Overnatning / Glamping

mandag den 4. august 2014

Retro PUCH.

Der er andre i familien der holder af nostalgi. Yngste svigersøn, har lige sat en gammel PUCH i stand. Han har været på sommerferie med en flok drengevenner, hvor de alle kørte på retro knallerter. Alle med gamle ølkasser på bagagebageren og æggeskals hjælme. En sjov ide, de fleste er midt i 20erne og har biler. Men denne ide med knallertferie fik rigtigt drengedrømmene op i dem. De har hygget sig i flere måneder, med at istandsætte og finde det helt rigtige udstyr. 
De havde en supergod ferie og afsluttede på Skalstrup Kræmmermarked, med at køre ind på pladsen i samlet trop, til stor glæde for kræmmere og tilskuerer. Dagen sluttede med fællesspisning med helstegt pattegris. Knallerterne stod linet op uden for festteltet, til stor glæde for alle drengerøve og piger.



5 kommentarer:

  1. Sjovt med de gamle knallerter. En af mine drenge har også en gammel Puch - og en Yamaha.. Han er MEGET glad for dem begge. Knallertkørekortet mangler dog stadig, så han kører kun på dem hjemme...
    Hernede er det dog gamle Arla mælkekasser der er bag på....

    I øvrig - tak for det fine indlæg om vores besøg.... Og endnu engang tak for sidst...

    SvarSlet
  2. Hvor er den fin - jeg kan lige forestille mig hvilken fantastisk "drenge" ferie de har haft :-)

    SvarSlet
  3. Hvor herligt, det syn gad jeg godt have set, tror også jeg havde smilet, og hvor er den flot.
    Har faktisk en lille historie, min far samler gamle knallerter, og en dag kom der en far med en datter, som skulle have en knallert, og hun ville have sådan en veteran en, mine forældre var noget overraskede, og syntes det var synd for hende;-)

    SvarSlet
  4. Hej Anette min søn var også med på turen med min gamle røde Ciao , som var taget frem fra skuret hvor den stod ved siden af fugle volieren så den var fuld af fjer og skidt .

    SvarSlet
  5. Hi hi en af vores gode venner kører også Puch med en flok andre gutter☺ men her er det også en mælkekasse der er bag på..

    SvarSlet