Overnatning / Glamping

onsdag den 27. september 2017

Dele, plante, luge og drømme.

I disse dage er jeg i gang med at luge haven for sidste gang i år. Undervejs som arbejdet skrider frem, flyttes deles og plantes de planter som jeg har spekuleret over i løbet af sommeren.

Her fra bedene omkring den store skurvogn. Der har været skvalderkål, som jeg ved vedholdende indsats har fået udryddet. Så nu er der plantet en kant af storkenæb, som kan lave en fin og tæt kant mod græsset.


De så lidt slatne ud i starten, men har rettet sig op igen.


De hostaer som blev plantet sidste sommer har fået godt fat, og vil i løbet af et par år dække jorden helt. Stykket her under trækronerne er om foråret et stort løgbed. Når løgene er visnet, slås græsset resten af året.


Dette billede fra det tidlige forår, er blot taget fra den anden ende. Den hvide stolpe som er på begge billeder er den som dueslaget sidder ovenpå.


Det starter med erantis, vintergækker og krokus, senere påske og pinseliljer, samt tulipaner. Der er også allium og hyacinter, der er meget at glæde sig til. Men heldigvis sker der rigtig meget inden den tid kommer igen.

Et forhåbentligt langt, lunt og mildt efterår, hvor jeg skal lave julehaven. En travl periode med åben julehaven, efterfulgt af en dejlig fredfyldt jul, med masser af tid til familien. En stille vinter med frost og lidt sne. Drømme koster ikke noget, og de gode er til for at gå i opfyldelse :-)

5 kommentarer:

  1. Det bliver helt sikkert flot med stornæb der langs kanten.Gert delte også mange storkenæb sidte år og de kommer så flot,så kan de deles igen næste år.Skøn med bundække,det giver mere frihed til andet i haven. Ih hvor jeg glæder mig til at se hvad du finder på i din julehave i år. Hygge herfra med ønsket om en delig dag i haven.

    SvarSlet
  2. Det ser vældig hyggeligt ud om skurvognen. Flot, at du har fået fjernet skvalderkål ved at luge. Hostaerne står vel nok godt mellem træstammerne.
    Jeg glæder mig sådan set også til vinteren med indendørs hygge og lys udendørs i mørket. Og forventningens glæde til foråret.
    Mange hilsener, Lisbeth

    SvarSlet
  3. Hei Anette.
    Så fint det ble rundt skurvognen. Storkenebb er en plante jeg liker godt. Veldig lurt å luke nå. Gleder meg til å se julehagen og hva du finner på i år. fin dag til deg.
    Hilsen Hanne-Lise.

    SvarSlet
  4. Storkenæb er en fin idé som kant. Det bliver blødt og romantisk. Jeg glæder mig til at følge din julehave her fra bloggen. Og så glæder jeg mig faktisk lidt til vinter, for jeg synes jeg trænger til en lille havepause :-)
    God dag i haven til dig, Anette!
    Kh Nana

    SvarSlet
  5. Det er altid godt med en ensartet kant og Storkenæb er en af de bedste til formålet.
    Ja, der er meget at glæde sig til, det med at haveåret kun er det halve af kalenderåret passer ikke helt, for mig er der haveår, hele året, hvis ikke vejret er til at være i haven, kan man drømme og planlægge.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet