Overnatning / Glamping

onsdag den 4. juli 2018

Sommerfest i Fru Pedersens have.

I fredags holdt vi sommerfest her i haven. En dejlig tilbagevendende begivenhed, som jeg elsker. En rigtig dejlig dag, som vi havde glædet os til, hvor vi får set vores havevenner, hygget og snakket. Desværre var det ikke alle der kunne, de var savnet, men vi andre storhyggede.

De små borde var dækket på terrassen, vejret viste sig fra sin allersmukkeste side.



Bordpynten var havre, sat i forskellige gamle glasflasker, enkelt og sommerligt.




Til en rigtig sommerfest hører kage pyntet med frugt. Der var også brød, ost, pålæg og syltetøj, og rabarbertærte med cremefraice.


Der blev snakket, grinet og hygget ved de små borde.




2 som syntes det tog lidt for lang tid at drikke kaffe, fordrev tiden med en lille film. Men så fik de også travlt. Der blev både samlet æg, plukket bær, gynget og snakket med gæsterne.



Både før og efter kaffen var der inspektion af haven. Der blev hygget rundt omkring, de forskellige siddepladser afprøvet.


Et sted i haven var særlig populær, det var ved morellerne. De giver helt vildt i år, og smager så dejligt.


Charlotte fra Hos Villa Fryd, mente at hun bestemt havde spist flest, men det er jeg nu ikke sikker på :-) 


Dagen sluttede med aftensmad på terrassen, efterfulgt af kaffe og chokolade.

En helt fantastisk dejlig dag, som jeg vil mindes med glæde. Tak til alle jer der tog turen hertil og var med til at gøre dagen uforglemmelig.

Du kan se et dejlig indlæg om dagen HER fra Hos Villa Fryd.
Du kan også se et rigtig fint indlæg HER fra Frk Hall.

10 kommentarer:

  1. Kære Anette
    Tusind tak endnu engang for en fantastisk dejlig dag. Og tak for at dele ;)
    Ønsker dig og John en smuk sommerdag.

    Kærlig hilsen
    Lone

    SvarSlet
  2. Åh det ser skønt ud! Suk - at man ikke kan være 2 steder på én gang!

    SvarSlet
  3. Sikke en dag Anette. Det var helt fantastisk og jeg stornød det virkelig.
    Så søde gæster du havde inviteret og så skøn en vært du er og John også. Det er virkelig meget længe siden jeg har hygget mig sådan. Grinet så meget og spist så mange moreller :))))))

    Knus og tak for en skøn fest
    Charlotte

    SvarSlet
  4. Kære Anette hvor kan man få de små yndige alfer du ar i din have .Den er så smukt pyntet.Knus Jette

    SvarSlet
  5. Suuuk. Jeg ville så gerne have været der! Nu må jeg nyde billederne :-) Godt at høre I havde en dejlig dag!
    Kærlig hilsen Nana

    SvarSlet
  6. Kære Anette
    Tusind tak for en rigtig dejlig og hyggelig dag i dit og Johns paradis.
    Smukt vejr, søde og rare mennesker I have inviteret, et dejligt kaffebord ligeså dejlig aftensmad og ej forglemme et virkelig smukt paradis at begive sig rundt i, med mange indtryk. Kan kun sige det var køreturen værd.
    Endnu engang tusind tak for jeres gæstfrihed og at vi måtte være med.
    Knus herfra det midtfynske, Pia

    Knus til alle jer der var med og tak for en dejlig dag

    SvarSlet
  7. Kære Anette
    Jeg ELSKER at se og høre i havde en fantastisk dag, og den kage ser altså for LÆKKER ud, savl;-)
    Åhh hvor ville jeg gerne have været hos jer, ville så gerne have mødt jer alle igen, og set de nye tiltag i haven, måske senere på året, må se tiden an.
    Jeg fik dog de lækreste kirsebær, også friske fra træet;-)
    I ønskes den dejligste sommer
    KNUS Anette

    SvarSlet
  8. Åhh, hvor har I haft en dejlig dag - det er helt tydeligt:-)

    SvarSlet
  9. Kære Anette og John.
    Et meget forsinket tusind tak for en vidunderlig dag. Vejret var jo helt fantastisk og det var Jeres gæster også. I er et meget dejligt par at besøge og jeg nød det i stor stil.
    Også tak til Signe, Merle og Alma, fordi de kom og var med til at gøre dagen dejlig.
    Jeg ønsker Jer uendeligt mange dejlige år på gården. Kunne tiden bare stå stille...…
    Kærlige tanker fra Eliane

    SvarSlet
  10. Ja det er da vist på tide at vi herfra sender en kæmpe tak for sidst til jer og jeres gæster. Det var en fantastik dag som bliver gemt i hjertets skatkammer. Kunne godt lige tænke mig en tur med de hvide damer ned og smager på kirsebærene. Hygge herfra og tak fra Gert og mig.

    SvarSlet