Bed & Breakfast

mandag den 17. oktober 2016

Kæmpe betonpaddehatte.

Jeg er i gang med at støbe nogle kæmpe paddehatte, som jeg har tiltænkt et projekt i julehaven. Dette er fra første støbning. Den gik ikke helt som planlagt. Jeg havde hældt beton i de hjemmelavede forme, prøvede et par gange at sætte stængerne til stilk i, men betonen var for blød, så jeg måtte vente til efter aftensmaden. Kl 5 om morgenen vågnede jeg, SHIT jeg havde fuldstændig glemt mine paddehattes stilke. Jeg for ud af sengen, iførte mig overtøj i en fart og løb om i maskinhuset. Betonen var alt for hård til at stikke stilkene i, men nu de alligevel var mislykkede, så kunne jeg da lige prøve om jeg kunne banke dem i med den store hammer. Det lykkedes utroligt nok. John kom lidt efter og hjalp med at banke stænger i, det var lidt hårdt. 
De har lidt revner, men skal nu nok holde.

Næste portion står til tørre nu, de fik stilkene i helt af sig selv :-) dem glemte jeg nemlig ikke at holde øje med. Da jeg var omme for at sætte stilkene i, havde John været forbi og gjort det.

Her står de første betonpaddehatte til tørre, stilkene er lavet af galvaniseret vandrør, som var kasseret. 

 De små som jeg har lavet en hel lille skov af. Du kan se hvordan jeg laver dem HER




5 kommentarer:

  1. Sikke en opvågning - dejligt det lykkedes på trods. Det bliver spændende at se, hvordan de skal bruges!

    SvarSlet
  2. Ha ha ha Anette det fik altså smilet frem..... kan genkende sådan en opvågning og den er ikke sjov. Af ærgelse og irritation bliver man lige to år ældre.....
    Men det er en genial løsning med de rør. Passer så smukt sammen. Glæder mig til at følge projekt paddehat

    Rigtig skøn dag
    Charlotte

    SvarSlet
  3. Ja det er da en historie der får smilet frem. dejligt med en hjælpende mand,men skulle det ske en anden gang kan der vel også bores et hul til montering af stilk. Glæder mig til at se jeres julehave. Ofte genser jeg tv programmerne fra jeres have, det giver en dejlig ro langt ind i sjælen og inspirerer. Hygge herfra.

    SvarSlet
  4. Ha ha - ja det kender vi også her i huset. Allan skal tit lige en tur i "Emil-skuret" inden sengetid...når han husker det! :-D Enkelte gange vågner han om morgenen bandende op!;-)
    Håber vi får tid til at se Julehaven <3
    Knus Helle, TjillerTjaller

    SvarSlet
  5. Kære Anette.
    Åh, din stakkel! Godt John kom og hjalp dig.
    Jeg synes de er rigtig smukke dine mislykkede paddehatte. Meget livagtige. Vores små paddehatte bliver ofte beundret.
    Kærlige hilsner fra John og Eliane

    SvarSlet