Overnatning / Glamping

fredag den 25. december 2015

En rigtig dejlig juleaften.

For første gang i mange år var vi ikke hjemme juleaften. Vi var hos vores ældste datter Signe og svigersøn Claus, Merle og Alma. Begge pigernes oldemødre og oldefaren var der, morbror Thomas og bedsteforældrene ( John og mig), vi manglede dog moster Matilde og onkel Jakob, de var hos Jakobs bror. Det var lidt mærkeligt, for det var første gang Matilde ikke var sammen med os hele aftenen, dog kom hun og Jakob forbi sidst på aftenen.

Merle hjalp sin far og morbror Thomas med at bære gaverne ind under træet.


Med huset fuld af gæster er det ingen sag at få tiden til at gå. Bedstefar og Alma kørte med gåvognen.



På legeværelset havde Merle skruet op for Tante Andante på cd afspilleren, så der blev danset og rokket, Merle havde pyntet sig selv og morbror Thomas med fine pandebånd.


Imens der blev rokket igennem på legeværelset var der andre der passede gryderne på komfuret. John og de 2 oldemødre.


Signe havde stegt vores moskusænder om formiddagen, så de skulle blot varmes. De smagte helt fantastisk godt. 


Juletræet med sin pynt.


Selveste julemanden kom på besøg.


Merle fik sit højeste ønske opfyldt, et lyserødt klaver.


Det blev straks taget i brug, og Merle gav mange numre i løbet af aftenen.


Merle elsker sang og musik.


Alma fik dukke og dukkevogn. Dukken havde en af Alma små babysutter i munden, den prøvede Alma straks, men den var lidt lille.


En rigtig dejlig og hyggelig juleaften med familien, som vi alle nød.

2 kommentarer:

  1. Kære John, Anette og familie. Det glæder os, at I havde en dejlig Juleaften. Det havde vi også, men på grund af Johns smerter, måtte vi undvære familien. John har af samme grund aflyst sin fødselsdag, men vi hygger os meget i et roligt tempo.
    De kærligste hilsner til hele familien fra John og Eliane

    SvarSlet
  2. Kære Anette.
    Sikke dog en skøn og varm fortællen og så er det ikke engang et eventyr men en sand historie om dig og familien.
    Kan fornemme glæden og varmen ved jeres juleaften.

    Rigtig glædelig 2. juledag til dig og dine

    Charlotte

    SvarSlet