Overnatning / Glamping

søndag den 21. april 2019

Påske med hygge og projekter.

Påsken er en dejlig tid, med tid til familien og tid til at gøre det man har lyst til. I år er vejret super skønt, vi er ude hele dagen, hver dag.
John har sået markerne til, så påsken bruges til et projekt som jeg længe har drømt om. Et byggeprojekt, hvor der skal bruges gamle vinduer. 

 Før så der sådan her ud, gammel vandpumpe med rindende vand, græsser og pigstensbelægning. Egentlig meget flot, men ønsket om en udvidelse af den overdækkede terrasse, vandt over pumpen. Den kan altid bruges et andet sted i haven.

Det store stedsegrønne træ, der var begyndt at løfte fliserne, og fældende helt vildt på taget, blev trukket op med rod.

 Rødder, sten og planter blev gravet op. Et meget gammelt gulvtæppe blev gravet op, fra dengang der var havebassin med plastfolie i på stedet.

Pigerne holdt kaffeselskab på plænen foran legehusene.

Inden påske havde de sørget for at pynte den lille syren med påskeæg.


Klar til påskehygge med vores lille familie, eftermiddagskaffe og grill om aftenen.

De 3 prinsesser var på jagt efter påskeæg, som påskeharen hvert år ligger i haven.


Merle fandt dem i en gammel trillebør. Lille Flora bliver så stor og dygtig, hun elsker sine store kusiner.


En herlig påske med hygge, og byggeprojekt med hr. Pedersen, så bliver det ikke bedre.

Der kommer mere om udvidelsen af den overdækkede terrrasse, og hvad den skal bruges til :-) 


7 kommentarer:

  1. Hej Anette
    Altid yderst flittig og med rigtig mange nye projekter, Imponerende.
    I er altid igang med noget nyt, ja, er sikker på det bliver ligeså godt som alt det andet I to flittige myrer kaster jer over. Har jo fuldt jer igennem mange år efterhånden og ved I kan det lige til fingerspidserne.
    Glæder mig til at se resultatet af jeres anstrengelser, både her og når du/I slår dørene op til en ny havesæson med åben have.
    Herfra det midtfynske, vil jeg ønske jer en god 2 påskedag og forsat god arbejdslyst, du hilser John rigtig mange gange.
    Knus Pia.

    SvarSlet
  2. Spændende med nyt projekt! Glæder mig til at følge med. Dejlige påskedage med familien!

    SvarSlet
  3. Ihh altså Anette... elsker alle dine/jeres projekter og hvor har du dog mange muligheder både med plads og maskinhjælp. Det bliver da et fantastisk sted. Ja sikke de bliver store de 3 prinsesserog så søde. God 2 påskedag til Jer. kh Helle Aagaard´s have på Sydfyn

    SvarSlet
  4. Åh, jeg glæder mig til at få børnenebørn, så påskeharen igen kan komme på besøg hos os :-) De er så søde, jeres tre piger, og tænk at du har et barnebarn der hedder Flora. Det er da så passende :-) Jeg elsker jeres energi og jeres projekter og afventer spændt hvad udvidelsen skal bruges til ...
    Kærlig hilsen Nana

    SvarSlet
  5. Hej Anette. Jeg nød dit indlæg på bloggen for et par dage siden. Morgenen bliver lige en tand bedre, hvis der er nyt fra dig.
    Tænk, at I midt i et mega-projekt har tid og overskud til at påskehygge med børn og børnebørn og skønne traditioner. I bliver ved med at overraske!
    Jeg glæder mig til at læse videre i føljetonen om den nye overdækkede terrasse!
    Venlig hilsen Bodil.

    SvarSlet
  6. Spændende med nye projekter. Vejret har også været til det.
    Dejligt der også har været tid til familien og de tre søde piger.

    Skøn aften
    Klem

    Charlotte

    SvarSlet
  7. Det lyder som en helt perfekt påske, nye projekter i haven, børnebørn og børn på besøg og tilmed godt vejr 😀
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet