Overnatning / Glamping

mandag den 16. oktober 2017

5 års blogfødselsdag.

D. 26 september rundede min blog 5 år, og det var først i dag jeg kom til at tænke på det. Utroligt som tiden er fløjet afsted i de 5 år. Det er blevet til 1576 indlæg, hvori jeg har delt glæden ved mit haveliv og hvad der ellers lige sker i min verden. Bloggen er ikke kun til glæde for jer der læser med, den er for mig selv en veldokumenteret billeddagbog.



Mit liv har forandret sig virkelig meget i de 5 år. Da jeg startede med at blogge havde jeg arbejde som handicaphjælper. Nu er det godt 3 år siden jeg tog den svære beslutning og sagde mit job op. Siden har jeg været fuldtids havekone, og jeg har bestemt ikke fortrudt. Jeg elsker mit liv herhjemme i haven. Jeg laver det jeg allerhelst vil, hele tiden, og jeg bestemmer selv hvornår jeg vil det.



Det er en stor daglig glæde at dele haveglæden og skabertrangen med andre, og smitte med lidt kreativitet. I den tid jeg har blogget har jeg lært så mange fantastisk dejlige mennesker at kende, som jeg har savnet tidligere i mit liv.



Der er så mange nye døre der har åbnet sig i de 5 år, som jeg aldrig havde drømt om. Gad vide hvad der kommer til at ske de næste  5 år. Med et lyst og åbent sind, en positiv tilgang til det meste, og en hjerne der altid tænker i kreative baner, er det virkeligt svært at spå om. Alt kan ske.



Jeg har verdens bedste mand der altid bakker mig 100% op. En familie, og gode venner der hjælper når det brænder på. For det gør det også af og til, når jeg er lidt for optimistisk og får rodet for meget sammen. Jeg er meget taknemmelig og glad.

En stor tak til alle jer der læser med, uden jer ville glæden ved at blogge ikke være så stor. Glæder mig til at blogge videre.

Jeg har ingen indtægter på bloggen, alle indlæg skrives af lyst.

20 kommentarer:

  1. Til lykke med bloggens fødselsdag, Anette! Og tak fordi du gider dele ud af din energi, dine ideer og din skønne have! Det er altid en stor fornøjelse at følge dig. Både på bloggen, på FB, på Instagram og ikke mindst i virkelighedens verden :-)
    Knus fra Nana

    SvarSlet
  2. Stort tillykke, Anette - du har en skøn blog og den afspejler dit søde væsen og store kreativitet. Jeg glæder mig til fortsat at læse med her og blive inspireret og underholdt.
    Knus, Ulla

    SvarSlet
  3. Hei Anette.
    Tillykke med 5 års dagen. Bloggen din er flott. Din store kreativitet og ideer smitter over på oss lesere. Gleder meg til å følge med deg videre, og bli inspirert av det du holder på med. Fin kveld til deg.
    Hilsen Hanne-Lise.

    SvarSlet
  4. Kære Anette.
    Tillykke med bloggens fødselsdag. Beundre dig rigtig meget for at du turde tage springet og blive fuldtids havekvinde. Det bedste job man kan få. Hygger mig meget med at følge dig og havde et fantastisk besøg i din have sidste år. Håber på at kunne gøre det snart igen.
    Knus Heike

    SvarSlet
  5. Hei Anette, Gratulerer med 5 år for bloggen din.
    jeg har ikke fulgt deg så lenge, men synes bloggen din er kjempefin. Jeg blir veldig inspirert av bloggen din og gleder meg til å følge deg videre.
    Ha det fint.
    Hilsen fra Turid

    SvarSlet
  6. Kæreste Anette.
    Hjerteligt tillykke med bloggens fødselsdag. Hvor er det smukke billeder du har taget. Så smukt komponeret.
    Det er altid dejligt at læse om, hvad der sker i dit liv. Du er altid så fantastisk positiv.
    Vi er meget taknemmelige over at have mødt et menneske som dig....som Jer.
    De kærligste tanker fra John og Eliane

    SvarSlet
  7. Stort tillykke med de 5 år.
    Jeg er så glad for din blog og lige siden jeg faldt over dit tv program har jeg været fast læser.
    Jeg nyder så godt af alt dit kreativt arbejde og nyder at følge dig.
    OG så har jeg været så heldig at få en lille bitte bid af dig privat. Som man siger nu om dage I love it.

    Knus og dejlig dag
    Charlotte

    SvarSlet
  8. Tillykke med din dejlige blogs fødselsdag. Det er altid en fornøjelse at læse med og se alle dine spændende og gode ideer og læse om dagen og vejen hos jer. Jeg er glad for, at du dengang begyndte at blogge, for ellers havde vi nok aldrig mødtes, og jeg er så glad for at have lært både dig og John at kende - og jeg skulle hilse fra Per og sige, at det er han også.
    Kæmpeknus og kh, Karen

    SvarSlet
  9. Hjertelig tillykke med bloggens fødselsdag :-) Det er en fornøjelse, at læse din blog og jeg er jo en af dem, der stjæler mange af dine kreative ideer, skønt med lidt inspiration når man selv ikke har den kreative åre.
    Jeg troede, at din blog var ældre, men "vi" er jo næsten lige gamle, min blog bliver 5 år til december.
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  10. Rigtig stort tillykke med 5 års dagen. Jeg håber du bliver ved at dele ud af din kreativitet og inspiration maaaaaange år endnu. Jeg er inde på din blog hver eneste dag. Er ikke god til at kommentere, men læser alle dine indlæg med stor glæde. Du inspirerer så meget. Og tit tænker jeg det er for dårligt, at jeg ikke lægger flere kommentarer. Men du skal vide at jeg (og jeg tror der også er mange andre) der dagligt glædes over at du deler din hverdag og alle de flotte billeder med mig (os)

    SvarSlet
  11. Det er så dejligt at læse med på din blog, Anette ☺ du fortjener at ha' et godt liv ❤
    Mange hilsner fra kattemor Annalise i Viborg

    SvarSlet
  12. Det er så dejligt at læse med på din blog ☺ du fortjener et godt liv ❤
    Mange hilsner fra kattemor Annalise i Viborg

    SvarSlet
  13. Du har en fantastiskt fin have och så mycket härlig inspiration! Följer din blogg med glädje, God fortsättning!
    Hälsningar från Jejja i Skåne

    SvarSlet
  14. Kære Anette
    Tiden den ilder afsted og 5 år er gået meget hurtigt.
    Lige fra første indlæg og til nu, har dine indlæg været super inspirende og meget givende.
    Jeg følger dig her på bloggen og besøgt dig og John efterhånden rigtig mange gange både sommer og din fantasiske julehave igennem årene og er absolut den lange køretur vær.
    Du og John er et par rigtig søde mennesker, som jeg/vi er rigtig glade for at have lært at kende, glæder mig forsat til at følge dig og dine gøremål.
    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
  15. Kære Anette
    Tak for dig og din skønne blog. Følger dig altid med stor fornøjelse især dine fantastiske opstillinger med blomster, græskar, lanterner og meget mere, der hygger rundt omkring på borde og hylder. Synes også det er sjovt at se billeder af dine børnebørn, når de er på besøg i haven. Glæder mig til julehaven. Tillykke med blog-fødselsdagen og tak for mange kreative ideer.
    Kærlig hilsen
    Ingeborg

    SvarSlet
  16. hi anette, congratulations with 5 years for your blog.
    I have not followed you for so long, but think your blog is awesome. I am very inspired by your blog and look forward to following you on.

    ดูหนัง

    SvarSlet
  17. Hej Anette
    tillykke med blogfødselsdagen, det er dejligt at du lader os følge med i hvad du laver i din have, det er altid til stor inspiration for mig

    SvarSlet
  18. Hjerteligt tillykke kæreste Anette
    Din blog er lige så fantastisk og skøn som du. Det er altid en glæde at læse og se dine flotte billeder på bloggen. Både du og John er så skønne mennesker, og jeg er meget glad for at have lært jer at kende. Rigtig god weekend til jer

    Kærlig hilsen og knus
    Lone

    SvarSlet
  19. 🇩🇰 5 år, ja hvor blev de lige af.... Jeg sætter stor pris på din skønne blog, og i sommer fik jeg endelig mulighed for at besøge din have, uha uha 👏 Så dejlig en eftermiddag. Jeg tager hatten af for dig, John og familien for det store stykke arbejde I ligger i for, at vi andre får så mange oplevelser. Tak for de skønne billeder og ikke mindst alle de gode ideer du glad og gerne deler med os. Alt det bedste til jer og bloggen de næste mange år. VH Carina

    SvarSlet
  20. I'am glad to read the whole content of this blog and am very excited,Thank you for sharing good topic.

    ดูหนัง

    SvarSlet