Bed & Breakfast

mandag den 30. januar 2017

Romantisk sommerstemning.

Sidder og drømmer om romantisk sommerstemninger. Der er ikke noget som at glæde sig til noget der er dejligt og godt. Det er sommer, sol og varme, friske bær og udeliv, for mig.


Hængekøjen i skyggen, og jo jeg ligger der skam ind i mellem, bare ligger og driver og kigger op i trækronerne.


Sommerbuketter uhmm...



Vasketøj på snoren.


Lysthuset i alt det frodige, friske grønne.


Kastaniehegn, hybenroser, hyldeblomster og blå himmel.



Kig imellem birkestammerne.


Muffins i haven, mums
Opskriften er HER


Lupiner.


Fingerbøl og klematis.


Ænder og georginer.

Rindende vand og blidt sollys.


Der er vel nok meget at drømme om og glæde sig til.

søndag den 29. januar 2017

Opstamning og udtynding.

Mit yndlingsarbejde er bestemt ikke at stamme træer op og tynde ud, men det er en absolut nødvendighed. Under de store gamle træer var der kommet så meget skygge at græsset forsvandt og hostaerne der har været så flotte, begyndte at sygne hen. Ene og alene fordi de fik alt for lidt lys. 

Store grene blev savet ned og der blev tyndet lidt ud i kronerne. En hel stamme der hang ind over den overdækkede terrasse blev også savet af. Hele haven er blevet gået igennem, og grenene er slæbt ud på markerne, så er de klar til flishuggeren. De tykkeste stammer bliver til brænde.

Her er der ryddet op og revet kvas og blade sammen. Sikke meget lys det gav.


Mange af grenene/stammerne var rigtig lange. Jeg er altså glad for at vi har flismaskinen, for ellers var der godt nok grene til vildt mange ture på genbrugspladsen. Der ligger nemlig flere grene for enden af haven og ud mod vest.


Godt vi har hjælp til at få de tunge stammer kørt ud af haven.


Alle møbler og ting var fjernet under arbejdet, for de tunge grene smadrer nemt det der står i vejen. Sidst på dagen fik jeg vasket bordet og fyldt fadet op med æbler til fuglene igen


Det var ved at være på høje tid at få det arbejde overstået, for løgene vælter op af jorden, og det er svært at udgå at skade dem, hvis de er kommet ret langt op. 

fredag den 27. januar 2017

Tulipan drømme.

Der er så meget at glæde sig til, men foråret indenfor overkommelig fremtid. Tulipaner er en af forårets helt store festfyrværkerier. I hvert fald, hvis man har lagt løg i efteråret. Her i haven er der lagt endnu flere tulipanløg end ellers, så jeg forventer det bliver rigtig smukt. Knitrende, friske og sprøde tulipaner i dejlige farver. Uhmm....


Billederne er fra sidste forår.


Bemærk de små hornvioler i bunden af bedet.


Hvide tulipaner ved duerne og i den hvide have.



Sikke en frodighed, vitaminer for både krop og sjæl.


 Selv om jeg nyder roen og de stille dage, kan jeg ikke skjule at jeg længes efter forårets komme. Og det er jeg vist ikke den eneste der gør :-)

Rigtig god weekend.

torsdag den 26. januar 2017

Hornviol drømmeri.

Nogle af de forårsblomster jeg glæder mig allermest til er hornviolerne. Alle de små glade ansigter der lyser op, og som ikke kimser af en smule nattefrost. Glæder mig til potter, krukker og baljer igen skal plantes til. Jeg planter også nogle ud i bedene, de giver en fin bund.



Når de rigtigt vokser til i krukkerne, er der ingen bar jord at se.


Især de hornvioler der er plantet i store baljer, står smukt til langt hen på sommeren. Jeg planter dem ud i ny næringsberiget jord, og så får de lidt gødning i løbet af sæsonen. De skal have noget at leve af, samt vand.




Det bliver en festdag, når der igen skal plantes hornvioler.


onsdag den 25. januar 2017

Kreativ beton 100% inspiration.



Helle Kristensen fra Kreativ beton, har lavet en gruppe på Face Book med masser af inspiration til ting man kan støbe i beton. Gruppen hedder Kreativ beton 100% inspiration, du kan se den HER 

Det milde vejr giver mig lyst til igen at blande lidt beton og støbe et par nye ideer. Egentlig er det vel heller ikke for tidligt at gå i gang med forårets betonpynt til haven. Æg må der til i min forårshave.

Æggene herunder er en gave fra Kreativ beton Helle.



Betonæg gør sig godt både forår og sommer i haven.


En lille skål/fuglebad, støbt på et hostablad. Lidt vand og et par rosenhoveder, ih hvor jeg glæder mig til det igen er rosentid.




tirsdag den 24. januar 2017

Forårsstemning i udestuen.


I udestuen er der ekstra lunt, når solen er fremme. Dejligt at jeg allerede kan sidde derude. Der er forårsløg i blomst og pletterne i luften planterne, står stadig med fine blade.


Perlehyacinterne er dem der var på vores bord nytårsaften. De kan godt lide den kolde udestue.


Små hvide aurikler der dufter himmelsk.


Så fine, hvide og rene.


Englen passer godt på udestuens blomster.



Dyrene nyder det milde vejr, de soler sig rundt omkring. Her tager en af andrikkerne sig en dukkert. Se en fin spejling der er i det stille vand, næsten som i et eventyr.


Et enkelt spjæt med benene, og der er bøljegang og spejlingen bliver abstrakt.


Jeg nyder de stille dage.

mandag den 23. januar 2017

Blomster i haven igen.

Det er næsten ikke til at forstå at vi har så dejligt mildt vejr, hvor solen viser sig jævnligt. Jeg nyder det i fulde drag. Nyder fuglene synger, løgblomsterne der titter mere og mere op, for hver dag der går.

Påskeklokkerne er på vej op.



Erantissene viser deres små glade ansigter.


Vintergækkerne kan snart plukkes til små buketter.

Påskeliljerne er også godt på vej. Der er meget at glæde sig over.