Bed & Breakfast

tirsdag den 21. juni 2016

Legehusenes blomsterflor, og kattekillinger.

Vores små gamle legehuse er for tiden hyllet ind i et lyserødt blomsterflor. Yndigt ser det ud, og roserne dufter eventyrligt. Jeg kan ikke huske at roserne tidlige har blomstret så flot derovre, jorden er meget tør, pga. de store popler i læhegnet. Men i år har jeg lagt drypslanger ud i de små bede rundt om legehusene, og det har blomsterne kunnet lide.

 Prøv at se de 3 lange stængler, der står forrest i bedet herunder, det er liljer, jeg tror da de bliver større end legehusene i år. De får lyserøde blomster.


Traditionen tro har vi igen fået kattekillinger, 3 små søde bløde killinger, slet ikke til at stå for. Jeg bliver ofte spurgt hvad vi dog gør med alle de katte :-) Vi forærer dem væk til gode hjem. 

Sengen som killinger og mor sover i, står lige indenfor døren i vores vindfang, så alle der skal låne toilettet kommer lige forbi, jeg tror det er de mest fotograferede killinger i Danmark :-) 


Da Merle var og se de små nyfødte killinger første gang, sagde hun : sådan nogen ønsker jeg mig også, gør du ikke også det bedste ? dertil svarede hendes mor hende, jamen bedste har jo kattekillinger, hvortil Merle svarede : NEJ mor, det er da missemorens :-)

I går hvor hun var og tilse killingerne, sagde hun at dem ville hun gerne have med hjem. Jeg sagde at de ikke kunne undvære deres mor, dertil svarede Merle at hun skulle jo med. Jeg spurgte hende jamen hvor skal de være henne, hjemme hos jer. Det havde Merle tænkt på, for hun svarede at de da skulle bo ude i hestestalden. Jeg spurgte hende, hvad tror du din far vil sige til det, Merle svarede GODT. Nu må vi se hvordan det går :-)



4 kommentarer:

  1. Hej Anette!
    Herlig historie om Merle og killingerne. Og ihh hvor må det være skønt at få alle de snakke med hende.
    Det var også da vi besøgte dig at vi måtte have kat, de susede jo om benene på os, og slet ikke til at stå for. Så nu har vi kat og er utroligt glade for det, selv hunden er blevet glad for katten:-)
    Ha en god dag!

    SvarSlet
  2. Ja de får mange idéer i den alder, spændende hvad far siger til det.
    Roserne ved legehuset ser fine ud, det er nok en god idé med drypslangerne.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  3. Dejligt at læse,Anette. Killingerne er allerede vokset meget! Vores små misser fanger allerede mange mus og viser dem stolt frem herhjemme. Vi er så glade for dem. Tak og knus fra Annalise Lønstrup

    SvarSlet
  4. Hvor idyllisk at se og ja katte er bare søde de er ikke til at stå for, så godt i kan få afsat dem..
    God have dag.

    SvarSlet