Bed & Breakfast

søndag den 7. oktober 2018

Efterår i det hjemmelavede arbejdshjørne.

I foråret lavede jeg et hjørne på møddingspladsen til indkøbte og hjemmelavede sommerblomster, som ventede på at blive plantet. Et arbejdshjørne med plantebord. Jeg var så træt af at have plantebakkerne stående på jorden. Jeg synes det så rodet ud, og det var også rart at få dem op i arbejdshøjde.

Jeg har altid nogle planter på lager, til udskiftning i krukkerne, og det er meget rart at de er let tilgængelige og det også ser ordentligt ud. De forreste borde/bænke fik dog hen på sommeren nogle blivende krukker, som gjorde arbejdshjørnet indbydende at se på.

Nu er det mest grågrønne planter der pryder arrangementet. Herunder en kinesisk narrehat, som jeg altid er glad for på denne tid af året.


Hjemmeavlede græskar, frøene er fra The Plant Explore


En for mig ny plante jeg har stiftet bekendskab med i år er den høje padderokke (Equisetum hyemale), ualmindelig fin i krukker.


Billeder fra forsommeren. Arbejdshjørnet består af flere borde og bænke, og et plantebord ( det lyserøde)

Borde og bænke er ganske simpelt, og hurtigt lavet af gamle murertreller og lecablokke. Jeg lavede det selv, og jeg er så glad for det hjørne.

Nymfeparakitterne fik sommer plads i arbejdshjørnet, så var der altid selskab.


Planter klar til plantning i krukkerne.


Egentlig havde jeg tænkt at det kun var midlertidigt i foråret det skulle stå der, men jeg er så glad for det, at det nu bliver stående.

9 kommentarer:

  1. Det var da en rigtig god ide med murertreller og lecablokke. Den ide napper jeg :-) Og det ser da så hyggeligt ud med et arbejdshjørne, at der da ingen grund er til at afmontere det. Du skal jo bare til at lave det igen til foråret.
    Kærlig hilsen, Karen

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Kære Anette.
    Der ser så skønt ud på den gamle møddingplads. Flot at du kunne bakse med de tunge treller og lecablokke.
    De bambus du har i en potte, de groede i en skov, der hvor jeg boede før. Har aldrig set dem andre steder.
    Ønsker dig nogle dejlige solskinsdage.
    Kærlige tanker fra Eliane

    SvarSlet
  4. Virkelig en genial ide Anette og hvor ser det skønt ud.
    Det er et kontor jeg kan lide.
    Altså hvor er jeg vilde med dine græskar. De er så smukke.

    God dag
    Charlotte

    SvarSlet
  5. Mega god ide med den skønne arbejdsplads. Mon jeg kan bakse med treller og lecablokke? Jeg kan jo prøve, og så håbe på det kan blive lige så hyggeligt og fint, som hos dig. Hvor hyggeligt med det pippene selskab ;) er det ikke nyt?
    Rigtig god weekend kære Anette, og hils John.

    Knus, Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du helt sikkert godt. Numfeparakitterne har vi haft i nogle år. Når vejret ikke er så godt, er de indenfor i stalden. De har tidligere haft plads i potteskuret. God ny uge til jer :-)

      Slet
  6. Lindas imagens. Cumprimentos. Feliz dia.

    SvarSlet
  7. Det er bare et skøn hjørne du har der Anette. Den kinesiske narrehat, kan den overvintre? Jeg har lagt mærke til din padderokke,den er rigti smuk i krukke. Jeg mindes at de også gror hvor der er fugtig som for eksempel på en eng. Hygge herfra

    SvarSlet
  8. Er der nogen af jer, som tror, at Anette sover skønhedssøvn? Nej, vel! Jeg føler mig ret sikker på, at der er store projekter på vej, for sådan er det som regel, når hun er tavs i længere tid her på bloggen.
    For jeg håber ikke, at der er sygdom eller andet uønsket til grund for pausen på bloggen. Jeg forstår jo også godt, at der kan være brug for pauser, og dem har du, Anette, ikke haft mange af siden maj måned.
    Summa summarum: Jeg håber, at alt er vel hos dig og din familie, og at der om ikke så lang tid kommer lidt juleinspiration. Jeg savner dine inputs!
    God november måned.
    Venlig hilsen Bodil.

    SvarSlet