Bed & Breakfast

søndag den 1. januar 2017

Godt nytår.

Jeg vil ønske jer alle et rigtig godt nytår. Et nyt år ligger lige foran os, og venter kun på at vi skal fylde det, med alt det vi ønsker os hver især. Her tænker jeg ikke på materielle ting, men alt det der gør os glade og giver livet mening. Vi er i høj grad selv herre over, hvordan vi bruger det liv vi har fået.


2016 var et helt fantastisk godt og spændende år for mig. Som jeg kun kan se tilbage på med stor glæde.

2017 er jeg sikker på bliver et lige så spændende og dejligt år.



Nytårsaften havde John og jeg bestemt vi ville fejre alene. For med rigtig mange gæster i løbet af året, er det nu dejligt indimellem kun at være os 2. 


Selv om man kun er 2 til bords nytårsaften, kan man jo godt dække et pænt bord.

Nytårsbuketten bestod af genbrug af  julebuketten og en buket amaryllis, som ikke havde lang tid igen. De lange stængler med de tunge hoveder knækker let, så er det godt med støtte fra det grønne.



Perlehyacinterne på bordet vidner om at foråret er på vej.


Merle var på besøg om eftermiddagen og vi bød sammen det nye år velkommen.


Merle og bedstemor havde en time alene sammen om eftermiddag. Merle syntes vi skulle se om der var kommet muldvarper i nogle af  fælderne. Merle elsker muldvarper, de er så bløde. Der var gevinst, en enkelt muldvarp var gået i fælden. 
Merle gik rundt med muldvarpen i en halv times tid og aede den og snakkede med den. Jeg spurgte hende om hun ville have den med hjem. Nej bedste, for min far vil ikke have den ind i bilen, åh det tror jeg da godt han vil, sagde jeg. NEJ bedste det ved jeg han ikke vil, svarede Merle. Hvad skal vi så gøre med den, spurgte jeg. Vi skal putte den ned i jorden igen, svarede Merle, så bliver den glad. Så vi gravede et hul til den og Merle lagde den derned og vi puttede jord over. Hun er en sand lille dyreelsker, selv en død muldvarp bliver behandlet som en ven.


Af kornets farve, skulle man tro det var forår, så fint og grønt det er. Det var en smuk og dejlig årets sidste dag.

10 kommentarer:

  1. Godt nytår til dig og dine, Anette! Og tak fordi du deler din livs- og haveglæde med os året igennem :-)

    SvarSlet
  2. Vi er altid alene to nytårsaften, det har vi det fint med.
    Sød historie om Merle og muldvarpen.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  3. Hej Anette
    Rigtig godt nytår til dig og john
    Altid en fornøjelse at følge dig og din skønne familie.
    Her var vi også kun os selv. ok sønnike var her også, men han bor her jo. Sådan har det været næsten alle år, efter en hektisk jul er det skønt bare at falde helt ned med lidt god mad og os selv.
    Held og lykke i jeres nye år
    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
  4. Skønt, at høre at I kom godt ind i det nye år. Hyggelig med en aften med tosomhed,hvor man kan lukke alt andet ude og fordybe sig i tryghed ,tillid lykke og kærlighed. Hygge herfra

    SvarSlet
  5. Godt nytår til dig og dine. Sød historie om Merle og muldvarpen...har selv gang i fælderne i øjeblikket.

    SvarSlet
  6. Rigtig godt og lykkebringende nytår.
    Smukt bord du har fået lavet. Kan godt forstå jeres valg.
    Til tider kan der blive for mange gæster og sådan en højtidsstund er fantastisk at nyde sammen.
    Altså måtte grine. Øv du ikke fik afsat den muldvarpe. Næste gang må du presse lidt mere på :))))))))))))

    Fantastisk 2017 til jer
    Charlotte

    SvarSlet
  7. Sikke et smukt bord - ja, nogle gange er det rart bare at nyde hinandens selskab :0)
    ..smiler lidt om historien af muldvarpen - herhjemme har vores datter hentet kranier mv. med hjem..fundet af hende og mormor - heller ikke til faderes store begejstring ;0)
    Jeg glæder mig til at læse med i det kommende år - og ønsker dig og din familie et godt nytår.

    SvarSlet
  8. Så herligt og utrolig dejligt indlæg, fyldt med det mest nære. Hvor er Merle dejlig!
    Også et rigtig godt nytår til dig og dine.
    Kærlige hilsner Anette

    SvarSlet
  9. Rigtig godt nytår til dig og John - ser hyggeligt ud med tosomheden på årets sidste aften. Tak for det svundne år her på bloggen, det har som altid været spændende og inspirerende at følge dig. Jeg glæder mig til at læse med i det nye år.

    SvarSlet
  10. Rigtig godt nytår til dig og dine kære. Hvor lød det hyggeligt med jeres tosomhed nytårsaften. Tusind tak for dine smukke billeder som du deler med os. Det er altid en kær stund når jeg følger dig og din/jeres vidunderlige sted. Det var spændende og inspirerende, at besøge jeres sted i sommers. I ønske alt mulig held og lykke i det nye år, og jeg vil se frem til forhåbentlige mange dejlige indslag fra dig. Knus fra os i Hillerød. :-)

    SvarSlet