Julen er også tid til selvforkælelse, og i aftes spiste og overnattede vi på Nørre Vosborg. Vi havde et værelse på balkongen i den gamle bygning på billedet herunder. Der var dog ikke sne, billederne er lånt i Nørre Vosborgs galleri. Det var helt mørkt da vi kom, og stadig mørkt da vi tog hjem efter en lækker brunch i morges, så der var ikke mulighed for at tage billeder.
Det var ellers en meget smuk og stemningsfuld velkomst vi fik, med lys i rigtig mange juletræer, og en hel alle af oliefakler lyste ned mellem de store bygninger.
Billederne er lånt i Nørre Vosborgs galleri.
Den hyggelige karnap set inde fra.
Forkælelse til badet.
Rigtig gode senge.
Vi spiste aftensmad i restauranten som ligger i en gammel bygning inde i borggården. Meget hyggeligt og lækker mad, med fin betjening.
Hjemme igen ventede en smuk morgen, John havde sidste arbejdsdag inden jul, og mødte lidt senere end sædvanligt.
Dejligt med sådan et lille afbræk i juleforberedelserne.
Har du lyst kan du se mere om Nørre Vosborg HER.
Der sker rigtig mange spændende ting hen over året, lige nu er der DRs julekalender udstilling.
Det var da rigtigt dejligt med selvforkælelse - det skal man også huske.
SvarSletNørre Vosborg er også et helt specielt sted for os, vi opholdt os der på vores sølvbryllupsdag for nogle år siden. Det var om sommeren, men det ser ud til at man snildt kunne nyde en december dag der også.
God jul til jer :)
Det ser hyggeligt ud! God idé at stikke af et øjeblik!
SvarSletRigtig god jul til jer!
Juleknus fra Nana
Kære Anette!
SvarSletDet lyder som en fantastisk overnatning, et dejligt sted og som en super ide.
Også vil jeg lige takke for mange dejlige indlæg gennem året, og ønske jer en fantastisk dejlig jul.
Med kærlige hilsner stjernedrys og juleknus Anette
Nørre Vosborg ser indbydende ud ,jeg har været der flere gange også før det fik en ansigtsløftning. Men når Man bor så smukt som I gør hjemme i Skalstrup ,så synes jeg, at det må være den skønneste sted, at opholde sig. Men det er selvfølgelig godt at komme hjemmefra en gang imellem og få nye indtryk. Hygge og knus herfra
SvarSletDejligt med lidt selvforkælelse til jer travle mennesker - det ser lækkert ud. Vi er begyndt at glæde os til et spaophold i vinterferien, som jeg har vundet på FB her i december.
SvarSletSikke dejligt der ser ud.
SvarSletDu og din familie ønskes en rigtig glædelig jul <3
Knus Birgitte
Hej Anette.
SvarSletDet var godt at høre, at du/I nåede til Nr. Vosborg. Da jeg besøgte din julehave sammen med min datter i begyndelsen af december, snakkede vi nemlig om stedet. Vi kørte derud efter besøget hos dig og fik endnu mere julestemning med hjem. I tog jo så hele pakken og fik udover julestemning en hel masse andre skønne oplevelser. Godt at høre, at I gav jer tid til det.
Nu vil jeg ønske dig og dine kære en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Samtidig vil jeg nok en gang takke for alle de skønne indlæg på din blog. Du giver så mange gode haveideer fra dig hele året igennem. Du er på forkant hele tiden. Jeg fornemmer, at der allerede er forårsideer i dit hoved. Spændende at høre, hvad julemandens værksted skal bruges til, når det bliver forår. Du luftede lidt, at du allerede har en idé. Tusind tak for året 2016. Jeg glæder mig til at følge dine indlæg her på bloggen i 2017.
De bedste hilsner
Bodil Riis.
Kære Anette.
SvarSletEn rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.
Tusind tak fordi du deler dine smukke og kreative idéer.
Og tak fordi jeg måtte benytte din julehave til min december på IG.
Bedste ønsker og knus
Henrik og Iris.