Bed & Breakfast

fredag den 26. juli 2013

Kræmmermarked og åben have.

Så er det i denne weekend vi har Kræmmer og smådyrsmarked i Skalstrup. Det er årets fest her i byen. Alle hjælper med, og vi har det sjovt og hyggeligt. Overskuddet går til vores forsamlingshus. 
Kræmmerne er ankommet, boderne fint arrangeret, de første handler er indgået, jo jo, ligesom det plejer. 
Der er næsten alt i fine brugte ting og sager, nye varer, duften af brændte mandler og grillpølser. Ponyridning, slikposejagt i høstak, veteranbiler, store bamser med karameller. Islandske heste, varme popcorn og lotteri. Ja alt hvad man kan ønske sig, selv vejret er flot.
Jeg har som vanligt åbent i haven fra kl. 13-17, så mon ikke der er flere der lægger vejen forbi :-)


8 kommentarer:

  1. Det lyder som et rigtig hyggeligt marked. Deltager du i en bod foruden at holde åben have?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla.
      Jeg står ikke i en bod, men jeg har med alle kræmmerne at gøre. Dvs. tilmelding, opmåling af stadepladser, og anvisning af pladser, når de ankommer. Jeg har også ansvaret for vores bod med amerikansk lotteri, med at stille boden op og sørge for at gevinsterne bliver nummereret og det fungerer. Der står min mand og en af pigerne fra byen og passer den, det har de gjort i flere år, i starten var Lisa kun en lille pige, men hun ville så gerne, og hun var så skrap, til både at regne og udlevere de rigtige gevinster, så hun fik lov at stå der sammen med min mand. Ellers har vi ikke børn til at stå i boderne. Nu er Lisa lige blevet konfirmeret og hun er stadig vild med at stå der.

      Slet
  2. Hej Anette

    Ærgerligt at vi ikke er lidt tættere på dig, det lyder rigtig hyggelidt og så går det jo til et godt formål.
    Håber at vejret holder og I ikke bliver ramt at torden i løbet af dagen. Her løber sveden allerede og det bliver vist noget af en trykkende dag.
    Håber der vil komme mange forbi din have, det kan jo være alle din store træer trækker for at komme i svalende skygge.
    God dag.

    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
  3. Jeg elsker kræmmermarkeder- at finde ting til haven og hjemmet!
    Fugleburet du har hængt op, giver en dejlig stemning i din have.
    Kærlig Hilsen
    Jette

    SvarSlet
  4. Det ser spændende ud - håber det bliver godt besøgt.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  5. Hej Anette.Det lyder som en hyggelig dag med det kræmmermarked.
    Og du skal nok få besøg i din dejlige have.Rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet
  6. Det lyder vel nok hyggeligt! Håber du fik masser af besøg i haven!

    SvarSlet
  7. Det lyder bare hyggeligt med kræmmermarked. Håber, du får mange besøg i din have :-)

    SvarSlet