Bed & Breakfast

lørdag den 20. april 2013

Del del del.




At dele nogle sine forårsløg er meget tilfredsstillende, en billig fornøjelse og mange års glæde fremover. Det er noget jeg har gjort hvert eneste forår, siden jeg som 19 årig fik min have. Det kan også ses i haven. Der er de fineste tæpper af forskellige løgvækster overalt, næsten. Der hvor der ikke er, kommer der ad åre. 
I år har jeg bla. plantet krokus ud i et bed på gårdspladsen og foran skurvognen. Jeg graver nogle tætte klumper op, skiller alle løgene fra hinanden, og sætter dem enkeltvis på nye steder. Det er bedst for mig at gøre det imens de blomstrer, for så kan jeg se farven og de kan sagtene tåle det. Når først de er afblomstret glemmer jeg alt om at dele.
Rigtig god weekend, den ser ud til at blive fantastisk flot, med masser af sol.

12 kommentarer:

  1. Det var et super godt tip! Tak for det. Jeg får helt lyst til at dele og plante om. På dem måde kan man jo også bevare de farver, som man allerede har, så man får et ensartet tæppe, hvis det er det, som man ønsker sig.

    SvarSlet
  2. Så mange år med den samme have, hvor må det være blevet flot :-)

    SvarSlet
  3. hej anette..du har fuldstændig ret, god ide, når først det er afblomstret så bliver det ikke gjort..
    god lørdag til dig
    Diana

    SvarSlet
  4. Det er også en opgave der står på min arbejdsseddel. Jeg har krokusklumper der sagtens kan deles nu.

    SvarSlet
  5. Jeg har ikke rigtig gjort det før, men vil i hvert fald have delt mine Dorothealiljer og måske også de hvide krokus, som ganske vist kører på første år. Mon det går an?

    SvarSlet
  6. Det er rigtig godt at huske os på at dele for det betaler sig gevaldigt. Jeg er tilbøjelig til at glemme de - måske fordi der er så mange andre ting jeg skal nå på denne tid;)

    SvarSlet
  7. Hej Anette.Må da vist også dele mine krokus,for jeg har ikke så mange endnu.Men tak for tippet.God aften Jette

    SvarSlet
  8. Det har jeg aldrig tænkt på man kunne gøre. Måske jeg kunne få mit blå skilla-tæppe tilbage igen så. Tak for tippet og en dejlig weekend til dig.
    Knus

    SvarSlet
  9. Fantastisk god idé men som sædvanligt har jeg susende travlt med at beskære roser, give nogle stauder i krukker ny jord, rydde op osv. Jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke kan nå det hele, så jeg er nødt til at prioriterer. Derfor når jeg vist desværre ikke at dele mine krokus. Selvom de hvide omkring min havedam trænger. Jeg har lyserøde snepryd for første gang, og jeg er HELT vild med dem!

    SvarSlet
  10. Det står også på min huskeseddel, men jeg har det som Nette, jeg kan ikke nå det. Nu må vi se, hvordan det går, om jeg når det i næste uge.

    SvarSlet
  11. Det var en godt råd, at dele imens der stadig er blomst på forårsløgene. For jeg vil da gerne indrømme, at jeg glemmer det, når de er afblomstret. Det tager jeg til mig.

    SvarSlet
  12. Jeg har tænkt på at dele nogle af de mange løg, vi har her i haven, men har været lidt usikker på hvornår og hvordan jeg lige skulle gribe det an.. Så tak for hjælpen - nu "tør" jeg godt ;0)

    SvarSlet