Bed & Breakfast

søndag den 31. marts 2013

Hvorfor lige en skurvogn




Ja hvordan gik det egentlig til, at jeg fik en skurvogn i haven. Det er der en rigtig sød historie bag. Den kommer nu :-)
Jeg havde i flere år ønsket mig en gammel skurvogn til høns, den skulle stå ved siden af mine højbede i en hønsegård. Så kunne jeg smide ukrudt og grøntsagstoppe ind til hønsene. Den drøm har min mand hørt om i flere år.
Sidste år d. 20 marts havde vi sølvbryllup. Han havde i den anledning besluttet, at jeg skulle have en skurvogn med høns, i morgengave.
Han havde ikke kunnet finde en brugt og hvad gør man så...... Jo når man er min mand, laver man bare en ny fra bunden af. Smeden lavede et skelet i jern. Jernskelettet blev kørt hen til vores svigersøn og GEMT i hans store hal, sammen med alle materialerne, den skulle beklædes med. Jeg skulle jo ikke opdage noget. Det var så 2 uger før sølvbrylluppet at alle materialer og skelet var samlet. Det var så en dag lige inden aftensmaden, hvor han satte sig i den røde lænestol i køkkenet, og sagde jeg er begyndt på noget vildt, som jeg vist ikke kan nå at gøre færdig, vil du hjælpe mig ? Ja det ville jeg da, men med hvad? Jo han havde bestemt at jeg skulle have en skurvogn med høns i morgengave. Men han syntes at den blev for fin og at det ville være noget svineri at sætte høns deri, om jeg ikke kunne tænke mig en skurvogn i haven i stedet ? JO DET KUNNE JEG. Sikke dog en dejlig gave. 
Vi hjalp hinanden med at bygge den, og til sølvbrylluppet var den halv færdig. Vi besluttede at det var et projekt vi skulle hygge os med at lave, og holdt pause indtil juleferien, hvor vi genoptog byggeriet og den er så bygget færdig, her i løbet af vinteren. Om foråret og sommeren er der så mange ting at lave, så derfor blev det et vinterprojekt. 
Skurvognen er nu helt færdig, og den en af de bedste gaver jeg nogensinde har fået. Der gik mange dejlige timer med at lave den og nu nyder vi resultatet. Der bliver spist frokost og aftensmad, drukket kaffe og te, hygget og snakket derude. Et drømme dejlig sted at være, med verdens dejligste mand.


22 kommentarer:

  1. Hvor er den fantastisk, en rigtig hule som der er go brug for så længe der stadig er for koldt at sidde ude.
    Kh. Hanne

    SvarSlet
  2. Åh, jeg ønsker meg en slik brakke som vi kaller det her! Den hadde gjort seg på Solbakkjen. Også med et par ekstra sengeplasser! Kjenner ingen som kan bygge en til meg, snufs...men jeg skal lete på finn.no.God påske videre til deg..

    SvarSlet
  3. Historien din er jo fantastisk!!

    SvarSlet
  4. Sikke en fin historie, jeg kan godt forstå at det er den bedste gave, den er også helt fantastisk :-)

    SvarSlet
  5. Hvor har du dog en dejlig mand! Det ville virkelig også være synd at svine den fine skurvogn til med høns. Men hvad så med hønsene? Skal du have fat på noget andet til dem eller?
    Kh Bente

    SvarSlet
  6. Wow, sikke en lækker og betænksom gave!

    - Kit

    SvarSlet
  7. Sikke en morgengave at få! Det var fantastisk godt tænkt af din mand. Og sådan som I har hygget med at færdiggøre den, så var det da godt, at han ikke blev færdig med den til den store dag.
    Ja, hvad med hønsene?

    SvarSlet
  8. En fantastisk gave, jeg er helt overbevist om, at du finder et sted til høns på et tidspunkt. De er så hyggelige, jeg har netop i dag lukket mine høns ud for første gang i år. Det nød de, og jeg nød at se på dem.
    Påskehilsen
    Susanne

    SvarSlet
  9. Høns har vi stadig ingen af, men det kommer nok engang :-)
    Hvis vi finder en gammel skurvogn eller bygger et hønsehus. Drømmen er der stadig, med hønsegård ved højbedene, så ukrudt og grøntsagstoppe kan smides ind til hønsene :-)

    SvarSlet
  10. Kære Anette.
    Nå det var historien. Hvor er den både sød og romantisk. Det er ikke mere end et par dage siden vi gik tilbage og kiggede på dine indlæg om skurvognen. Jeg var sikker på det var en gammel i havde bygget op og Stig var sikker på den var ny, helt fra skelettet af. Så her fik vi forklaringen:-) jeg forstår godt du er glad for både den og din søde mand.
    Kh Linda

    SvarSlet
  11. Ja, det var en sød historie. Og en sød mand :-)

    SvarSlet
  12. Hej Anette.En rigtig dejlig historie om din skurvogn og din søde mand.Jeg var også overbevist om at i ville få rigtig meget glæde at den.Og kan høre at i bruger den rigtig meget.
    Rigtig dejlig sølvbryllupsgave.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
  13. Tak for historien om en morgengave og en fin skurvogn, og ikke mindst en gavmild mand :)
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  14. Kære Anette

    Sikken et projekt din kære husbond havde kastet sig ud i. Godt det ikke var ulykker han ville bekende for dig, da han satte sig i den røde stol, 14 dage før jeres store dag.
    At du bliv rigtig glad, kan jeg godt forstå og sikken et resultat I har skabt sammen. Det er skønt når man kan finde ud af at lave ting sammen, istedet for at bekrige hinanden.
    Her i huset er vi også gode til at hjælpes af (Bare ikke lige når det er tøjvask og madlavning, det må jeg gerne gøre selv)Vi nyder at gå og lave tingene sammen og se de resultater der kommer ud af det. Jeg ville nødig undvære min, nu på 23 år.
    Den er blevet så flot og jeg glæder mig til at se den i virkeligheden, ligesom resten af dit fantastiske paradis, når der kommer blade på træerne og du får pyntet til sommer.
    Forsat god aften til dig Anette, men også til din dejlige mand .

    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
  15. Ja, det er da en rigtig sød historie. Kan godt forstå du holder af din mand. Det er blevet et fantastisk flot resultat, som i begge kan være stolte af. Flot teamwork!

    SvarSlet
  16. Det var en dejlig historie og en flot morgengave at få. Dejligt at hjælpes ad, med at få den gjort klar.
    Det kan I sidde og hygge jer over, den dag i skal holde guldbryllup!

    SvarSlet
  17. Sikke da en dejlig historie og godt i ombestemte jer med hensyn til hønsene i skurvognen, det ville da være en skam:-)
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  18. Det var da en rigtig dejlig historie og jeg elsker skurvogne.... Der er så meget sjæl over dem og den er da alt for lækker til hønsene, selvom dyrerne også skal have det godt!

    Rigtig dejlig påskemandag
    Kram herfra

    SvarSlet
  19. Dejlig historie ( og en dejlig mand, da) din skurevogn er bare så fin
    skøn blog du også har, nyder at følge med i dit haveliv
    ha`en god dag
    Kh Anja

    SvarSlet
  20. Det må du nok sige Annette - den fedeste gave ever ;0) Skøn og betænksom mand du der har fundet dig.....og sikke en oase i oasen i har fået lavet jer.......super smukt ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  21. Åhh det er da den sødeste historie jeg længe har hørt :) Sikke en sød mand du har. Jeg kan sørme godt forstå i ikke kan nænne at bruge din flotte skurvogn til høns. Så må du ønske dig en til hønsene i guldbryllupsgave :)

    Kh Ina fra Vestrup-Vintage.

    SvarSlet
  22. Sikke en dejlig historie.! Det er jo en skurvogn med så meget kærlighed. Både med hensyn til tanken, byggeprojektet, det færdige resultat og indretningen.
    Kram
    Birgitte

    SvarSlet