Overnatning / Glamping

torsdag den 26. april 2018

DIY betonkrukker.

Hjemmestøbt krukke.



Det ser lidt storm P agtigt ud. Den nederste grønne form, er en gammel ampel jeg har fundet. Den er gjort grundigt ren for kalkaflejringer. Indeni har jeg brugt en anden ampelpotte, som var lidt mindre i diameter. Den inderste hvide potte er fyldt med sand, for at gøre den tung, så betonen ikke skubber den op. Det var dog ikke helt nok, så derfor et par ekstra krukker ovenpå som tyngde.


Sådan gør du :
Find de forme du skal bruge, tjek at der er plads til minimum 2 cm beton hele vejen rundt. Smør formene med madolie. Den nederste form indvendigt og den inderste form udvendigt.

Bland beton af 1 del cement og 3 dele støbesand + vand til en lind konsistens. Eller du kan købe en spand klar til brug beton HER hos Kreativ beton, der også forhandler forskellige forme til beton.

Hæld betonen i den nederste form, ca. halv fuld, og pres den mindre form derned i. Den mindre form, skal fyldes med sand, og måske skal du stille noget tungt ovenpå, så den inderste form bliver hvor du gerne vil have den.

Når betonen er hældt i formen, skal der vibreres godt, så der ikke kommer for mange luftbobler.

Vent nu 4-5 dage, tag sandet af den inderste potte og lirk den inderste potte op. Sidder den fast, kan du enten lade den sidde, og skære det der rager op over betonens kant væk, eller ødelægge den inderste form for at få den op. Jeg havde ikke problemer med at få den op. Derefter vender du den nederste form på hovedet og banker forsigtigt på potten, så glider din nye betonkrukke ud. Jeg har ikke lavet huller i bunden af krukken, men hvis man gerne vil have det, kan de bores efterfølgende med et betonbor.

Derefter kan du tilplante din nye krukke, eller fylde den med æbler eller andet, der fryder øjet.


Sådan ser krukken ud, da den kom ud af den grønne ampelpotte. Fin og rustik, tilplantet med hornvioler.


Betonkrukken er nu en del af et stilleben med andre krukker og ting på et lille bord, ved vores indgang.


Den store kogle er også støbt i beton, den har jeg ikke støbt selv.

Et andet eksempel på en krukke jeg har støbt i en plastpotte.


God fornøjelse, hvis du skulle have fået lyst til at støbe dine egne krukker til haven.

6 kommentarer:

  1. Tack för tipset! Väldigt snygg kruka. Får fundera på och tänka formar när jag tittar mig runt. Skulle gärna testa att göra några krukor.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
  2. Sikke en flot krukke du har lavet. Du er så god til det med beton.
    Ønsker dig og John en smuk Store Bededag

    Kærlig hilsen
    Lone

    SvarSlet
  3. Sååå fine krukker du har laget :) slike fikk jeg lyst til å lage,men må nok på gjengruken først for å se om jeg kan finne noen lignende plastampelkrukker.
    Har tidligere laget både sopper og julekuler etter inspirasjon fra deg.
    Ha en riktig god dag :)
    vh Elisabeth

    SvarSlet
  4. Megaflotte :-) Har du nogen erfaring med at støbe store MASSIVE former? Jeg tænker på store kugler, kasser og lignende. Mit gæt er at man kan og at det bare skal tørre meget længere, men måske jeg overser noget.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Nej det har jeg ikke, men tror ikke det skal tørre længere. Et betongulv kan man jo gå på dagen efter det er støbt.

      Slet
    2. Tak. Jeg må altså prøve en dag. Det, du laver, ser så flot ud.

      Slet