Overnatning / Glamping

søndag den 18. december 2016

Gamle smukke julekugler, eller katten i sækken.

Jeg har købt en samling af gamle plast og glas julekugler. Det var umuligt at se på billedet om de var rigtigt gamle eller bare var lidt brugte nyere kugler. Pynten var fotograferet på en rød velourdug og taget lidt på afstand, og da det var på FB, kunne billedet ikke forstørres. Jeg så opslaget i en lokal til salg gruppe, og det var et ældre opslag, og ingen havde budt, så jeg tog chancen og bød 100 kr, men sælger ville gerne have 150, så vi delte og det blev mine for 125 kr. Jeg må sige at jeg var vældig spændt på om jeg havde købt katten i sækken. 

Det havde jeg ikke, de fleste af kuglerne var af glas og af ældre dato, lige sådan nogen som jeg synes allerbedst om. John kan huske at de havde flere af modellerne i hans hjem, men dem havde han,  hans bror, og hunden fået ødelagt. Jeg kan kun huske hans forældre har haft julekugler i plast, så glaskuglerne var fra før jeg kom ind i familien.


Jeg spurgte sælger om hvor julekuglerne stammede fra, de var fra et loft han havde ryddet, ikke så langt herfra. Hvilken jo kun gør det lidt sjovere, derfor var nogle af modellerne nok også genkendelige for John, da de måske er købt i samme butik, som dem de havde da han var barn.


Der er flere specielle kugler imellem, så kvinden der har haft dem, har helt sikkert elsket julen og været rigtig god til at passe på pynten. Der har sikkert heller ikke været vilde drenge og husdyr om hendes smukke juletræ, for det har helt sikkert været meget smukt.


Helt runde kugler var der mange af, de er ikke ret store men rigtig fine.


Til slut plastkuglerne, som egentlig også er ret fine. De er meget velegnede til det juletræ, hvor der er små pilfingre, og dyr omkring. Skønt glaskuglerne er de smukkeste, går de i 1000 stykker hvis de falder på gulvet. Så de næste par år må de gamle glaskugler pynte i fade og vinduer.


Det var pynten herunder der havde bekymret mig lidt, da den jo er ret ny, det var der jeg tænkte om jeg mon havde købt katten i sækken. Englehovederne i plast havde slet ikke været åbnet. De kommer på loftet i en kasse, for om 30 år er det sikkert dem der er retro. Så er jeg 90 år og mon jeg ikke stadig elsker julepynt til den tid.


Jeg føler mig heldig, at det lige netop var mig, der fik den fine gamle pynt, jeg skal nok passe godt på den.

13 kommentarer:

  1. Jeg husker også glaskuglerne fra min barndom - især når de faldt på gulvet....De er rigtig smukke, dem du har fået fat i - lyset rammer dem bare på en helt anden måde end dem i plastic. Sjovt at tænke på, at kuglerne har været skattet og passet på - det er jeg sikker på, de også bliver hos dig!

    SvarSlet
  2. Hvor er det fint - min farmor havde også mange af de fine gamle glaskugler i forskellige farver og flotte former, som jeg husker jeg pyntede juletræet med hos hende, da jeg var barn. Hun har siden foræret resterne til mig, da hun ikke har juletræ mere, men der var desværre heller ikke så meget tilbage. Det var et rigtig godt fund du gjorde dig :-) Håber I får en dejlig jul og et godt nytår. Knus Nina

    SvarSlet
  3. Julepynten er da heldig at den er kommet hjem til dig :-)

    Jeg kan altså også genkende flere af kuglerne på det første billede fra min barndom, ja, næsten dem alle sammen, faktisk: Både klokken, dem med "sne", dem med blade og de "halve". Rigtig sjovt at se dem igen :-)

    Kh Nana

    SvarSlet
  4. Jeg har heldigvis arvet min bedstemors. Og i år har jeg været på marked for at finde nogle til min datter. Et godt køb du har gjort dig i forhold til prisen. Jeg gav mere for dem, men pyt de er det værd

    SvarSlet
  5. Kære Anette.
    Hvor er det flotte kugler du har købt.
    Jeg ved du vil passe godt på dem og værdsætte dem.
    Ønsker dig nogle dejlige dage i den nye uge.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
  6. Det var godt, du ikke købte katten i sækken, de ser fine ud. Jeg har nogle få af de gamle kugler, som jeg har arvet.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  7. Du er da kun 80 om 30 år, Anette :-) Ung endnu. Der er mange af de kugler, som jeg også har set i mit barndomshjem, og de har en helt særlig plads i hjertet.
    Kh, Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Nåe ja, det er da også rigtigt :-) sikke en regnefejl :-)

      Slet
  8. Så heldig du var, det er spennende med sånne kjøp, veldig fine var de.
    Ha en fin dag, hilsen Ingeborg fra fruhaldshage

    SvarSlet
  9. rigtig god jul til dig.Jeg ville lige sige tak for alle de flotte indlæg du lægger ud til os,jeg elsker at se på alle de fine ting du har og den energi du lægger for dagen.Man kan spørge sig selv hvordan når du det hele.så endnu en gang tak for at blive underhildt ud i haveverdenen af en kretiv og iderig kvinde
    Hilsen Brita

    SvarSlet
  10. Det var goooodt nok billigt!!!!! Heldige dig.
    v.h. Mette

    SvarSlet
  11. Kære Anette
    Er der nogen chance for at du stadig har de grønne julekugler. Hvad jeg kan se har du to. Det er fra min mands barndom den grønne farve og vi har kun 3 stk. Det er stortset umuligt at finde den farve. Vil så gerne overraske ham med grønne julekugler i julegave.
    Mvh Joanitta

    SvarSlet
  12. Du kan skrive til mig på chili1987@live.dk

    SvarSlet