Udestuen blev først tømt, det hele kom over på den overdækkede terrasse, så det lignede et bedre loppemarked.
Terrassen imellem var også godt fyldt op.
Det var ikke af storhed den grundige rengøring skulle til, spindelvæv, døde insekter og fluemøj trængte til at blive vasket af. Det var især tydeligt da alle tingene var kommet ud.
John gav det hele en tur med højtryksrenseren, derefter gav jeg det en tur med sæbe og kost, og til sidst spulede jeg det hele af. Sikke lyst og rent der blev.
Da vi nu havde fået slæbt højtryksrenser, vandslage og kraftkabler om i haven, fik taget på den overdækkede terrasse også en tur. Det lysnede lidt at få blade og gammelt skidt spulet ned. Men tagpladerne var nu også beskidte på undersiden, så alt blev rykket ud midt i haven, det hele sprøjtet ind i skum og derefter spulet rent. Et stort arbejde, men fint og rent blev det.
Så kom det sjove med at sætte alle møbler og ting på plads. Alt blev tørret eller vasket af og der blev indrettet på ny. Hele terrasse området er nu klar til lysaftnerne. Lyssætningen er afprøvet, om den rette stemning nu også var som jeg ønskede mig, og ja det var den.
Små glas med lys og små vaser med blomster på bordet.
Jeg er godt tilfreds, og er nu i gang med resten af haven.
Fredag aften havde jeg besøg af Thorkild Fleng, jeg havde lokket ham til at lave lidt stemningsvideo fra haven, så kig med herunder. Der er billeder både med og uden lys. Lysene kommer der mange flere af inden lysaftnerne starter på onsdag.
Lysfest i Fru Pedersen have
D. 13-14-15 sep. 2017. kl. 19-22
Entre 60 kr. incl. kaffe og muffin
Skalstrupvej 36, 7570 Vemb
Alle er velkomne.
Stort arbejde, men det er dejligt når man er færdig og det kom til at se godt ud.
SvarSletmvh
Lene Bedstemorshave
SMUKT og meget romantisk resultat :)
SvarSletDejligt når det hårde arbejde giver resultat.
Så utrolig nydelig! Mye arbeid, men veldig godt resultat :-)
SvarSletHvor ser det dejligt ud med lysene. Vi holder også til lysfest, når de mørke aftener melder sig. Vi kalder det illuminationfest og holder det bare for os selv. Den oplyste have ser helt anderledes ud end om dagen. Rigtig god fest.
SvarSletÅhhh så utroligt smukt.
SvarSletHvor vil jeg ønske mig en tur ud til dig og John, og opleve sådan en fin lysfest. I gør et stort arbejde, og det er et flot flot resultat.
Knus Lone
Hvor ser det dog indbydende ud Anette. Jeg er rigtig ærgerlig over jeg bor så langt væk, ellers var jeg da lige mødt op, men god fornøjelse med de lyse aftener. stormknus fra Sydfyn
SvarSlet