Bed & Breakfast

tirsdag den 26. januar 2016

Når det hele ser sådan lidt snusket ud.

Nu hvor sneen er væk, synes jeg det hele ser sådan lidt snusket ud, ude i haven. Jeg tænkte på om jeg mon snart skulle gå i gang med at klippe lidt staudetoppe ned, og rive grene og blade væk, så de spirende løgvækster rigtig kan komme til, og så jeg ikke træder på alt for mange spirer. Men vi er jo kun i januar endnu, så nu må vi se hvor længe jeg kan styre mig :-)

Sådan en dag er det dejligt at kunne kigge lidt tilbage, og se hvor smukt det bliver om ikke så længe.


Mirabellegrene har jeg dog inde i køkkenvinduet lige nu, med de fineste små hvide blomster.


Grene af magnolietræet, kan jeg også godt tage nogle af ind, og tyvstarte lidt med.


10 kommentarer:

  1. åh ja kære Anette. man skal nok holde lidt igen og tror mig jeg ved det er svært. Men der kan jo fortsat komme sne, frist og en skarp vind, som kan skade. Så jeg vil hellere have det lidt snusket, som du skriver, og tænke på at det alt som beskytter, som ligger og ser snusket ud. Så er det en bedre ide at tage grene ind, købe et par ekstra tulipaner og hygge sig med billeder fra før om det som sker lige om lidt
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
  2. Hej Anette!
    Jeg har altså slet ikke kunnet styre mig med at klippe nogle stauder ned, men har godt nok ladet blade og andet roderi ligge, håber og x fingre for det går for der er så meget fint på vej op:-)
    Ha en god dag!
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  3. Med den vind, der er i dag, kan jeg godt holde mig i skindet :-) Men - der går altså ikke lang tid, før der er erantis og vintergækker.
    Kh, Karen

    SvarSlet
  4. Tripper også lidt for at få klippet ned. Meget har efterhånden lat sig ned af sne og blæst, så det ville pynte gevaldigt! Og ikke mindst var man IGANG med haveåret 2016!

    SvarSlet
  5. inspireret af dig Anette har jeg de seneste par år tilladt mig at tage grene ind fra min Stjernemagnolia. Jeg har også mirabellegrene inde.

    Kærlig hilsen
    Hanne.

    SvarSlet
  6. Forstår godt, at det kribler fingrene allerede:-)

    SvarSlet
  7. Hej Anette.Jeg kan nu godt nære mig lidt endnu.........for der er så mange små forårsbebuder op derude.
    Men tak fordi du mindede mig om at få nogle magnoliegrene ind til drivning.De er bare så smukke når de springer ud.
    Men nu skal jeg i gang med at male min stue......og det er lidt af et arbejde.
    Rigtig god aften Knus Jette

    SvarSlet
  8. Enig det er trist er ude lige nu, men tak fordi du mindede mig om at tage grene ind til drivning. Min Magnolie er alt for lille til at jeg vil klippe i den, men heldigvis har vi mange mirabeller i hegnet.

    SvarSlet
  9. Så fine bilder!! Jaa, nå gleder vi oss til våren :-)))

    SvarSlet
  10. Jeg har her i ugen klippet de gamle blade af påskeklokkerne. Et par var så langt fremme med blomster, at de har fået hug af det nyligt overståede vintervejr. Jeg håber de kommer igen. Og i den forbindelse snuppede jeg også lige nogle staudetoppe - men det er rigtigt, vi er jo kun i slutningen af januar - der kan komme meget vinter endnu. Jeg har forsøgt mig med kastanjegrene i en vase - men efter en lille måned har jeg smidt dem ud igen. Det lykkedes ikke. Men dine mirabellegrene er skønne - og vi har mirabelletræer, så det vil jeg prøve - ellers er der jo altid forsythiagrene.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet