Bed & Breakfast

mandag den 31. december 2012

Godt Nytår

                 Mit  haveår  2012.
 



Havde enormt mange fugleunger i haven, der var reder alle vegne, udover i redekasserne.









Inden vi får set os om, starter det hele forfra, og ih hvor jeg glæder mig.

Ønsker jer alle et rigtig godt og lykkebringende nytår.

søndag den 30. december 2012

Betonkager og påskeæg


 




















Har i dag lavet kager og påskeæg i beton. Min mand havde lige gang i noget beton, så det var nemt lige at fylde formene op. Alle kageforme er smurt indvendigt med madolie. Papåskeæggene er foret med et lag husholdningsfilm. Nu er det så bare at vente på at det bliver tørt, så de kan komme ud af formene, det er altid spændende om det bliver som man havde tænkt. Alle betontingene skal bruges som pynt i forårshaven.
Kageformene er iøvrigt de samme som jeg lavede islygter i til jul.

lørdag den 29. december 2012

Loppemarked


Kom lige forbi et lokalt loppemarked i dag, som ellers fuldstændigt var forbigået min opmærksomhed :-)
Købte det fine spejl og de 2 vinballoner til den nette sum af 100kr ialt og det var uden at prutte om prisen. Da jeg var kørt derfra fortrød jeg at jeg ikke også havde købt de 2 mælke transportspande, der var pris på til 75 kr. pr. stk. Så på hjemvejen kørte jeg ind forbi igen, og de stod der sørme stadigvæk :-) sagde til den rare mand at jeg gerne ville købe dem begge to, jamen så måtte jeg få dem for 100 kr tilsammen. Jeg kan rigtig godt lide at pynte med sådanne gamle ting i min have, og med de 2 tønder land jeg har, er der jo god plads til diverse fund :-) Spejlet tror jeg skal bruges i skurvognen, når den er færdig.
                                                                 *Elsker loppefund*

fredag den 28. december 2012

Projekt Skurvogn



Vi er igang med at bygge en skurvogn op fra bunden af. Med jernskelet, stolper, brædder og plader. Vi startede i marts og kom cirka så langt som i kan se på billederne her, dog var loftet næsten færdigt indvendigt. Så hold vi pause på projektet og startede så igen 2 juledag med at færdiggøre loftet, der er sat vinduer i og i dag kom døren i.. Jeg havde dog glemt mit kamera , så det kommer senere.
Når skurvognen er færdig skal den stå i haven og bruges som et havehus :-)

torsdag den 27. december 2012

Aftenstemning med julelys

 Lige siden vi byggede denne kvist for 22 år siden, har der hver jul været en granguirlande og en lyskæde på gelænderet.
 Lysthuset i jern, med lysslanger rundt i de buede åbninger, Hvis man ser godt efter kan man se grangrene på tag og sider.
 2 af mine Claus Dalby stativer er beklædt med grangrene og så er der snoet en lyskæde om.
 Eventyrjuletræerne foran køkkendøren med lys i.
Den overdækkede terasse ved vores indgang har fået et stor stykke rionet i loftet. Jeg har lavet en stor stjerne af lavgrene på midten og så grangrene ovenpå og udenom. Lysene er et net. I baggrunden 2 jernstativer beklædt med mos og lyskæder. Det var noget af den lysstemning der er i haven om aftenen. Billederne er ikke af bedste kvalitet, men man kan dog se lysene :-)

onsdag den 26. december 2012

Alternativ julebuket


Jeg får hver år en julebuket af min mand og børn. I år var den ret alternativ, men ikke mindre velkommen. Den består af en stor fransk lilje med et rusten udseende og så med noget grenpynt. Den er jeg virkelig glad for, den skal helt sikkert bruges i have efter jul. Den vil passe så flot sammen med nogle af mine jernurner.

 Her et par billeder fra vores julebord.
Der er dækket op med juletallerkner, som jeg har haft siden jeg var helt ung, svigermors gamle stofservietter, servietringe med monogram (som min mor broderede til vores sølvbryllup i marts) Der er hvide hyacinter i henkogningsglas og midt på bordet en kurv med kogler og div. kugler.

Vi har haft en dejlig juleaften med vores 3 børn. Lækker julemad  og skønne gaver. Total afslafning 1. juledag og i dag har vi bygget på skurvogn. Den kommer i helt sikkert til at høre mere om senere :-)

mandag den 24. december 2012

Juletræet med sin pynt

 

Vores juletræ har vi altid i stuen på loftet.
Det er pyntet med engle og stjerner i det fineste broderi. Det er nogle min mor har lavet. Ellers er det glaskugler og andet pynt i glas.
Ønsker hermed jer alle en rigtig dejlig juleaften.

lørdag den 22. december 2012

Konfekt





   
Så er der lavet konfekt til vores julegæster. Ene gode råvarer, så det er blevet godt.
Der er lavet:
  • stænger med svesker, mandel, honning og cognacfyld, overtrukket med chokolade og mandelsnitter
  • Små bounty barer, kokos og kondenseret mælk med chokoladeovertræk
  • marsipan-nougat hjerter med chokoladeovertræk
  • marsipan-nougat-blå gajol kugler, rullet i lakridspulver
  • harlekinsnitter, marsipan-nougat med chokoladeovertræk med mandel
  • marsipan-nougatkugler med chokoladeovertræk og krymmet
  • chokolade med mandel i den gamle chokoladeform
I morgen står den på pyntning af juletræ, der skal bages æbleskiver til aftenens gæster. Vi har en gammel tradition med julegavebytning, gløg og æbleskiver lillejuleaften.

fredag den 21. december 2012

Julehilsen


Kære alle jer der kigger med her på Fru Pedersens have blog. Jeg vil gerne ønske jer en rigtig glædelig jul og et godt og lykkeligt nytår. Jeg lavede min blog sidst i september, og jeg er meget glad for den, det var noget jeg længe havde ønsket mig. Men som med næsten alle andre ting i livet, er man jo sin egen lykkes
 smed, og så må man jo hoppe ud i det og prøve om det så er så fantastisk som man nu havde troet det ville være. Og det har været fantastisk spændende, det er så dejligt at dele, og alle kommentarer er højt skattet. Det med kommentarene var jeg ikke selv god til inden jeg fik bloggen, men nu ved jeg hvor dejligt det er med kommentarer på det man viser og deler. Så det er jeg blevet bedre til og håber at jeg næste år vil blive endnu bedre :-) En anden ting jeg ønsker mig til næste år er at møde nogle af de søde bloggere som jeg kigger ind hos og får ideer og inspiration fra. Så jeg skal helt sikkert til blogtræf.
Kan se rundt om i blogland at det bliver en fantastisk jul i alle hjem, der oser af julestemning, hjemmebag og godt humør. Tror helt sikkert at det samme gælder hos alle dem der ikke har en blog men læser/kigger med i blogland, for man kan da kun blive inspireret og glad i låget af alle de flotte fotos og gode indlæg.
Mange kærlige julehilsner
fra Fru Pedersen :-)

torsdag den 20. december 2012

Julemandens natlogi






















Ja det er her julemanden tar et hvil når han er på  tur, man kan se det på aftrykket i sengen og puderne, når han har været her :-) Rissengrøden er spist og nissseøllet drukket.
Det er dejligt at der er andre end os selv der nyder godt af soveskurret.

onsdag den 19. december 2012

Pletter i luften

 Der ligger en lille lyskæde over dekorationer på bordet og ned over opstillingen på stolen.

Er de julede ? naa det er de vist ikke, men sammen med lavgrene og andet grønt går det fint. Indenfor kan jeg slå pletter i luften ihjel i løbet af ret kort tid, men ude i det fri gror de rigtig godt. Køvte dem i foråret og brigte dem som udplantningsplanter i krukker og zinkbaljer. Flere har fortalt mig at de kan overvintre ude i milde vintre, det bliver spændende at se :-) Ellers skal jeg da helt sikkert have nogle nye til foråret, for de har været så skønne og dekorative. De 2 jernurner har jeg været heldig at købe brugt, og det er nogle af mine foretrukne, de vælter aldrig, selv om det blæser aldrig så meget.

tirsdag den 18. december 2012

Fuglebur

Jeg har indtil flere fuglebure, som jeg bruger til dekorative formål. De er så fine med lidt pynt og grønt i, alt efter årstid. Her står buret på hjørnet af skrivebordet i spisestuen. Det har fået selskab af en stor glasklokke og en dåse (der indeholder servietringe, med monogram) samt en hyacint. Disse ting tilsammen giver en dejlig stemning af jul, selv om de bliver brugt hele året.
 Det lille tobaksskab købte vi da jeg var 18 år gammel, det har hængt i vores stue siden, dog er det blevet malet, og lågen taget af.
Skrivebordet fulgte med gården, da vi købte den. Det blev straks afsyret, sådan var næsten alle vores møbler dengang. For 7 år siden da stuerne blev gjort istand, bestemte jeg at møblerne først måtte komme tilbage i stuerne, når de var blevet malet. Det har jeg bestemt ikke fortrudt, jeg er meget glad for det lyse look.

mandag den 17. december 2012

Knagerække




Et af mine absolutte favorit møbler er knagerækker med hylde over. Jeg bruger dem meget istedet for malerier og billeder. Grunden til at jeg er så vilde med dem er nok at der kan være utrolig meget pynt på :-)
og det kan varieres i en uendelighed. Den brune knage her hænger i vores gang, der hvor man kommer ind i huset fra vindfanget af. Under knagerakken står en gammel bænk, ved siden af et rundt bord og en stol. Det er rart at der lige er et par siddepladser inden for døren, både til at sidde på og stille tasker og poser på. På bordet er der en af mine rustikke juledekorationer i en opsats, sammen med henkogningsglas med diverse lys i. Har i dag været i haven og gøre rent efter de storskidende solsorte. Det så meget lidt pænt ud nu da sneen er væk. Så frem med kost og trillebør, skovl og løvrive. Alle fliser blev fejet, bordene tørret af og gruset revet i gårdspladsen, og ih hvor det pyntede. Vi har haft en del storm så der var både grene og blade overalt. Men nu er der klar til jul. Fik også lige sat et par nyindkøbte tazetter ud på havebordet udenfor vindfanget, så nu er der klar til julegæster, med mindre vejret går amok igen :-)