Bed & Breakfast

mandag den 2. november 2015

Lønbæk planteskole og et fornyet bed.

Da jeg skulle have planter til fornyelse af et af de gamle bede i haven, var jeg på Lønbæk planteskole. En specialplanteskole med træer og buske, med et kæmpe udvalg af sjældne træer og buske.
Noget af det der er helt fantastisk ved denne planteskole, er at man kan se træer og buske i fuld størrelse. Der er enormt mange forskellige i haven, som er meget spændende at gå rundt i. Anne Marie der ejer planteskolen ved alt om alle sine planter og er super god til at fortælle om dem.

Lønbæk planteskole, se mere HER
Et flot og spændende sted at besøge.

Kig ind i haven.


Planteskolen med alle fristelserne.



 Hjemme igen blev de indkøbte træer og buske plantet i det bed vi lige havde ryddet for gamle energipil og selvsåede eg og hyld. De 2 hassel er blevet savet ned efter Anne Maries vejledning. Af overlevende planter er desuden mine lupiner og en gruppe hosta. Der er desuden rigtig mange påskeliljer i bedet. 

Af indkøbte planter var der
  • Hjertetræ
  • Papegøjebusk
  • Perikon med hvide bær
  • Blærenød
  • Orange lind
  • Rundbladet bøg
  • Kristtjørn
  • Samt lidt flere der er plantet andre steder i haven
Planterne er valgt ud fra blomstring, bær, bark og høstfarver, nogle der giver flere oplevelser i løbet af året.

Nu er det bare at vente til det hele vokser lidt til og rigtigt kommer til sin ret. Der skal plantes noget bunddække i bedet, hvor der er bar jord. De første storkenæb er plantet, og dem kommer der flere af.

Har du lyst at se hvordan bedet så ud inden, besøg i planteskolen og hvordan det blev tilplantet igen, så se udsendelsen HER

11 kommentarer:

  1. A wonderful garden and nursery. Have watched your Net/TV video, you have been very busy in the garden. Despite I could not understand your language it was an enjoyable video, thanks!
    Janneke

    SvarSlet
  2. Hold da op Fru Pedersen.... jeg skulle slet ikke se fjernsyn nu, men jeg blev da helt grebet af den skønne udsendelse. Skønt både at komme i haven hos dig og hos Anne Marie. Jeg MÅ altså besøge Lønbæks planteskole engang (har bare ikke plads til at købe noget, - er det mon et problem!?). Et superflot og spændende bed blev det til, med mange smukke træer og buske. Sellerisuppen skal vist også lige prøves og jeg kunne næsten mærke varmen fra bålet... Tak for en hyggelig tur. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror ikke det er noget problem, har du ikke lidt græsplæne endnu, for så er der altid plads til endnu en skønhed :-) Tak, ja er sikker på det bliver godt, når det lige vokser lidt til. Du kan roligt prøve suppen, den er god, tror den smager næsten lige så godt, hvis den laves inde på komfuret :-) Velbekomme.
      Kærlig hilsen Anette

      Slet
  3. Hej Anette. Tak for i går:) Jeg tror, bedet bliver meget flot og spændende at se på, når det vokser noget mere til. Det falder nok godt ind i haven med dine plantevalg og samtidig lidt spændende "sager" at se nærmere på. Jeg synes, din have har mange flotte efterårsfarver lige nu og det var en stor oplevelse at se den.

    SvarSlet
  4. Jeg har jo set udsendelsen, og jeg var imponeret over både planteskolen og Anne Marie. Hun ved godt nok meget! Og hvor er det bare fantastisk at man kan gå tur i hendes have og se de voksne planter.
    Kh Nana

    SvarSlet
  5. Herligt med en tur til Lønbæk planteskole, hvis jeg ikke boede så langt væk, ville jeg komme der noget oftere :)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  6. Så jo også udsendelserne den anden dag:-) Lønbæk og Anne Marie virkede som en magnet på mig, sikke et sted og sikke en viden, godt der er så langt;-)

    SvarSlet
  7. Uha jeg bliver helt dårlig af at se så meget bar jord og så vil du bare plante det til med Geranium...jeg skulle snart få det fyldt med masser af forskellige stauder ;o))

    SvarSlet
  8. Kære Anette.
    Det ser spændende ud med dit nye bed, det glæder jeg mig til at se.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
  9. Hej Anette.Skønne træer og buske du har købt..................og du har jo pladsen til dem alle.
    Så jo den dejlige udsendelse forleden.Og Anne Marie ved hvad hun taler om..............et skønt sted hun har.
    Rigtig god aften knus Jette

    SvarSlet
  10. Lønbæk planteskole er rigtigt spændende og AnneMarie er dygtig og god til at fortælle. Hun bor jo tæt på mig, så jeg har også været hos hende ved flere lejligheder og også til hendes foredrag. Der er jo et kæmpestort udvalg og du fik godtnok en masse fine planter med hjem, så det skal nok blive godt. Dejlig udsendelse i torsdags.
    Kh. Ingeborg

    SvarSlet