Bed & Breakfast

fredag den 12. januar 2018

Hverdagssysler.

At reparere tøj, er ikke blandt mine yndlingsopgaver. Men dog noget jeg altid har gjort, eller lokket min mor til. Men i dag fandt jeg min gamle symaskine frem og fik ordnet stakkerne med tøj der trængte til reparation. I løbet af havesæsonen er der slet ikke tid, så det er et lille vinterprojekt. Sømme der er gået lidt eller meget op, en lomme der var gået hul i, fordi havesaksen tynger. Bukser der skulle lægges op. Vinterjakker der var sprækket under ærmet, hvor foret måttet pilles forsigtigt op, så det kunne syes sammen fra vrangen, og så skulle foret syes sammen igen. 


Den gamle symaskine drillede som sædvanligt, sprang tråden og gjorde knuder, men det lykkedes at komme gennem stakken med et pænt resultat. Jeg kan simpelthen ikke nænne at smide noget ud, som kan repareres. Og det er jo både bæredygtigt og miljørigtigt, at forlænge tøjets levetid.

Det er nu også en rigtig dejlig fornemmelse, når arbejdet er færdigt og tøjet kan lægges på plads.


Efter sådan et arbejde er belønningen friske blomster på spisebordet i køkkenet, godt nok hverken miljørigtigt eller bæredygtigt, men det går nok endda. 


Muldvarpejagten er i gang og jeg tjekker dagligt saksene. I dag var der hele 2 stk gået i fælderne. Du kan læse om hvordan jeg sætter muldvarpesaksene HER

Nu er det weekend og jeg vil ønske jer alle en rigtig god en af slagsen.

6 kommentarer:

  1. Lindas flores. Adorei. Bom fim de semana.

    SvarSlet
  2. Alting kan ikke være lige bæredygtigt :-) Men hyacintløgene kan da ende i haven. Det med at reparere tøj er ikke spor sjovt, men så dejligt, når det er gjort. Jeg må vist hellere finde symaskinen frem i eftermiddag og få syet lommen fast på min blå skjorte.
    Rigtig god weekend og kærlig hilsen, Karen

    SvarSlet
  3. at reparere tøj hører også til en af de naturlige ting af et liv med omtanke, økologi, genbrug etc. Ligeså at når noget er slidt op kan det måske bruges til noget nyt.

    2 af min mormors gl lagner blev til et hovedpudebetræk med isat mellemværk. Fint, nyttigt og genbrug. Dejligt når tingene ikke bare smides ud.

    I den kommende ude skal der laves hønsesadler så mine fine damer ikke tager skade af hanens hyppige træden. Ja en symaskine er altså nyttig :-)

    SvarSlet
  4. Jeg tror jeg har det lidt på samme måde som dig.
    Jeg reparere også tøjet.
    Specielt med to drenge.........

    Smuk søndag
    Charlotte

    SvarSlet
  5. Jeg er også igang med at reducere stakkene med tøj der skal repareres. Her er det især fleecetrøjer der skal have nye lynlåse, men også arbejdstøjet får et eftersyn. Og så skal alt sengetøj og håndklæder gås i gennem for manglende bændler og stropper. Det er så skønt når det er gjort og man kan klappe sig selv på skulderen. Så har man også fortjent en blomst eller to :-) . Varme vinterhilsner fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
  6. Hej Anette
    Heller ikke en job jeg længtes efter. Men hvor er det rart når det hul i lommen er lavet;-)
    Jeg havde også symaskinen fremme den anden dag, dog for at sy betræk til en hynde, og symaskinen drillede og drillede, men det lykkedes heldigvis, så bliver man altså glad.
    Ha en god dag
    Knus Anette

    SvarSlet