Bed & Breakfast

søndag den 26. juni 2016

Nyt bord med hylde, lavet af murertreller.

Jeg har lavet et nyt bord til udestuen af murertreller, og jeg kom nemt om ved det. Vi havde menlig en bænk med armlæn stående, så den blev flyttet om i udestuen, og ovenpå lagde jeg en hel murertrelle og vupti havde jeg et nyt bord med hylde under.

Så kunne legen begynde, yngste datter var forbi, så jeg havde en at lege med. Vi havde fjernet det havebord der stod der tidligere og alle tingene, noget kom på loftet, andre ting kom ned fra loftet, der blev vasket støv af og prøvet forskellige sammensætninger. Noget begge pigerne og jeg er vilde med. 

Der er næsten altid lyserødt om sommeren i udestuen, men sådan skal det ikke være i år. Naturfarver, rustikke materialer, gamle tæpper, kaktus og andre grønne planter.

 Tæppet i kurven under bordet, kan jeg huske, min mor hæklede da jeg var barn :-)

 Der indfandt sig ret hurtigt 2 katte, der der tog sig en lur, på det tæppe der lige var lagt i stolen.

 Sådan en omrokering er en glimrende anledning til at få gjort lidt ekstra rent. 


 Grønt er godt for øjnene.



 De gamle gule emaljeting lyser flot op i alt det grønne. Du kan se HER hvordan det kan bruges til påske.


 Levende lys må der til, for det regnede, men så er det også ekstra hyggeligt med indendørssysler.


Jeg er vældig glad for resultatet. Jeg synes det er så sjovt at man kan skabe nye stemninger, bare ved at flytte rundt på de ting man har i forvejen. Og ja jeg ved det godt, jeg har også mange ting at flytte rundt med, det er en af fordelene ved at bo et sted med god plads. Mit loft kan du se HER

Har du lyst kan du se udestuen HER inden den blev forvandlet.

15 kommentarer:

  1. Jeg er vild med dit loft, hvor alt er systematisk ordnet - det har ganske givet været et stort arbejde - og nødvendigt når nu du har så mange ting, som kan bruges i div. sammenhænge. Det ser supergodt ud i havestuen - og en smule anderledes end ellers, spændende!

    SvarSlet
  2. Mysigt i ditt växthus...
    Glad sommar önskar Titti

    SvarSlet
  3. Hej. Det er flot og en hyggelig måde at tilbringe en regnvejrs dag på. Det er da et helt skatkammer du har med gode ting:)

    SvarSlet
  4. En helt fantastisk om-rokering og normalt er jeg jo til hvid. Men må sige at du har gjort det formidabelt. Det ser så smukt og indbydende ud. Er vilde med de farver og ting i har sat sammen.
    Fantastisk at ens børn kan blive de bedste legekammerater man har.

    Rigtig dejlig dag til dig
    Charlotte

    SvarSlet
  5. P.s
    Glædeligt gensyn med dit loft som er så beundrings værdig.
    Sikke en orden. Der kunne jeg virkelig lære noget :)

    SvarSlet
  6. Hvor ser det bare hyggeligt ud!

    SvarSlet
  7. Jeg er bare fuld af beundring. Lige meget hvad/hvordan du stiller tingene op, ja så er det bare så flot. Dejligt at følge med i😊😊
    hilsen Hanne fra Kalvehave

    SvarSlet
  8. Kære Anette. Hvor lyser det fint op med det gule. Det er altid dejligt at bruge en regnvejrsdag på, at rydde op og gøre rent. Stille tingene lidt anderledes og lave nye sammenhænge, det er næsten som at have fået noget nyt :-) Dejligt med alle de grønne farver sammen, det giver sådan en ro på samme tid. Jeg får da helt lyst til, at hækle igen og lave et tæppe magen til i kulørte farver, som lige passer ind med det grønne. Dejligt at mærke kreativiteten. Kærligst Merete

    SvarSlet
  9. Hvor ser det skønt ud, det er altid dejligt at skabe en ny stemning ved at rykke rundt på tingene. Når det ikke regner - er det jo en fantastisk tid i haven lige nu. Det er så frodigt!

    SvarSlet
  10. Hej Anette
    Tak for sidst, det var dejligt at du ville tage imod os og virkelig hyggeligt at møde dig. Der er rigtig hyggeligt i din udestue med naturfarverne. Det kan være sundt at rokke til vanerne:-)
    Dit nye trelle-konsolbord er virkelig godt og det fungerer bare så fint der for enden af udestuen:-)

    SvarSlet
  11. Hej Anette.Du er bare så god til at pynte op alle steder i din have og terrasser.
    Og den reol af treller er bare så flot med alt pynten.
    Godaften Knus Jette

    SvarSlet
  12. Det blev smadder flot, og hvor er det fint med de gule farveklatter

    SvarSlet
  13. Du er altså en ener til alt det der dimseri, det ser fantastisk ud. Dejligt med nyt tema og selv kattene er farvekoordineret ind i det hele... ;o)

    SvarSlet
  14. Hej fru P

    Tusind tak for en dejlig havegennemgang denne weekend. En imponerende stor og velholdt have med mange skjulte (og ikke så skjulte) skatte. Det glashus du her viser er et godt eksempel på, hvordan du tager et ikke så fantastiskt glashus og gør det unikt og hyggeligt.

    SvarSlet
  15. Kære Anette.
    Hvor er du altså dygtig. Det er bare så smukt med alt det rustikke og planter og tæpper. De der flotte betonkrukker, er det nogen, du selv støber?
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet