Overnatning / Glamping

tirsdag den 13. juni 2017

Vind billetter til Cph Garden.

Sponsoreret indlæg.

 Er der nogen af jer der læser med her på bloggen der har lyst at komme til Cph garden, kan i vinde 2 billeter. Haveselskabet afholder for første gang et kæmpe haveshow, med alt til haven, der er showhaver, udstillingshaver, foredrag, samt alt hvad havehjertet begærer. Jeg er sikker på det bliver et brag af en havefest.
Du kan se programmet HER

Foto Ann Malmgren
Du kan være med i konkurencen om de 2 billetter her på bloggen. Du skal bare skrive dit navn og emailadresse i en kommentar herunder.
Kommentaren kan se sådan her ud, har du ikke en googlekonto, så kommenter som anonym.


Jeg trækker lod d. 15 juni om aftenen. Vinderen offentliggøres her på bloggen og får en mail.


Jeg glæder mig specielt til at se showhaverne, og alle de dejlige havevenner der helt sikkert besøger Cph garden.


søndag den 11. juni 2017

Bagerbutik i det lille legehus.

Der er blevet bagerbutik i det lille legehus i år. Fine kager sælges. Alma og Merle skiftes til at købe og sælge. De købte kager tages med over i det store legehus, hvor der dækkes kaffebord, hvis ikke vejret er så godt at gæsterne kan sidde udendørs ved havebordet.

Den lille bagerbutik er der megen leg i. Kagerne er bedstemors betonkager, som er malet brune.


Her er en lille video fra bagerbutikken i Fru Pedersens have.

                 

Når vi er færdige med at lege bagerbutik og drikke kaffe, er det dejligt med en gyngetur.

Sæbeboblerne er igen fundet frem. Der er noget magisk over sæbebobler der flyver i luften og pludselig er de væk.


En dejlig søndag er slut. I morgen starter en ny og spændende uge. 

lørdag den 10. juni 2017

Stilleben og ny trillebør.

Jeg elsker at lave stilleben i haven, og et nyt er lavet på et af de små haveborde. Centrum i opstillingen er et par træsøjler, de er så fine og kan bruges både ude og inde. Jeg kan godt lide pynt der kan bruges på forskellig måde. Træsøjlerne er fra Karsten Andersen, Bolig og blomster i Lemvig.


                      Alting er så fint og frodigt grønt lige nu.


Vi har fået ny trillebør, en gave fra en af vores venner. En meget flot gammel en af slagsen, i den skønneste farve. Den skal fyldes med blomster og gode sager.

Min mand, havemand og altmuligmand Hr Pedersen, tror han er glad for at trillebøren kun skal bruges til dekoration. Hr Pedersen har til dagligt fuldtidsjob i entreprenørbranchen, 45 ha jord han dyrker i sin fritid, og så er han frivillig i Fru Pedersens have.


Der er travlhed her i haven. I går blev jeg færdig med at plante sommerblomster i krukker, nu står de på møddingspladsen og skal lige vokse lidt til, så skal de bruges i forskellige stilleben/opstillinger rundt omkring i haven.
I dag er der gjort rent i nogle af skurene, eftermiddagen gik med åben have og glade havegæster, og så blev hele køkkenhaven luget her til aften, der er så fint i køkkenhaven nu med de revne gange og de små fine grøntsager/blomster i rækkerne.
Det er en fantastisk årtid lige nu, der sker så meget alle steder i haven. Selv om her er travlt, husker vi at nyde det.
Håber i også nyder jeres forsommer :-) 

torsdag den 8. juni 2017

Fe og engle i luften.

Den lille fe der sidder på kanten af et fuglebad, er vist mit yndlingsfuglebad. Hun får altid smilet frem, og har næsten altid en blomst i vandet. Hun er omgivet af blomster og grønt og lever i sin egen lille verden.



En af selskabsplanterne er den fine og yndige plante Engle i luften. De små blade minder om engle. Det er en variant af planten pletter i luften, som jeg har i flere krukker og baljer i haven. De klarer sig meget bedre udendørs, synes jeg. De kommer fint igen efter vinteren.


Den småblomstrede syren er lige begyndt at blomstre og den er så fin i farven til hornviolerne og rhododendronblomsten. Jeg nyder de forskellige stilleben i haven.


onsdag den 7. juni 2017

Syrenfest.

Lige nu er der syrenfest, synes aldrig der har været så mange blomster som i år. Det læhegn der afslutter haven mod syd, er fyldt med syrener og hvidtjørn, der begge blomstrer om kap lige nu. 


Syrenblomster og bølgende kornmarker, så er det ved at være sommer i Danmark.

Jeg elsker duften af syrener. 


Læhegnet er aller smukkest lige nu. Hybenroserne har lige startet deres blomstring og bidrager til den berusende duft.


tirsdag den 6. juni 2017

Brunch i Fru Pedersens have.

Så har vi haft det første af ialt 3 arrangementer med brunch i Fru Pedersens have. Første arrangement foregik d. 5 juni. Synes lige i skal se hvad gæsterne blev forkælet med. Brunchen var 
lavet af Hanne Mette fra Smag og sans i Vemb kultur og forsamlingshus.



Brunchen var tallerkenanrettet.


Brød, juice, smoties og hjemmelavet nutella kunne hentes på ta selv bordet.


Smoties og hjemmelavet nutella i små søde glas med patentlåg.


Lækkert hjemmebagt langtidshævet brød.


Lækkerierne bestod af.
Almindelige pandekager med frugt i sæson.
Jordbær – banan smuthis 
Spinat tærter med valnødder og norsk vildt laks røget.
Sarrano skinke - Sorriso – Røget lammelår m/ forårsløg.
Kylling leverpate med syltede rødløg.
Nye kartofler med citron fløde – grillet selleri i skiver.
Bagte rabarber med vanilje og sort peber samt brieost.
Hjemmelavet Nutella

Frisk presset æblejuice.
Brød:
Langtidshævet brød
Birkes
Rugbrød.
Smør


Det var superlækkert og velsmagende. Skulle du få lyst til en Søndagsbrunch i Fru Pedersens have, er der brunch igen disse 2 datoer d. 9 juli og d. 13 august. Billetter kan købes HER

Efter brunchen var der havevandring.
En vellykket og dejlig oplevelse.

De 2 kvinder bag arrangementet.


mandag den 5. juni 2017

Hvide strejf.

I den hvide have er der ikke så mange stauder der blomstrer lige nu, mest er det strejf af hvidt rundt omkring. Men der er møbler, og et fuglefoderhus der understreger den hvide stemning. I krukkerne er der meget hvidt, så det understreger og hjælper med at gøre den hvide have hvid.


Hængekøjen og den hvide bænk udenfor den hvide have forstærker fornemmelsen af hvid have i alt det grønne. Der er en smuk spejlingseffekt i spejlbassinet.


Der er mange hvide natvioler, der sørger for en fantastisk dejlig duft, specielt om aftenen.


Om ikke så længe kommer liljerne i blomst og så bliver der for alvor hvidt. I år har været det nemmeste år indtil nu, hvad angår liljebiller, jeg har kun fundet 2 stk, og liljerne er så fine i løvet uden gnav.


Op af lysthuset vokser en rosa Helena, den er så fyldt med knopper, så det bliver en eventyrlig fest når alle de små roser sender deres duft ud i den hvide have.


Det hvide foderhus får lov at hænge året rundt, selv om jeg ikke fodrer om sommeren, for det er så fint og dekorativt. Stauden med de hvide skærmblomster er en havekørvel. Både blade og frø kan bruges i madlavningen. Bladene er desuden gode i buketter.


Det gamle staldvindue har engang været hvidt, hvilket stadig kan anes. De små planter i potterne er lewisia.


Natviolerne, eller hesperis som de også hedder, udsender den herligste duft. Blomsterne minder om floks. Natviolerne er to-årige sommerblomster, som flittigt selvsår sig, når først man har dem i haven. 
Natviolens blomster er spiselige, enten som de er, eller kandiserede.

Krukkerne i den hvide have, som jeg viste for nogle dage siden.


Det var lidt fra den hvide have, her på pinsens sidste dag. Vi har haft en dejlig pinse med fest, gæster i haven og brunch. I morgen starter en ny og spændende uge.

søndag den 4. juni 2017

Barnedåb med overraskelse.

I dag har vi været til barnedåb hos børnenes ældste fætter og hans kæreste. De havde fået den yndigste lille datter som skulle døbes og have navn. Navnet havde været hemmeligholdt, så alle var spændte, hun fik det fine navn Sophia, som lige passede til hende.

Efter dåben blev hendes forældre viet, det var den helt store overraskelse for gæsterne, kun de allernærmeste vidste det på forhånd.

Efter lækker forret og hovedret, var der det helt store kagebord. Brudens far er bager, så det var virkeligt kræs.

En bryllupskage manglede heller ikke, her er det Merle der beundrer den smukke kage.


Fine detaljer på kagen.


En kage til dåbsbarnet var der også. Det var hendes morfar der havde bagt og den sidste detalje med navnet kom på under festen.


Det var en helt fantastisk dejlig dag.
Resten af billederne fra dagen er private :-)

Haven herhjemme blev passet af min veninde, så gæsterne led ingen nød, hun sørgede for både kaffe, kager, og snak. 



lørdag den 3. juni 2017

Sommerblomster og pinsepiger.

Jeg skal i gang med at plante sommerblomster i krukker, de står og venter på krukker og frisk plantejord. Alma og Merle har studeret dem og undersøgt om de dufter.


Der er til rigtig mange krukker og baljer og måske lidt til huller i bedene. Der bliver til mange spændende opstillinger med krukker, hvor der kan leges med farver og former.


Alma skubber Merle i hængekøjen, i det dejlige vejr.


 Efter stormen forleden er der ryddet op og haven ser igen frodig og indbydende ud. 


         Vil ønske jer alle en rigtig god pinse.

torsdag den 1. juni 2017

Krukkerne i den hvide have.

Krukkerne i den hvide have er plantet til med sommerblomster med hvide blomster, græsser og gråløvede heliocrysum. Jeg synes gråt og hvidt er så smukt og elegant sammen.

Beton og zink krukker er diskrete, men alligevel meget flotte og stemningsfulde. En enkelt ternet krukke giver lidt liv til samlingen. 


Hornviolerne har gjort det godt, de er så blomsterrige.


Jeg har stillet en bænk bagerst, så nogle af krukkerne kommer lidt op i højden. Den hvide vandkande ligner en madamblå kaffekande, den hedder Lungo, den fås HER



Inde i jernlysthuset er der krukker på bordene.



Det dejlige ved krukker i opstillinger er for mig, at hvis en krukke bliver kedelig, kan den nemt fjernes og erstattes af en anden, så helheden altid ser frisk og indbydende ud.

Natviolerne bidrager med en rigtig dejlig duft.