Bed & Breakfast

fredag den 29. marts 2013

Havetøj




Inspireret af et indlæg på HAVEFOLKET laver jeg i dag et indlæg om mit havetøj. Mit havetøj er det det tøj jeg bruger mest, jeg elsker jo at være i haven, og så er det rart at være klædt på til det. Efter en kostomlægning og minus 30 kg, var alt mit gamle havetøj blevet alt for stort. Så ligesom resten af garderoben ( - strømper og tørklæder) måtte alt skiftes ud. Se det var nemt, havde i årevis sukket efter Garden Girls havearbejdstøj til kvinder :-)  Og tænkt, lige som jeg stod og skulle have ny havegarderobe, havde MP havedesign og nogle andre netbutikker rigtig gode tilbud. Så jeg fik arbejdsbukser med den perfekte pasform, stræk i siderne og masser af lommer, og plads til knæpuder. Det var en stor opgradering efter mine tidligere udslidt aflagte cowboybukser. Jeg fik også jakke, støvler, tyk trøje, en flistrøje og en tshirt. Resten på billedet er fundet i genbrug, nogle tshirts jeg havde gemt ( i håbet om at jeg engang igen kunne passe dem, uden rullepølse om maven ) De 2 lilla flistrøjer er fra Bilka og har været forbi min mors symanskine og har fået brodderi på ryggen ( Fru Pedersens have). 
Jeg er så glad for mit havearbejdstøj, at jeg sagtens kan finde på at tage ud at købe ind i det, det skete ikke før. Garden Girls havetøj er både smart og praktisk, med en super pasform. 
Og så lige til sidst mine yndlingshavehandsker, som er fra firmaet Nelson garden. De er behagelige at have på, og jeg kan håndluge med dem. Den lyse farve på handsken er vandtæt.


Fru Pedersen i sit havetøj

16 kommentarer:

  1. Hej Anette.Ja! det rigtige havetøj er vigtig.Jeg har også nogle af de dejlige havehandsker.Men mangler også et par rigtig gode arbejdsbukser.......må på jagt.
    Har du set at jeg har en giveaway pga.min et års dag på bloggen?
    Dejligt billed af dig der på kælken.
    Rigtig god påske knus Jette

    SvarSlet
  2. Kan kun give dig ret Anette, det er det rigtige arbejdstøj der tæller :-) har også et par af deres hansker og bukser på min ønskeseddel
    Super godt billede af dig K.H Else

    SvarSlet
  3. Hun ser rigtig godt ud, som hun sidder dér. 30 kg.... det må jeg nok sige, hvor er det flot.... jeg tænker at min gang på jorden måske også ville være lidt lettere med minus 20 kg..... måske når alle påskeæggene er spist....

    SvarSlet
  4. Hej Anette

    Rigtig god påske til dig og din familie. Tak for mange fine indlæg der har været det sidste stykke tid. Du er godt nok heldig at sneen ikke har været så voldsom over hos dig, her har alt været fyldt med sne og nu fik vi jo så et fornyet drys igen i nat.
    Stort tillykke med det flotte vægttab du har gennemgået, det kræver både styrke og sin kvinde at stå imod de fristelser vi er omgivet af.
    Flot arbejdstøj du har fået samlet sammen, ydermere er det dejligt at du har kunne finde det til rimelig pris.
    Mit arbejdstøj består som reglen af nogle cowboybukser, kort ærmet trøje, en flistrøje og et par arbejdshandsker. Det har jeg det godt med.
    Forsat rigtig god dag.

    Knus herfra det midtfynske, Pia


    SvarSlet
  5. Sikke en masse skønt havetøj du har. Jeg vil ønske mig noget lignende. Jeg bruger nemlig bare aflagt almindeligt tøj når jeg er i haven. Og hvor ser du godt og sød ud på billedet :-)

    SvarSlet
  6. Hvor hyggeligt at hilse på dig iført den ægte vare... dejligt at høre at det virker efter hensigten.
    For arbejdstøj skal altså bare sidde rigtigt... :)
    Måske engang det også lykkedes for mig... ;)

    SvarSlet
  7. Flot at du har tabt så meget, det er imponerende, men kostomlægning er jo godt, se bare på haveguruen.
    Det lyder rigtig godt med det tøj, jeg ville også gerne have det, men jeg synes, at det er for dyrt, jeg vil hellere have planter for pengene, så jeg må nøjes med at gå i det gamle aflagte.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  8. Topsmart havequinde :) Sikke et vægttab, det er flot. Uden tvivl er Gardengirl lækkert havetøj med god pasform, det kan man i hvert fald ikke sige om mine aflagte cowboybukser som egentlig ikke er så velegnede til al den bukken sig ned og kravlen rundt!

    SvarSlet
  9. Altså:-) min havegarderobe vil absolut ikke være så fotogen som din Anette. For at sige den er det slet ikke til at fotografere.
    Men din hylde ser fin ud og jeg ville helt bestemt også gerne have Garden Girl tøjet. Hvor ser du bare sød ud på billedet.
    Indtil det bliver prioriteret så tager jeg til takke med Genbrugstøj og mine egne gamle klude :-)
    Jeg er en frygtelig gris med mit havetøj, der skal både kunne males og graves i det.
    30 kg:-) wow det er flot:-):-)
    Kh Linda

    SvarSlet
  10. Mit dyreste tøj er faktisk havetøjet, jeg elsker også bukser med indbyggede knæpuder osv. Min mand er heldigvis god til at købe til mig, da han selv bruger godt arbejdstøj. Vi køber tit ved mørtelkompagniet. Jeg synes, at gardengirl ser rigtig lækkert og ´sødt´ ud, men næsten for fint til mig, der er ´en lille gris´.

    God påske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne.
      Har ikke kunnet finde Mørtelkompagniet, er det en fysisk butik, og hvor ligger den ?
      Tøjet bliver nu godt nok beskidt, når jeg bruger det, men det kan jo vaskes :-)

      Slet
  11. Glemte lige; Mørtelkompagniet har nogen lækre brede bælter med elastik, dem bruger jeg meget, da jeg foretrækker mine bukser er lidt store, så jeg kan have en sweater nede i om vinteren.

    SvarSlet
  12. Hej Anette.
    Hold dog op, hvor fedt! Det må dæleme være fantastisk dejligt med sådan en lækker havegardarobe:-) Jeg må indrømme jeg er MEGET misundelig, selvom det jo er en grim ting. Jeg har gemt nogle fødselsdagspenge og købt en Garden Girl soft shell jakke, som jeg har ønsket mig i 100 år og nogle langskaftede rosenhandsker, for jeg ligner altid én der har en meget aggressiv kat i havesæsonen. Og min Felix er ellers sød og rar:-)
    Selvom Marie-Louise har kørt tilbud, ligner det nu alligevel i mine øjne, at du har købt ind for en formue. Men når det er sagt, har du ret i, at det tøj man bruger allermest i sommerhalvåret også burde være så pænt, at man ikke behøver at skifte, for at køre ned i Brugsen.
    Jeg mangler så også lige at tabe de sidste 25 kg, som jeg har fået efter jeg i flere måneder fik noget medicin jeg ikke kunne tåle, og som heller ikke hjalp mig det fjerneste. Så det var pænt frustrerende at stå med 51 kg over sin normale vægt, da det gik op for dem, at det er noget helt andet jeg fejler! Men nu er vægten stille og roligt på vej ned igen. Det ville dog have været dejligt, hvis det kun havde taget de 8 måneder, som det tog mig, at tage dem på! Det tager jo år, at komme af med så mange kilo igen. Derfor vil jeg heller ikke investere i de dyre bukser fra Garden Girl lige nu, men hellere vente, til min vægt er normal og stabil igen. Måske jeg skulle prøve at kigge på Mørtelkompagniets udvalg, som Hanne herover foreslår i mellemtiden. Tak for tippet Hanne.
    Det med navn og blognavn på jakken, det har jeg også tænkt mig, at jeg vil ha' på min nye Garden Girl jakke. Og så fik jeg en kasket i julegave, som også har broderet navn og blognavn på, så jeg har et rigtig godt navneskilt på, når det bliver tid til Blogtræf og åbne haver osv.
    Rigtig god påske.
    Venlig hilsen Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene.
      Ja det var dyrt med den nye garderobe. På det tidspunkt ophørte mirabellebakkens weebbutik, og de havde - 50% på alt garden girl, og der købte jeg en del af det.
      Det var da træls med dine mange ekstra kilo, men godt at de er ved at forlade din krop igen. Jeg havde glæde af vægtkonsulenternes kostomlægning, og følger stadig deres kostprincipper. Det er sund og lækker mad og nye vaner. Jeg tabte i gennemsnit 1 kg om ugen, og det var ikke svært. Det er nu over 1 år siden, men jeg synes at det er langt sværere er det at holde den nye vægt, end det var at gå ned i vægt.

      Slet
  13. Fru Pedersen, du ser dårende dejlig ud i dit garden girl tøj:-) Jeg forstår godt at du er glad for det. Jeg er imponeret over at de lyse dele, din trøje og knæpuderne er så rene og fine;))
    Ikke 10 vilde heste kunne få mig i et par blomstrede havebukser, men der er ingen tvivl om at dine er praktiske med masser af lommer og indbyggede knæpuder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Jeg bliver godt nok ofte meget beskidt. Men tøjet kan jo vaskes. På billedet har det været i brug i 9 måneder og er vasket flere gange om ugen. Jeg maler dog ikke i det.
      Garden Girl laver nu også tøj uden blomster på, så der er noget for enhver smag, det er bare oftest det med blomsterne man ser :-)

      Slet