Bed & Breakfast

lørdag den 27. august 2016

Dahliafest + en ny skønhed.

Bedet med dahlia, eller georginer bugner og er et sandt festfyrværkeri af farver og former. I baggrunden ses solsikkerne. Der er rigeligt til både buketter og som flydende hoveder i baljer og fade.



En tidlig forårsdag kom en ældre mand og hans kone kørende hertil i deres bil, de boede ikke lige i nærheden, men havde haft et ærinde, så de havde lagt vejen forbi. De havde set mig i fjernsynet, og manden havde bemærket at der var en helt særlig georgin jeg ikke havde, så den synes han jeg skulle have. Han overrakte mig en gammel bærepose med en stor georginknold, han havde aldrig set den andre steder end hos sig selv. En pose med frø var der også, og en speciel kugle som han havde opdaget var fortrinelig, monteret på en malerulle, til at trykke såriller sammen med. Jeg takkede for de fine gaver, og knolden blev delt i 2 og plantet sammen med de andre georginer. Hvor har jeg gået og været spændt på, hvordan disse blomster mon så ud. Spændingen er udløst, resultatet ses herunder. En meget fin og enkel rød blomst med gul midte. 
For mig en helt særlig georgin, fra den gamle gavmilde haveglade mand, som jeg sender en tanke, hver gang jeg går forbi eller plukker af blomsterne. 

 Planter er meget gavmild med de fine røde blomster.


6 kommentarer:

  1. Den har jeg heller aldrig set før. Forstår godt din glæde over den. Og hvor er dit georginebed da flot 😃

    SvarSlet
  2. Hvor er det en dejligt glad georgine - og hvor var det sødt af dem. Jeg nyder også georginerne i fulde drag lige nu. Håber på et langt og lunt efteår, så vi kan plukke i mange uger endnu.
    Kh, Karen

    SvarSlet
  3. Kære Anette. Hvor er det skønne billeder af dine dahlia. Den er da ganske sjælden og særlig smuk, den dahlia du har fået. Endelig er det også lykkedes mig, at få mine dahlia til at blomstre i et væld, så her plukkes også. Det er sensommer blomstervitaminer :-) Kærligst Merete

    SvarSlet
  4. Sikke en dejlig gave - og sikke nogle dejlige og betænksomme mennesker.
    Den nye i din samling er rigtig fin og jeg forestiller mig at den vil gøre sig godt i dine dekorationer og opstillinger.
    Smukt ser det ud dit bed - du er en heldig kvinde.
    KNUS

    SvarSlet
  5. Hej Anette.Hvor ser det bare fantastisk ud med alle desmukke dahlia og solsikke.
    Og er en skøn gave du fik.Den er bare så fin din nye dahlia.
    Synes næsten du skal se mit forrige indlæg fra Sofienholm med alle de smukke dahlia jeg viser derfra.
    Har selv stor succes mad alle mine i år.
    Rigtig god søndag aften knus Jette

    SvarSlet
  6. Hej Anette. Dit dahliabed er helt overdådig og alle solsikkerne ser også bare godt ud. Hvor er det en fantastisk historie med manden og knoldene. Jeg kan godt forstå, at du er taknemmelig. Det er nogle gange, at det uventede varmer mest. Jeg tror, han har stor respekt for din kunnen med blomster og haven - ligesom os andre.

    SvarSlet