
  9. Tillykke med lille Alma! Og hvor ser det godt ud med sådan en dåbskrans, det har jeg ikke set før, må huske det til jeg engang bliver bedste:-) Flotte billeder af jer:-)

    SvarSlet
  10. Tillykke med Alma :)
    Blomsterkrans på døbefonden, det har jeg ikke set før, en rigtig god ide og hvor er den da flot :)
    Jeg kan ikke lade være lige at fortælle, at vi også har en dåbskjole, som min mor har syet, men først til hendes børnebørn, der er også broderet navne på og der har været 10 børn i den på nuværende tidspunkt (6 børnebørn og 4 oldebørn).
    Vi var til brunch på Nørre Vosborg i maj, det var hyggeligt og rigtig dejligt mad.

    SvarSlet
  11. En dejlig dag :-) Det er sådan en glædelig kirkebegivenhed sådan en barnedåb. Og hvor er kransen smuk.God ide med brunch, så landmænd kan komme i marken om eftermiddagen. Nu bliver det jo regnvejr, står der, og der er meget, der ikke er høstet endnu. kh, Karen

    SvarSlet
  12. Virkelig smukke kranse du der har 'flikket' sammen! Det har jeg ikke set før, du er en kreativ 'knag'.
    Hilsen Lene

    SvarSlet
  13. Dejlige billeder - og tillykke til dåbsbarnet og familie :0)
    Sikke en fin ide med dåbskrans..

    SvarSlet
  14. Tillykke med barnebarnet, hvor er hun smuk og dejlig, godt at I måtte pynte døbefonden, det må man desværre ikke alle steder. En dåbsdag er en rigtig dejlig familiedag som nydes i fulde drag og det ser I så absolut også ud til at gøre, en god dag at kigge tilbage på når Alma om et "knips" er blevet 18 år, tiden går så stærkt, så nyd det :-), kh Margit

    SvarSlet
  15. Hvor er det dog en smuk krans, du har lavet til døbefonden. Det er nok ikke hver dag, kirken er pyntet så flot. Et lidt forsinket til lykke med dagen.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet