Overnatning / Glamping

onsdag den 28. juni 2017

Inspirationstur i det Københavnske.

Da vi i sidste uge tilbragte 1½ dag i København nåede vi en hel masse. Vi tog toget fra Holstebro kl. 12.20 tirsdag og var på hovedbanegården kl. 16.05. Det var lige i passende tid til et besøg på La Glace, hvor vi fik te/kaffe og lagkage.

Ved mange af spisestederne og cafferne var der fint og indbydende pyntet op udenfor.


Hr. Pedersenen klar til smage på sin lagkage.


Selv om der ikke var megen plads, var opfindsomheden stor, prøv bare at se de halverede bord/bænkesæt.


Et andet sted var det smukke kurveborde på hjul med planter der bød velkommen. Flere steder var der brugt krydderurter.


Efter besøg i La Glace og travetur i nogle af de små gader, gik vi i tivoli. Det var for at se på haverne, det er mange år siden vi sidst har været der, så der var sket rigtig meget nyt. 

Blandt andet et rigtig fint hønsehus, hvor der boede de smukkeste høns.


Der var mange prydløg, gigantstore, de var brugt i både krukker og bede.


Det jeg var mest vild med, var det nye orangeri, som lagde i en urtehave med urter i højbede.


Smukt indrettet, med masser af grønt, og naturmaterialer.


Ved højbedene var der en meget flot pergola, og et stativ til blomsterkarsen.


På restauranten ved siden af, voksede der planter på væggene. Meget frodigt og fint.


Hele herligheden var fint rammed ind af et flot hegn.


Tirsdag aften sluttede af med et besøg på Nyhavn, hvor vi fik sen aftensmad på terrassen ved en af de små restauranter. Vores hotel lagde i Borgergade, og da vi kom dertil og skulle i seng, havde vi gået 22.600 skridt. Hold da op hvor var vores ben og fødder ømme, det må være af de hårde belægninger der er overalt derovre.

Onsdag morgen drak vi kaffe i Kongens have, og blev hentet ved vores hotel kl. 10 af en af vores gode venner. Hun havde budt på frokost i sin kolonihave. Og sikke en kolonihave, jeg var helt solgt, smukke roser og den helt rigtige kolonihavestemning både inde og ude. Jeg har over 100 roser herhjemme i haven, men de står sådan lidt rundt omkring. Jeg fik sådan en lyst til flere roser, hvor der skal være mange sammen, så der opstår lidt rosenhavestemning. Så nu spekulere jeg over hvor den mon kan blive i min have :-)

Mine fødder var så ømme og tykke at de fine sko der passede til tøjet måtte i rygsækken igen, godt jeg havde de gamle slidte med  :-)


Sådan et kastaniehegn med smukke roser er et rent drømmesyn, for slet ikke at tale om den helt vidunderlige duft.


Efter lækker frokost på terrassen tog vi til Cph Garden, det kan du se mere om HER og HER. Efter et par oplevelsesrige dage tog vi toget tilbage til det vestjydske, fyldt med indtryk og ideer.

Nu er vi klar til de næste 2 måneder, hvor haven er åben hver eneste dag fra kl. 13-17. 
Så er det rigtig sommer i Fru Pedersens have.
Se evt. mere HER


10 kommentarer:

  1. Åh, ja, du skal da have en rosenafdeling i din have, Anette! Det lyder som en dejlig tur :-) Det er rart engang imellem at komme hjemmefra og blive inspireret - og så er det jo heldigvis også rart at komme hjem igen :-)

    SvarSlet
  2. Helle Aagaard, Sydfyn28. juni 2017 kl. 20.53

    Nøj Anette, hvor har I dog oplevet en masse, både som havemenneske men også kulturelt. Vi har jo selv begge vores piger boende i København så en hel uge i foråret var vi jo pludselig blevet storbyboere og ja det giver ømme og trætte ben på en helt anden måde end hjemme med gumserne på. Dejlige billeder og livagtig beskrivelse. Tak fordi du tog os med rundt. Hils din lagkageglade John.

    SvarSlet
  3. Man skulle næsten tro at det var dig der havde været i gang med at pynte op i det orangeri... eller kløede det lidt i fingrene for at flytte lidt rundt på det. Mine ben har det heller ikke godt med længere tid på fliser og asfalt, men nu er det også sjældent jeg kommer til nogen storbyer.

    SvarSlet
  4. Hvor var det hyggeligt at være sammen med dig på CPH garden. Tak for en skøn dag.
    Tivoli ser da utrolig skøn ud - der må jeg vist ind næste gang jeg kommer til København.

    Kram fra Aalborg

    SvarSlet
  5. Dejligt med en tur til storbyen. Tivoli ser godt nok fin ud, det er også længe siden vi har været der, så måske skulle man overveje en tur.
    Kan se at de fleste var tilfreds med CPH jeg valgte ikke at deltage i år, man kan jo ikke nå det hele, men det lyder heldigvis som om Havselskabet satser på at holde det igen, så kommer jeg helt bestemt :-) Jeg så jo både dig og John på TV :-)
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  6. Sikke hr og fru Pedersen har hygget sig, og hvor I bare i den grad har fortjent det. Hr Pedersen ser virkelig velfornøjet ud, og det er da forståeligt med den lækre kage ;)
    Det er godtnok en smuk have med så flotte roser, og en af de roser der lyste mest op, var fru Pedersen.
    Skønne inspirerende billeder fra Tivoli også.
    Tak for et dejligt indlæg kære Anette

    Knus Lone

    SvarSlet
  7. Det var da noget af en "motion" & inspirationstur i var på,godt at du dele den inspiration du ser andre steder med mig/os. Det bedste er at du er hjemme igen, og byder velkommen i din have. Hygge herfra med ønsket om en god åben have sommer.

    SvarSlet
  8. Hvor har i oplevet meget godt i staden.
    La Glace er bare mit sted. Ja jeg får to stykker kage når jeg er der.....
    Kan se Hr. Pedersen er gået ombord i sportskagen. Så tror jeg heller ikke den er så usund med det navn.

    God dag selv i regnen
    knus

    Charlotte

    SvarSlet
  9. Godaften Anette.Dejlige velkendte billeder fra København.
    Jeg tager det jo som en selvfølge,da jeg jo bor så tæt på.
    Men en dejlig oplevelse for jer med en tur herover.
    Rigtig god aften Knus Jette

    SvarSlet
  10. Kære Anette.
    Sikken en pragtfuld tur du og John har været på. Det er smukke billeder du har taget og hvor ser du smuk og dejlig ud der i haven. Synd at dine fødder gjorde så ondt.

    Jeg har været hele turen igennem indtil betondagen, for jeg var da rigtig kommet bag ud med at læse indlæg.
    Det indlæg om vandrende skygge er meget smukt fotograferet. Jeg elsker din have på alle tider af året.
    Det vil være et smukt indslag med sådan er rosenhave, tænk en duft der vil være....

    Ønsker dig og John en dejlig weekend.
    Kærlige tanker fra Eliane

    SvarSlet