Bed & Breakfast

tirsdag den 1. januar 2019

Decemberstatus.

December er gået, med sorg og begravelse, men den bød også på rigtig mange glæder. Vi har ikke haft åben julehave i år, så der har været meget mere tid til at være sammen med vores kære, komme ud og opleve, blive inspireret, nyde og bare være til.


Selv om vi ikke har haft åben julehave, blev der alligevel pyntet lidt op rundt omkring. Ikke helt så mange lyskæder som tidligere, men nok til at give lys i mørket, og en dejlig stemning af jul.

Alma og Merle hjalp med at pynte op ved legehusene.


Ænderne bidragede til julestemningen, inden nogle af andrikkerne blev slagtet. Der var for mange andrikker til de 2 hunner. Nu har vi de 2 hunner og en enkelt andrik tilbage. Den ene hun har lagt sig til at ruge, det er spændende om der kommer ællinger midt på vinteren.


Jeg har været på juleture med Hr. Pedersen, både til Århus med overnatning, besøg i Tivoli Friheden og Den gamle by. Samt små søndagsture her i nærheden. Julekoncert med Stig Rosssen lige inden jul, som efterhånden er blevet en tradition.

En heldagstur med min mor, hvor vi besøgte min moster i Randeres, hvor vi blev i julestemning på Nielstrup Museum, hvor temaet i år var bardommens jul. Meget fint og gennemført. Vi fik frokost på Memphis Mansion, hvor det danske Elvis Museum ligger. Vi så genbrugsbutikker og blomster, og til aften var vi bare trætte og mætte af indtryk, vi havde haft en rigtig dejlig dag sammen, alle 3.


Vi har været til julehygge i børnehaven.



Juleafslutning i kirken, hvor Merle var med i luciaoptoget. Morbror Thomas spurgte hende hvorfor hun dog havde gået bagerst, dertil svarede Merle, fordi jeg er højest, har det længste hår, og flest tænder (nye). Merle skal starte i skole til sommer.


Pigerne hjalp med at pynte juletræ i køkkenet.


Julemandens værksted blev også i år besøgt af julemanden, endda flere gange observerede pigerne at han havde været der. Og tænk engang, lillejuleaften da de havde været ovre med risengrøden til ham, opdagede vi at der var noget der rørte sig derovre. På med overtøjet, og ind ad vinduet kunne man både se og høre selveste julemanden sidde og snorksove ved bordet. Han var mæt af risengrøden. 


Pigerne turde ikke banke på døren, så det måtte bedstemoren gøre, det vækkede ham, og han sagde HO HO kom bare ind. Her svigtede modet igen pigerne, og bedstemoren blev puffet først ind af døren. Pigerne havde store øjne, og øjeblikket var næsten magisk.


Julemanden var virkelig rar, han takkede for grøden, og så havde han gaver til pigerne. Lille Flora var dog ikke helt tryg ved julemanden.


Så blev det juleaften. Kalenderlyset var brændt ned, og de 4 lys i advendtskransen tændte. Den smukke julebuket fra Hr. Pedersen kom på julebordet.


Juleaften blev fejret herhjemme, med vores søn, yngste datter og hendes mand og lille frøken Flora. Merle, Alma og deres forældre fejrede juleaften hos pigerens farmor og farfar.

Lille frøken Flora blev 1 år d. 25 november. Efter fødselsdags og advendtsgaver har hun nu helt styr på at pakke gaver ud. Hun startede med et par stykker om eftermiddagen.

Hun er en rigtig lille charmetrold med narrestreger i de store brune øjne og krudt i rumpen.


Juledagene blev brugt på afslapning, hygge og samvær med familien. Ligesom en jul skal være for os.

Håber i alle har haft en december og jul, lige efter jeres hjerter.

1000 tak for alle de smukke ord og varme tanker i forbindelse med at vi mistede min svigermor Bodil. Det er svært at miste, men hun er i vores hjerter.



5 kommentarer:

  1. Beklagar sorgen! Men fint att ni ändå haft en skön och avkopplande jul! Bus i bruna ögon det går inte att ta miste på.

    God fortsättning på 2019! Carina

    SvarSlet
  2. Dejlige historier og billeder fra jeres december. Det er godt med den slags oplevelser, også når man står midt i sorgen. Godt nytår til dig og John.

    SvarSlet
  3. Hvor har I haft en hyggelig december, på trods af jeres sorg. Det er dejlige billeder du viser kære Anette. Pigerne bliver bare smukkere og smukkere, og den lille frøken Flora er så yndig.
    Hvor er det godt du og John nyder fritiden og tager på dejlige ture sammen.
    Tak for et skønt indlæg.

    Rigtig godt nytår til jer.
    Knus, Lone

    SvarSlet
  4. Underbara bilder som vanligt! Önskar dig nu en GOD FORTSÄTTNING på det nya året och din blogg fortsätter att inspirera :)
    Kram från Titti

    SvarSlet
  5. Midt i sorgen ser det ud som om I har haft mange dejlige oplevelser alligevel og nydt samværet og roen. Det er sådan nogle fine juletraditioner I har og julemanden tager da prisen :)
    Godt nytår

    SvarSlet