Jeg elsker at lave stilleben i haven, og et nyt er lavet på et af de små haveborde. Centrum i opstillingen er et par træsøjler, de er så fine og kan bruges både ude og inde. Jeg kan godt lide pynt der kan bruges på forskellig måde. Træsøjlerne er fra Karsten Andersen, Bolig og blomster i Lemvig.
Vi har fået ny trillebør, en gave fra en af vores venner. En meget flot gammel en af slagsen, i den skønneste farve. Den skal fyldes med blomster og gode sager.
Min mand, havemand og altmuligmand Hr Pedersen, tror han er glad for at trillebøren kun skal bruges til dekoration. Hr Pedersen har til dagligt fuldtidsjob i entreprenørbranchen, 45 ha jord han dyrker i sin fritid, og så er han frivillig i Fru Pedersens have.
Der er travlhed her i haven. I går blev jeg færdig med at plante sommerblomster i krukker, nu står de på møddingspladsen og skal lige vokse lidt til, så skal de bruges i forskellige stilleben/opstillinger rundt omkring i haven.
I dag er der gjort rent i nogle af skurene, eftermiddagen gik med åben have og glade havegæster, og så blev hele køkkenhaven luget her til aften, der er så fint i køkkenhaven nu med de revne gange og de små fine grøntsager/blomster i rækkerne.
Det er en fantastisk årtid lige nu, der sker så meget alle steder i haven. Selv om her er travlt, husker vi at nyde det.
Håber i også nyder jeres forsommer :-)
Hei. Du er så flink til å lage stilleben. Får mange ideer med å følge bloggen din. Trillebåren er flott. Her har vi fått mye regn, og mer skal vi få. Ha det godt.
SvarSletHilsen Hanne-Lise.
Uhhh en travlhed og en aktivitet der er hos jer to dejlige mennesker. I får bare lavet så meget. Dine stillebener er altid så smukke, og den nye/gamle trillebør klæder John utroligt godt.
SvarSletKnus og Ønsker jer en dejlig søndag
Lone
Sikke en travlhed - og altid top hyggeligt
SvarSletGod søndag
Annette
Hej Anette.Ja !!! du har helt ret i at der sker så meget i vores haver lige nu.Og flotte søjler du har købt.
SvarSletMen du er jo altid aktiv.Bare ærgeligt at der er så langt op til dig.
Og du kan godt hilse John fra mig.For han er da en stor støtte tog hjælp i jeres skønne have.
Er begyndt at lave indlæg igen.For det har jeg jo savnet.
Rigtig dejlig aften Knus Jette
Hej Anette. Sikken en flot trillebør. Jeg har set mange, der ligner i min opvækst, når vi var på familiebesøg i den svenske skærgård. Der blev de også brugt til at plante i. Nogle stod på en klippe, hvis der var en sådan i haven, men ellers stod de bare på græsset. Hr. Pedersen er da fantastisk, at han kan nå så meget. Bliv ved med at passe godt på ham.:) De der træskulpturer er helt utrolige. De kan godt nok bruges på mange måder og er et rigtig flot blikfang.
SvarSlet